Hvorfor undgår jeg konflikter?
Hvis du undgår konflikter, kender du sikkert følelsen af at have noget, du gerne vil sige, men alligevel lade være.
Det kan være, når du gerne vil sige nej til en invitation.
Når du gerne vil bede et familiemedlem om at stoppe med noget.
Når nogen siger noget, du ikke er enig i.
Eller når en situation bliver ved med at overskride en grænse, du egentlig gerne vil sætte.
Du ved godt, hvad du mener.
Du ved også godt, hvad du gerne vil have skal være anderledes.
Men så kommer tankerne om, hvad der sker, hvis du siger det højt.
Hvad hvis den anden bliver sur?
Hvad hvis hun bliver ked af det?
Hvad hvis han bliver skuffet?
Hvad hvis I begynder at diskutere?
Hvad hvis stemningen bliver dårlig?
Hvad hvis det ender med, at I bliver uvenner?
Og pludselig virker det lettere at lade være.
Du siger ja i stedet for nej.
Du lader emnet ligge.
Du håber, at situationen løser sig af sig selv.
Men du vil egentlig gerne kunne sige fra.
Du vil gerne kunne sætte en grænse.
Du vil bare gerne vide, hvordan du gør det uden at ende i den konflikt, du prøver at undgå.
Det er tanken om det, der kan ske bagefter, der gør det svært
Når du overvejer at sige fra, foregår der ofte allerede en hel samtale inde i hovedet.
Du har for eksempel besluttet, at du ikke vil med til endnu en familiefødselsdag.
Du ved godt, at du har brug for at blive hjemme.
Men så forestiller du dig, hvad der kommer bagefter.
“Ej, det er da også ærgerligt.”
“Kan I ikke bare komme et par timer?”
“Vi ser jo næsten aldrig hinanden.”
“Er der noget galt?”
Og så er dit nej pludselig blevet til en hel situation, du skal håndtere.
Du skal forholde dig til skuffelsen.
Til spørgsmålene.
Til den dårlige stemning.
Til risikoen for en diskussion.
Måske er det ikke engang sikkert, at den anden vil reagere sådan. Men du ved, at det kan ske, og det er nok til, at du begynder at overveje, om det overhovedet er værd at sige fra.
Det samme kan ske, når du gerne vil sætte en grænse over for noget, der er blevet gentaget mange gange.
Du ved, at du er nødt til at tage snakken.
Men du ved også, at der kan komme en reaktion, og det kan udvikle sig til en svær situation.
Og hvis du helst vil være fri for den slags uenigheder og ubehageligheder, er det meget nemmere at lade grænsen blive inde i hovedet.
Og det er helt forståeligt.
Hvis man tidligere har oplevet, at uenighed førte til vrede, kritik, tavshed eller lange diskussioner, lærer man noget om, hvad man forbinder med at sige fra.
Man lærer måske, at det er tryggere at holde igen.
At det er nemmere at give efter.
At man kan undgå en masse uro ved bare at lade tingene ligge.
Men uanset hvorfor du har lært det, står du stadig med det samme problem i dag:
Du har en grænse, du gerne vil sætte.
Du kan godt vide, hvad du vil, og stadig undgå konflikten, fordi du er bange for det, der kan ske, når du siger fra.
Derfor søger du efter svar på, hvordan du kan blive bedre til konflikter
Når man gerne vil forstå, hvorfor man undgår konflikter, støder msn på begrebet; konfliktsky.
Og måske tror man derefter på, at man skal være mere modig for at ikke at ville undgå konflikter.
At man skal stå stærkere i sig selv.
Man skal lære at sige sin mening og stå ved den.
Man skal ikke være så bange for, hvad andre tænker.
Man skal lære at sætte sig selv først.
At man skal stoppe med at være konfliktsky.
Og nogle af de råd kan da også lyde fornuftige.
For hvis du var helt rolig ved konflikter, ville det nok være lettere at sige fra.
Men rådene løser ikke det øjeblik, hvor du faktisk står over for et andet menneske.
Du har stadig den konkrete situation.
Du har stadig din grænse.
Og den anden står stadig over for dig med sin egen mening og sin egen reaktion.
Og der opstår en situation man skal kunne være i og navigere i.
Det er derfor, jeg har valgt en anden vinkel med Lær at sætte grænser. Her er fokus ikke på, at du skal lære at holde mere af konflikter eller blive en anden slags person. Fokus er på at give dig redskaber til at sætte grænser og håndtere de samtaler, der følger med.
For der er en forskel på at vide, at man skal være mere modig, og på faktisk at vide, hvad man skal gøre, når den anden reagerer.
Det er netop dét, der kan gøre en stor forskel for dig.
Du undgår ikke konflikter, fordi du er forkert – du mangler en måde at navigere dem på
Forestil dig, at du siger:
“Nej, det har vi ikke lyst til.”
Den anden bliver skuffet.
Og så kommer der:
“Ej, hvorfor ikke?”
Du mærker, at du bliver usikker.
Nu kan samtalen gå mange veje.
Du kan begynde at forklare dig mere og mere.
Du kan forsøge at få den anden til at forstå, hvorfor dit nej er rimeligt.
Du kan trække dig.
Du kan blive irriteret.
Eller du kan give efter, fordi du gerne vil have situationen til at stoppe.
