Hvorfor er jeg konfliktsky?
Hvis du ser dig selv som konfliktsky, har du sikkert lagt mærke til, at det især viser sig, når du skal sige fra og sætte en grænse.
Du ved godt, hvad du mener.
Du ved måske også godt, hvad du har lyst til.
Og du ved godt, når noget går over din grænse.
Alligevel kan det være overraskende svært at få sagt det.
Du har måske besluttet dig for at sige nej til noget. Men så begynder tankerne at komme.
Hvad hvis den anden bliver sur?
Hvad hvis hun bliver ked af det?
Hvad hvis han bliver skuffet?
Hvad hvis det ender i en diskussion?
Hvad hvis stemningen bliver dårlig?
Hvad hvis den anden synes, du er urimelig?
Og pludselig føles det nemmere at sige ja.
Så slipper du for den reaktion.
Måske lader du også være med at tage snakken overhovedet.
Du tænker, at det ikke er vigtigt nok.
Du venter til et bedre tidspunkt.
Du pakker din mening ind, så den ikke lyder for hård.
Eller du siger fra, men bruger bagefter en masse energi på at tænke over, hvordan det blev modtaget.
Det kan også være, at du først får sat grænsen, men begynder at tvivle, så snart den anden reagerer.
Var jeg for hård?
Burde jeg have sagt det på en anden måde?
Har jeg gjort hende ked af det?
Var det overhovedet nødvendigt at sige fra?
Og så er det nærliggende at tænke, at problemet ligger i dig.
Måske mangler du mod.
Måske er du for usikker på dig selv.
Måske tager du andre menneskers mening for alvorligt.
Måske er du bare ikke god til konflikter.
Men hvis du gerne vil forstå, hvorfor du er konfliktsky, er der noget interessant at kigge nærmere på.
For hvorfor bliver det så svært at sætte en grænse, når du egentlig godt ved, hvor din grænse går?
Du kan godt kende din grænse og stadig blive usikker, når du ved, at den anden kan reagere
Der er forskel på at vide, hvad man vil, og på at føle sig tryg ved at sige det højt.
Forestil dig, at din familie spørger, om I kommer til endnu en sammenkomst.
Du har egentlig brug for at sige nej.
Det er ikke beslutningen, der er uklar.
Du har brug for en rolig weekend derhjemme.
Men så forestiller du dig den andens reaktion.
“Ej, det er da også ærgerligt.”
“Kom nu, vi ser jo næsten aldrig hinanden.”
“Er der noget galt?”
“Du kunne da godt lige have gjort en undtagelse.”
Nu handler situationen pludselig om meget mere end dit nej.
Du skal forholde dig til skuffelsen.
Til spørgsmålene.
Til den dårlige stemning.
Til risikoen for en diskussion.
Og måske ender du med at sige ja, selvom du egentlig havde brug for at sige nej.
Det er også her, ens tidligere erfaringer kan spille ind.
Vi har ikke alle lært det samme om uenighed og grænser. Nogle har oplevet, at man kunne være uenig uden det store drama. Andre har oplevet, at en grænse hurtigt blev mødt med vrede, tavshed, kritik eller en lang diskussion.
Den slags erfaringer kan selvfølgelig påvirke, hvordan man går ind i en svær situation.
Men de fortæller ikke hele historien.
For selv hvis du forstår præcis, hvorfor du bliver nervøs, når du skal sige fra, står du stadig med den samme situation.
Du skal stadig kunne sige nej.
Du skal stadig kunne sætte din grænse.
Og du skal stadig kunne håndtere det, der sker, når den anden reagerer.
Det er derfor, spørgsmålet ikke kun er, hvorfor du har det sådan.
Det er også værd at se på, hvad du har lært at gøre, når en samtale bliver svær.
Du kan godt vide, hvad du vil, og stadig blive usikker, når du ved, at den anden kan reagere.
