Kan man være for direkte når man sætter grænser?
Når man gerne vil blive bedre til at sætte grænser, hører man ofte:
“Du skal bare være direkte.”
“Sig det, som det er.”
“Vær tydelig.”
Og det kan faktisk være en lettelse.
For hvis du har haft svært ved at sige fra, kan det føles rart at tænke:
Så siger jeg det bare ligeud.
Ingen lange forklaringer.
Ingen omsvøb.
Bare sige præcis, hvad jeg mener.
Men så kan du stå bagefter og opdage, at samtalen ikke gik, som du havde håbet.
Den anden gik i forsvar.
Hun blev ked af det.
Eller hun begyndte at argumentere imod dig.
Og så kommer spørgsmålet:
Kan man være for direkte, når man sætter grænser?
For du vil gerne være tydelig.
Du vil gerne stå ved din grænse.
Men du vil også gerne have, at samtalen fører et godt sted hen.
Når direkte tale får samtalen til at handle om den anden
Der er forskel på at være tydelig og på at sige alt det, man tænker om den anden.
Du kan for eksempel sige:
“Jeg synes, du er enormt egoistisk, når du gør sådan.”
Det er meget direkte.
Men hvad er egentlig din grænse?
Eller:
“Jeg vil ikke være med til det, så det siger jeg nej til.”
Det er også tydeligt.
Men det fører samtalen et andet sted hen.
I den første formulering fortæller du den anden, hvad du mener om hende.
I den anden fortæller du, hvad du selv vil være med til.
Og det er vigtigt.
For når du siger din mening om den anden, kan samtalen hurtigt komme til at handle om, hvorvidt din vurdering er rigtig.
Hun kan begynde at forsvare sig.
Du kan begynde at forklare, hvorfor du mener det.
Og så er I pludselig langt væk fra den grænse, du egentlig ville sætte.
Det betyder ikke, at du skal holde din mening for dig selv.
Det betyder, at din mening om den anden ikke automatisk er det, der skal siges, når du sætter en grænse.
Det betyder, at din mening om den anden ikke automatisk er det, der skal siges, når du sætter en grænse.
At være direkte betyder ikke, at du skal sige alt, hvad du tænker
Der er noget godt i at være tydelig.
Du skal ikke pakke din grænse så meget ind, at den anden ikke kan forstå, hvad du faktisk siger.
Men “vær direkte” behøver ikke betyde:
“Sig præcis, hvad du synes om den anden.”
Det kan også betyde:
“Vær tydelig om, hvad du selv vil og ikke vil være med til.”
Det er en vigtig forskel.
For du kan godt sige nej klart uden at fortælle den anden, at hun er egoistisk, urimelig, hensynsløs eller forkert.
Du kan godt sige, at noget ikke fungerer for dig, uden at gøre den anden til problemet.
Og du kan godt stå ved en grænse uden at få den anden til at forstå eller acceptere din vurdering af hende.
Det er netop den forskel, vi arbejder med i Lær at sætte grænser.
For når du står midt i situationen, er spørgsmålet ikke kun:
“Hvordan siger jeg det direkte?”
Det er også:
“Hvad skal jeg egentlig sige, hvis jeg gerne vil være tydelig og samtidig have en god samtale?”
For det er ikke styrken i din formulering, der gør din grænse stærk.
Det er, at du ved, hvad din grænse faktisk er, og kan holde samtalen på det.
Direkte er ikke det samme som tydelig – din grænse bliver ikke bedre af at ramme den anden
Her kommer den vigtige aha-oplevelse:
Du kan godt være tydelig uden at sige alt det, du mener om den anden.
Faktisk kan det være netop dét, der gør din grænse tydeligere.
Hvis du siger:
“Du er så dårlig til at respektere andre mennesker.”
så kan samtalen hurtigt komme til at handle om, hvorvidt det passer.
Den anden forsvarer sig.
Du forklarer, hvorfor du mener det.
Hun kommer med eksempler.
Og så er I pludselig langt væk fra den grænse, du egentlig ville sætte.
Hvis du i stedet siger:
“Jeg vil ikke have, at du taler sådan til mig.”
er der noget andet at tale om.
Din grænse er tydelig.
Men du har ikke gjort hendes personlighed til samtalens tema.
Det er her, forskellen mellem at være direkte og at være tydelig bliver vigtig.
Du behøver ikke gøre samtalen hård for at gøre din grænse tydelig.
