Hvordan håndterer man, når nogen bliver defensive?
Har du prøvet at tage noget vigtigt op…
og så går den anden nærmest direkte i forsvar?
Måske begynder de straks at forklare sig.
Forklare hvorfor de gjorde, som de gjorde.
Hvorfor det ikke var sådan ment.
Hvorfor de faktisk også har en pointe.
Eller hvorfor situationen ikke er helt, som du beskriver den.
Og så sidder du tilbage med en frustrerende følelse:
“Hører du overhovedet det, jeg prøver at sige?”
For du prøvede måske ikke at angribe dem.
Du prøvede bare at fortælle, hvordan noget påvirkede dig.
Eller at der var noget, du gerne ville have anderledes.
Men nu føler du pludselig samtalen handler mere om deres forklaringer.
Deres synspunkt.
Deres mening.
Og det kan hurtigt føles som om, du slet ikke bliver mødt.
Så prøver du ofte endnu hårdere at få dem til at forstå
Når nogen går i forsvar, er det meget menneskeligt at forsøge at forklare sig lidt bedre.
Lidt tydeligere.
Lidt mere præcist.
Man gentager måske sin pointe.
Kommer med flere eksempler.
Omformulerer sig.
Prøver at få den anden til endelig at forstå, hvad det egentlig er, man siger.
For hvis de bare forstod det rigtigt…
så ville de vel stoppe med at forsvare sig?
Men ofte sker det modsatte.
Jo mere man prøver at forklare…
jo mere begynder den anden at forklare.
Jo mere man uddyber…
jo mere forsvarer de deres side.
Og så handler samtalen hurtigt om hver jeres forsvarstale…
og ender et helt andet sted, end du havde ønsket.
Når nogen går i forsvar, er det meget menneskeligt at forsøge at forklare sig lidt bedre.
Mange bliver optagede af at få den anden ud af forsvaret
Det giver egentlig god mening.
For forsvar kan være enormt frustrerende at stå overfor.
Mange begynder derfor at fokusere på, hvordan de kan få den anden til at lytte bedre.
Være mere åben.
Være mindre defensiv.
Tage imod det, der bliver sagt.
Men hvis du spørger mig…
så er det ofte her, man kommer til at sidde fast.
For vi kan ikke bestemme, hvordan andre reagerer.
Vi kan ikke få dem til at stoppe med at gå i forsvar.
Og jo mere vi forsøger…
jo mere kommer samtalen ofte til at handle om deres reaktion.
Måske endda om dem som person.
I mit kursus arbejder jeg derfor med noget lidt andet.
Nemlig hvordan du kan holde fast i det, du gerne vil sige, selv når den anden reagerer på en måde, du ikke havde håbet på.
Forsvar betyder ikke nødvendigvis, at den anden ikke lytter
Det her er en vigtig forskel.
For mange tolker automatisk forsvar som et tegn på, at den anden ikke har hørt dem.
Men det er ikke altid det, der sker.
Nogle gange er forsvar faktisk et tegn på det modsatte.
At det ramte noget.
At den anden blev usikker.
Følte sig kritiseret.
Eller pludselig mærkede noget, de ikke helt ved, hvordan de skal håndtere.
Det betyder selvfølgelig ikke, at deres forsvar hjælper samtalen.
Men det betyder, at vi ikke nødvendigvis behøver tolke det som afvisning.
For hvis vi gør det…
kommer vi ofte til at reagere på forsvaret i stedet for at holde fast i det, vi egentlig ville tale om.
Og så begynder samtalen at køre af sporet.
Det betyder selvfølgelig ikke, at deres forsvar hjælper samtalen.
Men det betyder, at vi ikke nødvendigvis behøver tolke det som afvisning.
Det vigtigste er at holde fast i din retning
Hvis du spørger mig, er det her noget af det vigtigste at lære.
For så længe du bliver optaget af at få den anden ud af forsvaret…
bliver du afhængig af, at de ændrer sig først.
Men når du ved, hvordan du holder fokus i samtalen…
så kan du blive ved det, der er vigtigt.
Også når den anden forklarer.
Forsvarer.
Eller reagerer.
Ikke fordi du ignorerer dem.
Men fordi du ikke mister retningen.
Det er præcis dét, jeg lærer fra mig i mit kursus.
Hvordan du navigerer samtalen, så den ikke bliver styret af alle de reaktioner, der opstår undervejs.
Når du ikke længere kæmper mod forsvaret
Der sker ofte noget interessant.
For jo mindre energi du bruger på at få den anden til at stoppe med at forsvare sig…
jo mere plads kommer der ofte til den egentlige samtale.
Ikke nødvendigvis med det samme.
Men over tid.
Når den anden mærker pladsen.
Mærker roen.
Fordi samtalen får lov til at handle om det, den handlede om fra starten.
I stedet for at handle om forsvar, forklaringer og modforklaringer.
Og det er ofte dér, der bliver plads til reel dialog.
Fordi samtalen får lov til at handle om det, den handlede om fra starten.
Du kan godt have en god samtale – selv når den anden går i forsvar
En god samtale kræver ikke nødvendigvis, at den anden reagerer perfekt.
Mennesker bliver defensive.
Bliver usikre.
Forklarer sig.
Forsvarer sig.
Det afgørende er ikke, om det sker.
Men hvad du gør, når det sker.
I mit kursus lærer du helt konkret, hvordan du holder fast i retningen i samtalen, også når den anden reagerer på måder, der tidligere ville have trukket dig væk fra det, du egentlig ønskede at sige.
Og mange oplever, at deres samtaler bliver langt mindre frustrerende, når de ikke længere føler, at de først skal have den anden ud af forsvaret, før de kan have en god dialog.