Derfor leder du måske efter måder at blive mere modig, mere sikker og mindre påvirket af andre
Når man gerne vil forstå sin konfliktskyhed, er det oplagt at begynde at lede efter noget, man ville ønske var anderledes ved sig selv.
Måske tænker du:
Jeg er ikke modig nok.
Jeg skal lære at stole mere på mig selv.
Jeg skal blive bedre til at sige min mening.
Jeg bekymrer mig for meget om, hvad andre tænker.
Jeg ville ønske, jeg kunne være mere ligeglad.
Jeg burde være mere direkte.
Det er også den slags råd, man hurtigt støder på, når man søger efter, hvordan man kan blive mindre konfliktsky.
Og de peger alle sammen på dig.
På din modighed.
Din selvtillid.
Din måde at være på.
Og jo det giver da god mening, for hvis du kunne blive mere sikker og mindre bange for den andens reaktion, ville det også være lettere at sige fra.
Men der er et spørgsmål, som de råd ikke rigtig svarer på:
Hvad gør du i den konkrete situation, når du skal sætte en grænse over for et menneske, og du kan mærke, at du bliver usikker, eller du oplever er at den anden reagere?
For du kan sagtens beslutte dig for at være mere modig.
Men så kommer selve samtalen…
Og hvad gør du så helt konkret?
Det er netop her, mit kursus Lær at sætte grænser kan være relevant. Kurset er lavet til at give konkrete redskaber til at sætte grænser, stå ved dem og håndtere de reaktioner, der kan komme, når man gør det.
Men før vi går videre til, hvad man kan gøre, er der en vigtig ting at forstå om selve årsagen til, at konfliktskyheden fylder.
Det afgørende er nemlig ikke, om du er konfliktsky - det er ikke alene derfor, du ikke kan sige fra
Dine erfaringer kan forklare noget.
Din personlighed kan forklare noget.
Og din frygt for konflikter kan forklare noget.
Men ingen af delene betyder, at du skal ændre din personlighed, før du kan lære at sætte grænser.
For tænk på, hvad der egentlig sker, når du står i situationen.
Du skal sige nej.
Den anden reagerer.
Du mærker måske nervøsiteten.
Og så skal samtalen videre.
Hvis du ikke ved, hvordan du skal navigere den, bliver det svært at vide, hvad du skal gøre med både din egen reaktion og den andens.
Så bliver det nemt at gå tilbage til det, du allerede kender.
Forklare lidt mere.
Forsvare dit valg.
Trække dig.
Give efter.
Eller forsøge at få den anden til at forstå din grænse, før du selv kan holde fast i den.
Det er ikke, fordi du mangler en bestemt personlig egenskab.
Du står i en situation, du ikke har lært at håndtere.
Og det er en vigtig forskel.
For du kan lære at navigere en samtale, selvom du stadig synes, det er ubehageligt at være uenig.
Du kan lære at sætte en grænse, selvom du bliver nervøs.
Du kan lære at møde en reaktion, selvom du bliver påvirket af den.
Du behøver ikke først blive mere modig for at kunne sætte grænser. Du kan lære at navigere samtalen, mens du er den, du er.
Det er den forståelse, jeg gerne vil have, at du tager med dig.
Du behøver ikke først blive mere modig for at kunne sætte grænser. Du kan lære at navigere samtalen, mens du er den, du er.
Når du lærer at navigere samtalen, bliver grænsen ikke længere afhængig af, hvordan du har det med konflikter
Det ændrer noget, når fokus flytter sig.
For så behøver du ikke stå foran en svær samtale og tænke:
Hvordan får jeg mig selv til at turde det her?
Du kan i stedet have fokus på, hvad der skal ske i samtalen.
Du kan stadig være den, der helst vil undgå konflikter.
Du kan stadig blive nervøs.
Du kan stadig ønske, at den anden bliver glad.
Og du kan stadig synes, det er ubehageligt, når nogen reagerer på din grænse.
Men du har noget at holde fast i, som ikke afhænger af, om du føler dig modig den dag.
