Er andres følelser deres eget ansvar, når man sætter grænser?
Når du sætter en grænse, kan den anden reagere.
Måske bliver hun ked af det.
Måske bliver hun skuffet.
Måske bliver hun vred.
Og så kan du stå tilbage med spørgsmålet:
Er det egentlig mit ansvar?
Du har måske hørt, at andres følelser er deres eget ansvar.
At du ikke skal gå rundt og tage ansvar for, hvordan andre reagerer på dine grænser.
At du ikke kan gøre alle tilfredse.
Det kan være en vigtig erkendelse.
Men spørgsmålet er mere nuanceret end bare ja eller nej.
For selvom du ikke har ansvar for, hvad et andet menneske føler, har du stadig ansvar for din egen måde at være i samtalen på.
Det kan være svært at finde ud af, hvor den ene del stopper, og den anden begynder.
For du vil gerne kunne sige nej uden at få dårlig samvittighed.
Men du vil heller ikke være ligeglad med, hvordan du møder den anden.
Når du gerne vil passe på din grænse uden at være hård over for den anden
Det kan være svært at sætte en grænse, når du ved, at den anden måske bliver ked af det.
Du vil gerne kunne sige nej uden at få dårlig samvittighed.
Men du vil heller ikke være hård eller afvisende.
Måske tænker du:
“Hvis hun bliver ked af det, har jeg så gjort noget forkert?”
“Skal jeg tage mere hensyn til hendes følelser?”
“Men hvis jeg hele tiden skal tænke på, hvordan hun reagerer, kan jeg jo aldrig sige fra.”
Det kan føles, som om du står mellem to muligheder:
Enten passer du på dig selv og risikerer at såre den anden.
Eller også passer du så meget på den anden, at der ikke længere er plads til din egen grænse.
Men du vil egentlig gerne kunne gøre begge dele.
Du vil gerne stå ved det, der er vigtigt for dig, uden at du samtidig føler, at du skal være ansvarlig for, om den anden bliver ked af det.
Der findes en vigtig forskel mellem at tage ansvar for den andens følelser og at tage ansvar for din egen måde at være i samtalen på.
Du vil gerne stå ved det, der er vigtigt for dig, uden at du samtidig føler, at du skal være ansvarlig for, om den anden bliver ked af det.
Det populære råd er, at andres følelser er deres eget ansvar
Når man læser om grænsesætning, møder man ofte et meget klart budskab:
Andres følelser er deres eget ansvar.
Du kan ikke styre, hvordan andre reagerer.
Du kan ikke sørge for, at alle bliver glade, når du siger nej.
Og du skal ikke gøre dine egne grænser afhængige af, om andre bliver tilfredse med dem.
Det er vigtigt.
Du må gerne sige nej, selvom den anden bliver skuffet.
Du må gerne holde fast i en grænse, selvom den anden ikke er glad for den.
Men det betyder ikke, at du derfor kan lægge hele ansvaret for samtalen over på den anden.
For du har stadig ansvar for din egen del.
Du har ansvar for den måde, du taler på.
For den måde, du møder den anden på.
Og for hvordan du vælger at føre samtalen omkring den grænse, du gerne vil sætte.
Det er en vigtig forskel, og den er også central i mit onlinekursus.
For kurset handler ikke om at lære dig at være ligeglad med andres reaktioner. Det handler om at kunne stå ved dine egne grænser og samtidig vide, hvordan du kan navigere samtalen omkring dem.
Du kan ikke styre hendes følelser, men du kan tage ansvar for din egen del af samtalen
Den anden kan godt blive ked af det, selvom du har sagt fra på en god måde.
Hun kan blive skuffet.
Hun kan have brug for tid til at forstå det.
Og det er ikke noget, du kan kontrollere.
Du kan ikke bestemme, hvad hun føler.
Men du kan tage ansvar for, hvordan du selv kommunikerer.
Det betyder ikke, at du skal finde den perfekte formulering, der sikrer, at hun ikke bliver ked af det.
Det findes ikke.
Det betyder heller ikke, at du skal ændre din grænse for at skåne hende.
Det handler om noget andet:
Hvordan kan du stå ved det, der er vigtigt for dig, samtidig med at du tager ansvar for din egen del af samtalen?
