Skal man bare mærke efter og kun tænke på sig selv, når man sætter grænser?
Når man taler om at sætte grænser, hører man ofte:
“Mærk efter.”
“Hvad har du brug for?”
“Lyt til dig selv.”
“Hvad føles rigtigt for dig?”
Det kan være en god hjælp til at finde ud af, hvor ens grænse går.
For måske ved du faktisk godt, hvad du vil, når du først mærker efter.
Du har ikke lyst.
Du vil gerne sige nej.
Du vil gerne have noget ændret.
Du kan mærke, at noget ikke fungerer for dig.
Men så står du stadig med det næste spørgsmål:
Hvad gør jeg så?
For det er én ting at vide, hvad du selv vil.
Det er noget andet at skulle sige det højt til et andet menneske.
Og især når det er en person, du holder af, handler grænsesætning ikke kun om at finde ud af, hvad du selv har brug for.
Det handler også om at kunne sætte den grænse på en måde, der passer på både din grænse og relationen.
Du kan godt vide, hvad du vil, og stadig være i tvivl om samtalen
Du kan sagtens være helt afklaret omkring din egen grænse og stadig stå med en svær samtale.
Du kan vide:
“Det her fungerer ikke for mig.”
“Det her har jeg ikke lyst til.”
“Det her vil jeg gerne have ændret.”
Men den anden har også en oplevelse.
Hun kan have et andet behov.
Hun kan være uenig.
Hun kan blive overrasket.
Og hun kan reagere på det, du siger.
Så selvom du har mærket efter og fundet ud af, hvad der er vigtigt for dig, står du stadig midt i en relation med et andet menneske.
Og så er spørgsmålet ikke længere kun:
“Hvad vil jeg?”
Det bliver også:
“Hvordan siger jeg det?”
“Hvordan fører jeg samtalen?”
“Hvordan står jeg ved min grænse, uden at samtalen ryger af sporet?”
Det er her, mange opdager, at den indre afklaring kun er den ene del af grænsesætningen.
Du kan sagtens være helt afklaret omkring din egen grænse og stadig stå med en svær samtale.
Når rådet er, at du skal mærke efter og tænke på dig selv
Når man læser om grænsesætning, møder man ofte rådet om at mærke efter og finde ud af, hvad man selv har brug for.
Du skal lytte til dig selv.
Du skal mærke dine behov.
Du skal gøre det, der føles rigtigt for dig.
Og du skal ikke lade andres ønsker bestemme, hvor dine grænser går.
Der er noget vigtigt i at vide, hvad man selv vil.
Du skal kunne mærke, når noget ikke fungerer for dig.
Du skal kunne sige nej til noget, du ikke ønsker.
Men hvis grænsesætning stopper ved den indre afklaring, står du stadig med det spørgsmål, der opstår, når du skal have samtalen med den anden:
Hvad gør jeg så i praksis?
For en grænse skal ikke kun være tydelig for dig.
Den skal også kunne sættes på en måde, der passer på både din grænse og den relation, du står i.
Det er netop den del, jeg arbejder med i Lær at sætte grænser.
Kurset handler ikke om at lære dig endnu flere måder at mærke efter på.
Det handler om, hvad du gør, når du allerede ved, hvad du gerne vil sige, og nu står med det andet menneske foran dig.
At mærke efter fortæller dig, hvor din grænse går – ikke hvordan samtalen skal føres
Her er den vigtige forskel:
At mærke efter kan hjælpe dig med at finde din grænse. Det fortæller dig ikke automatisk, hvordan du skal navigere samtalen omkring den.
For en grænse foregår ikke kun inde i dig.
Den skal også kunne kommunikeres i en relation.
Du kan godt vide præcis, hvad du vil, og stadig have brug for at vide:
Skal du forklare?
Skal du bare sige nej?
Hvad gør du, hvis den anden ikke forstår?
Hvad gør du, hvis hun bliver ked af det?
Hvad gør du, hvis hun er uenig?
Og hvordan står du ved det, du har sagt, uden at samtalen ryger af sporet?