Du skal kunne sige det, der faktisk er vigtigt for dig, uden at fylde samtalen med din mening om den anden.
Du kan godt være tydelig uden at sige alt det, du mener om den anden.
Hvad skal du sige, hvis du vil være direkte uden at få samtalen til at ryge af sporet?
Når du mærker, at du gerne vil sige noget meget direkte, så se på, hvad det egentlig er, du vil sætte en grænse for.
Er det hendes personlighed?
Eller er det noget, hun gør, som du ikke vil være med til?
Er det hendes valg?
Eller er det noget, du selv gerne vil have skal være anderledes i relationen?
Det kan ændre den måde, du siger det på.
I stedet for:
“Du er altid så krævende.”
kan du sige:
“Jeg kan ikke være tilgængelig for det her lige nu.”
I stedet for:
“Du respekterer aldrig mine grænser.”
kan du sige:
“Det her vil jeg ikke være med til.”
Du bliver ikke mindre tydelig.
Du flytter bare fokus fra din vurdering af den anden til din egen grænse.
Og det er en forskel, man kan arbejde helt konkret med i Lær at sætte grænser.
I stedet for kun at lære en bestemt formulering kan du arbejde med dine egne situationer og se på, hvad du faktisk har brug for at få sagt.
Hvad er din grænse?
Hvad er din mening om den anden?
Og hvad behøver du egentlig at sige for at gøre din grænse tydelig?
Det er her, det bliver praktisk.
Når tydelighed ikke behøver at gøre samtalen hård
At sætte en grænse handler ikke om at finde den hårdeste formulering.
Det handler om at kunne sige det, der er nødvendigt, tydeligt.
Du kan være direkte.
Du kan sige nej.
Du kan sige, hvad du vil og ikke vil.
Men du behøver ikke gøre din mening om den anden til en del af grænsen.
Det giver samtalen mulighed for at blive på det, den faktisk handler om.
Din grænse.
Det, der sker mellem jer.
Og hvad du selv vil være med til.
Du kan stadig være uenig.
Du kan stadig synes, at den anden har handlet forkert.
Men det betyder ikke, at alt det skal siges, når du sætter din grænse.
For nogle gange er det ikke mere direkte tale, der skal til.
Det er en mere præcis samtale.
En samtale, hvor du ved, hvad du vil sige, og hvad du ikke behøver gøre til en del af samtalen.
Det er sådan, du kan være tydelig uden at lade samtalen ryge af sporet.
En samtale, hvor du ved, hvad du vil sige, og hvad du ikke behøver gøre til en del af samtalen.
Lær at være tydelig uden at gøre den anden til problemet
Hvis du gerne vil blive bedre til at sætte grænser, handler det ikke om, at du skal lære at tale mere hårdt eller mere direkte.
Det handler om at kunne finde den formulering, der faktisk siger det, du har brug for at sige.
I Lær at sætte grænser arbejder du med dine egne konkrete situationer.
Du kan tage en samtale med, hvor du bagefter har tænkt:
“Jeg fik sagt det, jeg mente, men det gik virkelig ikke godt.”
Og så kan du arbejde med:
Hvad var egentlig min grænse?
Hvad var min mening om den anden?
Hvad behøvede jeg faktisk at sige?
Og hvordan kunne jeg have ført samtalen, så den ikke røg af sporet?
For du skal ikke lære at være mindre tydelig.
Du skal lære at være tydelig om det rigtige.
Din grænse.
Det, du selv vil være med til.
Og det, der er vigtigt at få sagt for at føre samtalen videre.
Det er en konkret samtalefærdighed, du kan bruge igen og igen – i venindeskabet, i familien, med din partner og i andre relationer, hvor dine grænser skal fungere i praksis.
Og netop derfor tager kurset udgangspunkt i dine situationer.
Du behøver ikke nøjes med at læse generelle råd om, hvordan man sætter grænser.
Du kan arbejde med de samtaler, hvor du selv bliver i tvivl om, hvad du skal sige, hvor direkte du skal være, og hvordan du kan stå ved din grænse uden at få samtalen til at ryge af sporet.
Du kan arbejde med materialet i dit eget tempo og tage udgangspunkt i de områder, hvor du gerne vil blive bedre til at sætte grænser.
For en god grænse behøver ikke være hård for at være tydelig.
Den skal være tydelig om det, der faktisk er din grænse.