Hvordan håndterer man, når ens veninde spiller på ens samvittighed?
Mange oplever, at en veninde rammer noget i dem.
Som om hun spiller på deres samvittighed.
Ikke ved at presse direkte.
Men ved det, hun siger.
Den måde hun siger det på.
Og det, der bliver hængende bagefter.
“Jeg troede bare, du ville…”
“Det er også okay, men…”
Og du kan mærke det.
Samvittigheden.
Den visker til dig på en måde, der er svær at overhøre.
Du føler at hun vil ramme dig på samvittigheden
Når det sker flere gange, kan det føles tydeligt.
Du føler dig sikker på, at hun ved det.
At det er med vilje.
At hun godt ved, hvad der rammer dig.
At hun ved, du er en, der gerne vil være der for andre.
En, der ikke vil skuffe.
Og så kan det føles som om…
hun spiller på det.
Som om hun skubber lidt.
Ikke hårdt.
Men nok til, at du begynder at tvivle.
Og det kan gøre dig irriteret.
Eller frustreret.
For hvorfor gør hun det?
Du føler dig sikker på, at hun ved det.
At det er med vilje.
Du prøver at stå fast – men bliver alligevel trukket med
Måske prøver du at sige nej.
Eller sige fra.
Men så kommer det.
En kommentar.
En tone.
Noget, der rammer din samvittighed.
Og så begynder det.
Du forklarer lidt mere.
Overvejer det igen.
Måske ændrer lidt.
Trækker i land.
Ikke fordi du vil.
Men fordi din samvittighed trækker dig i den retning.
Og måske har du hørt, at du bare skal lære at stå stærkere i dig selv.
Heale det i dig der tvivler.
Arbejde med dig selv til et bedre selvværd.
Lære ar være ligeglad og ikke lade dig påvirke.
Men det føles ikke så enkelt.
For din samvittighed er ikke bare noget, du kan slukke for.
Det handler ikke kun om hende – men også om det, der i dig
Det kan nemt komme til at handle om hende.
Om at hun manipulerer.
Om at hun gør det bevidst.
Og måske gør hun.
Måske ikke.
Det er ikke dét, der er det afgørende.
For det, der virkelig betyder noget…
er det, der sker i dig.
Når din samvittighed bliver aktiveret.
For den er ikke et problem i sig selv.
Den fortæller noget vigtigt.
At du er en, der tager ansvar.
En, der gerne vil gøre det rigtige.
Og det er netop derfor, det rammer.
Ikke fordi der er noget galt med dig.
Men fordi der er noget, der er vigtigt for dig.
Din samvittighed fortæller noget vigtigt.
At du er en, der tager ansvar.
En, der gerne vil gøre det rigtige.
Din samvittighed er ikke problemet – det er det, der sker i samtalen
Jeg vil derfor starte med at fortælle dig, at din samvittighed ikke er noget, du skal af med, for at kunne sige fra.
Du skal ikke blive mere ligeglad.
Eller blive mere hård.
Men hvis du ikke ved, hvad du gør i samtalen…
så kan dun samvittighed komme til at styre retningen.
At du trække dig.
Trækker i land.
Den kan få dig til at justere.
Og så glider det.
Ikke fordi du vil.
Men fordi du ikke har et andet fokus at læne dig ind i – i samtalen.
Og det er præcis det, jeg arbejder med i mit kursus.
Hvordan du kan blive i samtalen.
Uden at din grænse glider.
Når du kan mærke din samvittighed – uden at ændre din retning
Der sker noget andet, når du ikke prøver at skubbe følelsen væk.
Men heller ikke lader den styre samtalen.
Du kan godt mærke den.
At det trækker.
At det betyder noget.
Men du bliver i det, du har sagt.
Og så ændrer det sig.
Du bliver ikke trukket med på samme måde.
Du forklarer ikke dig selv i et væk.
Du ændrer ikke bare din beslutning.
Alt sammen fordi du ved hvor du skal lægge dit fokus i stedet.
Og det gør noget ved relationen.
Den bliver ikke hårdere.
Den bliver tydeligere.
Mere ærlig.
Mere tryg at være i for jer begge.
Der sker noget andet, når du ikke prøver at skubbe følelsen væk.
Men heller ikke lader den styre samtalen.
Du behøver ikke slippe din samvittighed for at stå ved dig selv
Det er ikke din samvittighed, der skal ændres.
Og det er ikke dig, der skal blive en anden.
Forskellen ligger i, hvad du har fokus på i samtalen.
Når hun begynder at trække i dig.
Når du bliver usikker.
Det er det, du lærer i mit kursus.
Hvordan du kan være i de situationer.
Uden at give efter.
Og uden at lukke ned.
Kurset består af en lydfil og et arbejdshæfte – og du tager udgangspunkt i dine egne oplevelser.
Og mange oplever, at det netop er derfor, noget falder på plads.
Ikke sådan at følelsen forsvinder.
Men sådan at den ikke længere bestemmer retningen for samtalen og det der sker mellem jer.