Hvordan siger man fra, når man er konfliktsky?
Hvis du er konfliktsky, kan det være svært at sige fra, selv når du egentlig godt ved, hvad du gerne vil sige.
Du ved måske, at du ikke har lyst til at tage med.
Du ved, at du gerne vil bede din svigermor om at stoppe med at kommentere på noget.
Du ved, at du ikke synes, det er i orden, når en ven bliver ved med at aflyse jeres aftaler i sidste øjeblik.
Eller du ved, at du har brug for at sige nej til endnu en opgave, du ikke har overskud til.
Når du går hjemmefra, har du måske allerede tænkt over, hvad du vil sige.
Du har måske endda øvet dig lidt.
“Jeg har faktisk ikke lyst til at komme.”
“Jeg vil gerne bede dig om at lade være.”
“Det fungerer ikke for mig.”
“Det kan jeg ikke sige ja til.”
Men så står du pludselig over for personen.
Og så begynder alt det andet at fylde.
Hvad siger den anden?
Bliver hun ked af det?
Bliver han sur?
Kommer der en diskussion?
Skal du til at forklare dig?
Kommer du til at virke urimelig?
Og hvad gør du, hvis den anden ikke bare accepterer dit nej?
Det er her, du måske ender med at lade være.
Du finder en anden måde at sige det på.
Du gør din grænse mindre tydelig.
Du siger ja.
Eller du tænker, at du tager snakken en anden dag.
Du vil gerne kunne sige fra. Du vil bare gerne kunne gøre det uden at havne i en situation, du ikke føler du kan håndtere.
Det svære ved at sige fra er ofte det, du frygter, der kan ske bagefter
Når du skal sige fra, er det ikke kun dine egne ord, du tænker på.
Du tænker også på, hvad der kommer bagefter.
Forestil dig, at du har sagt nej til en invitation.
“Vi kommer ikke denne weekend. Vi har brug for at være hjemme.”
Så svarer den anden:
“Ej, hvorfor ikke?”
Og dér kan dit enkle nej pludselig føles meget større.
For nu skal du forholde dig til et spørgsmål.
Måske kommer der et nyt spørgsmål bagefter.
Måske bliver personen skuffet.
Måske prøver hun at overtale dig.
Måske synes hun, at du er urimelig.
Og måske ved du ikke, hvad du skal sige, hvis det sker.
Det er derfor, du kan ende med at bruge mere energi på at forberede dig på den andens reaktion end på selve den grænse, du gerne vil sætte.
Du vil gerne sige fra, men du vil også gerne være sikker på, at du kan håndtere det, der følger efter.
Det samme kan ske, hvis du skal tage en mere sårbar snak.
Du har måske tænkt længe over, hvordan du skal fortælle din ven, at noget i jeres relation går dig på. Du ved godt, at du er nødt til at sige det, men du frygter, at hun bliver ked af det eller føler sig angrebet.
Så begynder du at lede efter den perfekte måde at sige det på.
En formulering, der ikke kan misforstås.
En forklaring, der gør det nemt for den anden at acceptere.
En måde at sige fra på, hvor ingen bliver såret, og hvor samtalen helst bare ender hurtigt.
Men når du siger fra, er der et andet menneske med i situationen.
Og det menneske kan reagere på en måde, du ikke havde forudset.
Det er derfor, du kan have tænkt hele samtalen igennem hjemmefra og stadig stå der og blive usikker, når den rent faktisk finder sted.
Du vil gerne kunne sige fra, men du frygter det, der kan ske, når du gør det.
Du kan finde mange råd om, hvordan du skal sige fra. Men har du fået dette råd før?
Når man søger efter, hvordan man bliver bedre til at sige fra, dukker der hurtigt nogle velkendte råd op.
Du skal være tydelig.
Du skal stå ved dig selv.
Du skal forklare, hvorfor du siger nej.
Du skal sætte ord på dine behov.
Og du skal turde sige tingene, som de er.
Det kan også være, at du får rådet til bare at finde en god grund.