Det er også den vinkel, jeg selv arbejder ud fra i Lær at sætte grænser.
Jeg er ikke optaget af at lære mennesker at blive hårdere eller mere ligeglade med deres relationer. Jeg er optaget af, hvordan man kan sætte en grænse på en måde, der tager selve samtalen alvorligt.
For en grænse står sjældent alene.
Der er et menneske på den anden side.
Der kommer en reaktion.
Der skal måske afklares noget.
Og samtalen skal gerne kunne fortsætte, uden at du enten opgiver din grænse eller får den til at udvikle sig til en unødvendig konflikt.
Det er her, konkrete redskaber gør en forskel.
Du behøver ikke vide på forhånd, at du kan håndtere enhver reaktion perfekt.
Du skal lære, hvad du kan gøre, når den faktisk kommer.
Mit kursus er netop bygget omkring konkrete og praktiske redskaber, som kan bruges i hverdagens samtaler, frem for at du skal lære at være en anden type person.
Når du kan navigere samtalen, bliver det lettere at sige fra uden at skulle vente på, at du føler dig klar
Det er måske den største forskel, du vil kunne mærke i hverdagen.
Du behøver ikke længere vente på den dag, hvor du føler dig helt rolig.
For kommer den dag nogen sinde?
Du kan tage samtalen, selvom du er lidt nervøs.
Du kan sige nej, selvom du ved, at den anden bliver skuffet.
Du kan sætte en grænse, selvom du ikke bryder dig om, at der opstår uenighed.
Og når den anden reagerer, kan du blive i samtalen frem for straks at forsøge at få ubehaget til at forsvinde.
Det giver flere muligheder.
Du kan tage den snak, du ellers havde gået udenom.
Du kan sige fra over for noget, der gentagne gange går over din grænse.
Du kan være tydeligere over for de mennesker, du holder af.
Og du kan arbejde hen imod, at samtalen lander et godt sted, samtidig med at din grænse bliver stående.
Det er ikke det samme som, at alle bliver glade.
Det er heller ikke en garanti for, at der aldrig kommer uenighed.
Men du står ikke længere med følelsen af, at en dårlig reaktion automatisk betyder, at du har gjort noget forkert.
Du har lært, at reaktionen er en del af samtalen, og at du kan navigere videre derfra.
Det er en helt anden form for ro.
Ikke ro, fordi der aldrig sker noget ubehageligt.
Ro, fordi du ved, at du kan være i det.
Og når du først oplever, at du kan tage en svær samtale uden at skulle lave dig selv om først, bliver det også lettere at sætte de grænser, du faktisk har brug for at sætte.
Du kan sætte en grænse, selvom du ikke bryder dig om, at der opstår uenighed.
Du kan lære at sætte grænser, uden først at skulle holde op med at være konfliktsky
Så hvorfor er du konfliktsky?
Dine erfaringer og din personlighed kan have noget at fortælle om, hvorfor du reagerer, som du gør.
Men du behøver ikke først blive mere modig, mere selvsikker eller mere ligeglad med andres reaktioner.
Du kan lære at sætte grænser og navigere de samtaler, der følger med.
Det er det, Lær at sætte grænser giver dig mulighed for at arbejde med.
Du kan tage undervisningen hjemme hos dig selv, lytte til lydlektionen i dit eget tempo og bruge arbejdshæftet til at arbejde med det, du lærer. Kurset består af en MP3-lydlektion på 1 time og 3 minutter samt et 19-siders printevenligt arbejdshæfte med opgaver og refleksioner.
Du skal altså ikke først blive en anden, før du kan begynde.
Du kan begynde med den måde, du allerede er på, og lære at håndtere de situationer, hvor du gerne vil sige fra og sætte en grænse.
For målet er ikke, at du pludselig skal elske konflikter.
Målet er, at en uenighed ikke længere behøver at bestemme, om du tør sætte den grænse, du har brug for.