Du behøver altså ikke tage ansvar for, at den anden har det godt med din grænse.
Men du kan tage ansvar for, hvordan du selv går ind i samtalen.
Det er her, forskellen bliver vigtig.
Du er ikke ansvarlig for den andens følelser. Men du er ansvarlig for din egen måde at føre samtalen på.
Det handler ikke om at få den anden til at have det godt med din grænse
Når du sætter en grænse, er der både selve grænsen og samtalen omkring den.
Du kan ikke kontrollere den andens reaktion.
Men du kan være opmærksom på, hvordan du selv går ind i samtalen.
Det betyder, at du ikke behøver vælge mellem:
“Jeg må hellere lade være med at sige fra, så hun ikke bliver ked af det.”
og:
“Jeg har sagt fra, så nu må hun selv klare resten.”
Der er en anden mulighed.
Du kan stå ved din grænse og samtidig tage ansvar for din del af samtalen.
Det er netop den forskel, der kan være svær at finde, når man står midt i en konkret situation.
For hvad gør du, når den anden bliver ked af det?
Hvordan holder du fast i det, der er vigtigt for dig uden samtidig at lukke relationen ned?
Og hvad gør du, hvis du mærker, at du enten kommer til at tage for meget ansvar for den anden eller helt trækker dig fra ansvaret for din egen måde at kommunikere på?
Det er den slags samtaler, jeg arbejder med i mit onlinekursus.
Du skal ikke lære at kontrollere den andens reaktion.
Du skal lære at kunne være i samtalen omkring din grænse, også når den anden reagerer på den.
Når du kan stå ved din grænse og samtidig passe på relationen
Når du lærer at navigere samtaler omkring dine grænser, behøver det ikke længere føles som et valg mellem at passe på dig selv eller passe på relationen.
Du kan holde fast i en grænse, selvom den anden bliver skuffet.
Du kan lytte til den anden uden at overtage ansvaret for hendes følelser.
Og du kan tage ansvar for din egen måde at tale på uden at gøre dig ansvarlig for, hvordan samtalen føles for hende.
Det giver plads til, at begge mennesker kan være i relationen.
For en god relation kræver ikke, at ingen nogensinde bliver skuffede.
Den kræver, at der er plads til, at man kan være ærlig om det, der er vigtigt, og stadig behandle hinanden ordentligt.
Det betyder, at du ikke behøver gøre din grænse mindre for at skåne den anden.
Og du behøver heller ikke gøre dig hård for at kunne stå ved den.
Du kan tage ansvar for din egen del af samtalen og lade den anden have ansvar for sin reaktion.
Du kan holde fast i en grænse, selvom den anden bliver skuffet.
Lær at arbejde med dine egne konkrete situationer
Hvis du ofte bliver usikker på, hvor meget hensyn du skal tage til andres reaktioner, når du sætter en grænse, kan mit onlinekursus Lær at sætte grænser hjælpe dig.
I kurset arbejder du ikke kun med generelle råd om grænsesætning.
Du kan tage udgangspunkt i dine egne konkrete situationer og de områder i dit liv, hvor du gerne vil blive bedre til at sætte grænser.
Det betyder, at du ikke behøver forsøge at få alle dine relationer til at fungere efter den samme opskrift.
Du kan arbejde med de samtaler, hvor du selv oplever, at det bliver svært.
Måske har du svært ved at holde fast i din grænse, når den anden bliver ked af det.
Måske kommer du til at tage for meget ansvar for den andens reaktion.
Eller måske går du den anden vej og bliver så fokuseret på, at den anden selv har ansvar for sine følelser, at du bagefter ikke synes, at samtalen føltes god.
I kurset kan du arbejde med de konkrete situationer, hvor du gerne vil finde en bedre måde at navigere samtalen på.
Du kan arbejde med materialet i dit eget tempo og tage udgangspunkt i de områder, hvor du faktisk gerne vil blive bedre til at sætte grænser.
For det handler ikke om at lære, hvordan du undgår, at andre bliver skuffede.
Det handler heller ikke om at lære at være ligeglad med deres følelser.
Det handler om at kunne stå ved din egen grænse, tage ansvar for din egen del af samtalen og samtidig give relationen mulighed for at være god.