Hvis du ikke ved, hvordan du skal navigere samtalen, er det ikke mærkeligt, at du helst vil undgå den.
For så er det ikke bare et spørgsmål om at sætte en grænse.
Det er også et spørgsmål om, hvad du gør, når grænsen møder modstand.
Og det er her, jeg synes, der ligger en vigtig forståelse.
Du kan have alle mulige grunde til at undgå konflikter.
Du kan have erfaringer med dig.
Du kan være et menneske, der bliver påvirket af andres reaktioner.
Du kan have det svært med vrede, skuffelse eller dårlig stemning.
Men du kan stadig lære at navigere samtalen.
Du kan stå ved din grænse, selvom den anden ikke er enig.
Du kan møde den anden i den reaktion, der kommer, uden at give slip på det, du selv har sagt.
Og du kan være med til at holde samtalen på sporet, så den ikke udvikler sig til en konflikt, bare fordi I er uenige.
Der skal to til en konflikt.
Du kan ikke bestemme, hvordan den anden reagerer. Men du kan lære at håndtere situationen på en måde, der bidrager til, at samtalen ender godt.
Du behøver ikke lære at kunne lide konflikter for at kunne sætte grænser. Du skal lære at navigere samtalen.
Når du kan navigere samtalen, bliver det muligt at sætte grænsen uden først at få styr på alle dine følelser
Det interessante er, at du ikke behøver vente på, at du føler dig modig eller selvsikker.
Du kan være nervøs og stadig sætte en grænse.
Du kan være usikker på, hvordan den anden reagerer, og stadig sige nej.
Du kan synes, at uenighed er ubehagelig og stadig blive i samtalen.
For når du ved, hvad du skal holde fokus på i samtalen, bliver din egen nervøsitet ikke længere det eneste, du har at navigere ud fra.
Det giver dig noget konkret at gøre, når situationen opstår.
Og det er en vigtig forskel.
For hvis du tror, at du først skal blive mindre konfliktsky, før du kan sætte grænser, kommer du til at vente på en forandring i dig selv. En forandring du måske kan vente længe på.
Men hvis du i stedet lærer at navigere samtalen, kan du begynde der, hvor du er.
Det er også den vinkel, jeg selv arbejder ud fra i Lær at sætte grænser.
Jeg er optaget af det øjeblik, hvor en grænse møder et andet menneske. For det er dér, det bliver vigtigt, hvordan samtalen bliver ført videre.
Du skal kunne sige fra uden at gøre den anden forkert.
Du skal kunne stå ved dit nej uden at skulle få den anden til at være enig.
Og du skal kunne tage højde for relationen, samtidig med at din grænse bliver stående.
Det er netop derfor, mit kursus især giver mening for den, der genkender sig selv i at undgå konflikter. Du skal ikke først ændre på, hvordan du har det med uenighed. Du kan lære at håndtere selve situationen.
Det bliver lettere at sige fra, når du har redskaberne til at føre samtalen godt til ende
Når du kan navigere samtalen, får du en helt anden mulighed i de situationer, du tidligere har forsøgt at undgå.
Du kan tage snakken, selvom du ved, at den anden måske ikke bliver glad.
Du kan sige nej uden straks at tænke, at du skal trække det tilbage.
Du kan sætte en grænse over for noget, der bliver ved med at ske.
Og når den anden reagerer, behøver du ikke automatisk tænke, at nu er samtalen gået galt.
Du kan blive i den.
Du kan forholde dig til det, der bliver sagt.
Du kan føre samtalen videre.
Og du kan arbejde hen imod, at den ender et sted, hvor både din grænse og relationen er blevet taget alvorligt.
Det betyder ikke, at alle samtaler bliver behagelige.
Nogle mennesker bliver skuffede.
Nogle bliver vrede.
Nogle er uenige.
Det kan du ikke styre.
Men du kan få en oplevelse af, at du ikke længere behøver at gå uden om alle konflikter for at passe på relationerne omkring dig.
Du kan tage den samtale, du ellers ville have undgået.
Du kan sige det, du ellers ville have holdt tilbage.
Og du kan sætte den grænse, du allerede ved, at du har brug for.
Du behøver ikke længere lade frygten for konflikter bestemme, om du overhovedet tager samtalen.
Det er den forskel, gode redskaber til samtalen kan give.
Du behøver ikke længere lade frygten for konflikter bestemme, om du overhovedet tager samtalen.
Du behøver ikke lære at elske konflikter – du skal lære at sætte dine grænser med gode samtaler
Så hvorfor undgår du konflikter?
Fordi du har lært at forbinde dem med noget, du helst vil være fri for.
Det betyder ikke, at du skal lære at elske konflikter.
Og du behøver heller ikke først blive mere modig, mere sikker eller mindre påvirket af andre.
Du kan lære at sætte grænser og navigere de samtaler, der følger med.
Det er det, du kan arbejde med i Lær at sætte grænser.
Du kan tage kurset hjemmefra, lytte til undervisningen i dit eget tempo og bruge arbejdshæftet til at arbejde med det, du lærer. På den måde kan du tage udgangspunkt i dine egne situationer og have materialet ved hånden, når du har brug for at vende tilbage til det.
Du behøver altså ikke vente på, at konflikter føles nemme.
Du kan lære at håndtere dem, når de opstår.
Og når du kan det, bliver det lettere at sige fra, sætte en grænse og samtidig holde fokus på den relation, du står i.