“Jeg kan ikke, fordi…”
“Vi har allerede planer.”
“Jeg har simpelthen ikke overskud.”
Nogle gange er en forklaring nok.
Andre gange kommer der bare et nyt spørgsmål.
“Hvad skal I da?”
“Kan I ikke bare komme lidt senere?”
“Er det virkelig så vigtigt?”
Og så står du igen med en samtale, du egentlig prøvede at gøre så enkel som muligt.
En undskyldning kan gøre det lettere at komme ud af situationen her og nu. Men den kan også blive mødt med reaktioner eller spørgsmål, der får dig til at skulle uddybe endnu mere.
Så kan du ende ude i lange forklaringer eller dårlige undskyldninger, selvom det egentlig bare var et nej, du havde brug for at sige.
En anden mulighed er at komme med en beskyldning.
“Du respekterer jo aldrig mine grænser.”
“Du tænker altid kun på dig selv.”
“Det er også typisk dig.”
Så får du måske sagt, at du er frustreret, men den anden kan hurtigt gå i forsvar. Pludselig handler samtalen om beskyldningen i stedet for den grænse, du egentlig prøvede at sætte.
Man kan også helt lade være med at tage situationen.
Så slipper man for reaktionen.
Men grænsen bliver stadig ikke sagt.
Har du nogensinde fået rådet, at du kan lære helt konkrete teknikker til at navigere den samtale, der opstår, når du siger fra?
Det er en del af tanken bag Lær at sætte grænser. Kurset er bygget op omkring konkrete redskaber til at sætte grænser og håndtere de samtaler, der følger med.
For det er ofte dér, det bliver svært.
At sige fra er begyndelsen på samtalen, ikke slutningen på den
Prøv at se på situationen fra en anden vinkel.
Du har din grænse.
Du ved, hvad du gerne vil sige.
Så siger du det.
Og så begynder samtalen.
Den anden siger måske:
“Det forstår jeg ikke.”
Eller:
“Det synes jeg faktisk er lidt unfair.”
Eller:
“Kan vi ikke finde en anden løsning?”
Det er her, mange leder efter endnu en perfekt sætning.
Men det afgørende er ikke nødvendigvis, om du kan finde den helt rigtige formulering.
Det afgørende er, om du ved, hvad du skal gøre med det, den anden lige har sagt.
Skal du lytte?
Skal du stille et spørgsmål?
Skal du forklare noget?
Skal du holde fast i det, du allerede har sagt?
Skal du give plads til den andens reaktion uden at begynde at opgive din egen grænse?
For en grænsesamtale består ikke kun af den sætning, du siger i begyndelsen.
Der er en anden person med, og samtalen udvikler sig, mens I begge taler.
Hvis du ikke ved, hvad du skal gøre, når samtalen ændrer retning, er det ikke mærkeligt, at du forsøger at få den til at stoppe.
Du kan komme til at forklare for meget.
Blive skarpere, end du egentlig havde ønsket.
Trække dig.
Give efter.
Eller sige noget, du bagefter ville ønske, du havde sagt anderledes.
Når du i stedet har redskaber til at navigere samtalen, kan du forholde dig til det, der faktisk bliver sagt, i stedet for at forsøge at gætte dig frem til, hvad der skal ske.
Du kan vide, hvornår du skal lytte.
Hvornår du skal stille et spørgsmål.
Hvornår du skal holde fast.
Og hvornår du skal føre samtalen videre.
Det betyder ikke, at den anden altid reagerer, som du håber.
Det betyder, at du kan blive i samtalen, selv når den ikke udvikler sig helt som forventet.
Når du siger fra, er det ikke kun vigtigt, hvad du siger. Det er også vigtigt, hvad du gør, når den anden svarer.
Når du kan navigere samtalen, behøver du ikke finde de perfekte ord
Det kan være en stor lettelse at opdage, at du ikke behøver have hele samtalen planlagt på forhånd.
Du kan godt have tænkt:
“Hvis hun siger det, så siger jeg sådan.”