Det er derfor, grænsesætning ikke kun handler om at finde ud af, hvad du selv vil.
Det handler også om at kunne føre en samtale om det.
For når der står et andet menneske på den anden side af din grænse, bliver det konkrete spørgsmål:
Hvordan kan jeg stå ved det, der er vigtigt for mig, på en måde, der også passer på relationen?
At mærke efter kan hjælpe dig med at finde din grænse. Det fortæller dig ikke automatisk, hvordan du skal navigere samtalen omkring den.
Når din grænse skal fungere i en samtale med et andet menneske
Når du ved, hvor din grænse går, er næste skridt ikke mere indre afklaring.
Nogle gange ved du allerede, hvad du vil.
Så handler det om samtalen.
Du kan godt stå ved din egen grænse og samtidig lytte til den anden.
Du kan godt holde fast i dit nej, selvom den anden har et andet behov.
Du kan godt tage hensyn til relationen uden at opgive det, du selv har brug for.
Og du kan godt være tydelig uden at gøre den anden forkert.
Det er en vigtig del af grænsesætning:
At kunne sige det, du har brug for at sige, på en måde, der gør det muligt at blive i samtalen.
Det er også derfor, Lær at sætte grænser tager udgangspunkt i konkrete situationer.
For du har ikke brug for endnu en generel regel om, at du altid skal tænke på dig selv.
Du har brug for at vide, hvad du kan gøre i den konkrete samtale, når du allerede ved, hvor din grænse går.
Når du ved, hvad du vil, og også ved, hvad du skal gøre med det
Når du kan navigere samtalen omkring din grænse, bliver det lettere at bruge din egen afklaring til noget konkret.
Du behøver ikke blive ved med at vende situationen indad.
Du behøver ikke hele tiden spørge dig selv:
“Hvad føler jeg egentlig?”
“Hvad har jeg egentlig brug for?”
Hvis du allerede ved det, kan du gå videre.
Du kan sige det.
Du kan lytte.
Du kan stå ved det.
Og du kan være opmærksom på, hvad samtalen har brug for, for at I kan komme videre på en god måde.
Det betyder ikke, at du skal vælge den anden frem for dig selv.
Og det betyder heller ikke, at du skal vælge dig selv på bekostning af relationen.
Du kan tage din egen grænse alvorligt og samtidig være optaget af, hvordan du fører samtalen.
Det er her, grænsesætning bliver mere konkret.
Du skal ikke finde alle svarene inde i dig selv.
Du skal også vide, hvad du gør, når din grænse møder et andet menneske.
Du skal ikke finde alle svarene inde i dig selv. Du skal også vide, hvad du gør, når din grænse møder et andet menneske.
Lær at sætte grænser i de samtaler, hvor det faktisk bliver svært
Hvis du godt ved, hvad du selv vil, men stadig bliver usikker på, hvordan du skal sige det til den anden, kan Lær at sætte grænser hjælpe dig med netop den del.
I kurset arbejder du med dine egne konkrete situationer og de områder i dit liv, hvor du gerne vil blive bedre til at sætte grænser.
Det kan være den veninde, du gerne vil sige nej til.
Din partner, hvor du gerne vil have noget ændret i jeres måde at tale sammen på.
Et familiemedlem, hvor du gerne vil sætte en grænse uden at skabe en unødvendig konflikt.
Eller en helt anden situation, hvor du allerede ved:
“Det her er faktisk min grænse. Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal gøre nu.”
Det er netop dér, kurset kan bruges.
Du arbejder ikke kun med at finde ud af, hvad du selv føler eller har brug for.
Du arbejder med, hvordan du kan føre samtalen omkring din grænse, når det bliver konkret.
Du kan arbejde med materialet i dit eget tempo og tage udgangspunkt i de situationer, der faktisk fylder i dit liv.
For at mærke efter er en del af at sætte grænser.
At vide, hvad du selv vil, er vigtigt.
Men grænsesætning slutter ikke, når du har fundet svaret inde i dig selv.
Det er først dér, du skal kunne give svaret videre til et andet menneske på en måde, der både passer på din grænse og giver relationen mulighed for at lande et godt sted.