“Hvis han bliver sur, så forklarer jeg…”
Men den anden person har ikke læst dit manuskript.
Samtalen kan gå en anden vej.
Og derfor er det mere værdifuldt at kunne navigere samtalen end at have den perfekte sætning klar.
Når du ved, hvad du skal holde fast i i samtalen, kan du føre samtalen et godt sted hen.
Du kan sige fra uden at skulle ramme den helt rigtige formulering første gang.
Du kan lytte til den anden uden at opgive det, du selv prøver at sige.
Du kan tage den andens reaktion alvorligt uden at lade den bestemme, om din grænse stadig gælder.
Og du kan være opmærksom på relationen, samtidig med at du er tydelig om det, du selv har brug for.
Det er også den måde, jeg arbejder med grænsesætning på i Lær at sætte grænser.
Kurset handler ikke om at lære dig en samling sætninger, som du skal kunne huske udenad. Det handler om at give dig konkrete redskaber, så du har noget at læne dig op ad, når en samtale ikke længere følger det, du havde forestillet dig.
For du skal ikke kunne forudsige hele samtalen.
Du skal kunne finde vej i den.
Det gavner ikke kun dig. Det gavner også relationen, fordi du kan tage din grænse alvorligt uden at gøre den anden forkert eller forsøge at lukke samtalen ned.
Det bliver lettere at sige fra, når du kan blive i samtalen, også når den bliver svær
Når du har redskaberne til at navigere samtalen, får du mulighed for at gøre noget, du måske har haft svært ved før.
Du kan tage den snak, du ellers ville have udsat.
Du kan sige det, du ellers ville have pakket ind.
Du kan sætte en grænse, selvom du allerede ved, at den anden måske ikke bliver glad for at høre den.
Og når reaktionen kommer, behøver det ikke være dér, samtalen stopper.
Du kan blive.
Du kan lytte.
Du kan svare.
Du kan holde fast i det, du gerne vil sige.
Og du kan arbejde på, at samtalen bliver konstruktiv, selvom I ikke er enige.
Det betyder ikke, at du pludselig kommer til at elske at sige fra.
Det betyder heller ikke, at alle mennesker bliver glade, hver gang du sætter en grænse.
Nogle vil blive skuffede.
Nogle vil være uenige.
Nogle vil have brug for at forstå mere.
Det er en del af at være i relation med andre mennesker.
Forskellen er, at du ikke længere behøver at have som mål at undgå enhver uenighed.
Du kan have noget konkret at læne dig op ad, når samtalen bliver svær.
Det kan gøre det nemmere at sige fra.
Og det kan samtidig gøre det nemmere for den anden at være i relationen med dig, fordi du ikke behøver at forsvinde, angribe eller give efter, når noget bliver svært.
Du kan være tydelig og stadig være optaget af relationen.
Du kan tage din egen grænse alvorligt og stadig lytte til den anden.
Du kan have en uenighed uden at gøre uenigheden til hele relationen.
Du behøver ikke længere lade frygten for konflikter bestemme, om du overhovedet tager samtalen.
Du kan lære at navigere samtalen, også selvom du er konfliktsky
Hvis du har søgt efter, hvordan man siger fra, når man er konfliktsky, har du måske først og fremmest ledt efter de rigtige ord.
Men at sige fra handler om mere end den første sætning.
Når du sætter en grænse, starter der en samtale, og den samtale kan udvikle sig på mange forskellige måder.
Du kan lære at vide, hvad du skal sige hvornår.
Du kan lære at lytte, stille spørgsmål og reagere på den anden uden at miste din egen grænse af syne.
Og du kan lære at føre samtalen videre, selv når der kommer en reaktion, du ikke havde håbet på.
Det er det, du kan arbejde med i Lær at sætte grænser.
Kurset er lavet, så du kan tage det hjemmefra og arbejde med stoffet i dit eget tempo. Du får en lydlektion og et arbejdshæfte, så du kan arbejde med det, du lærer, og vende tilbage til materialet, når du har brug for det.
Du behøver ikke vente på, at det bliver naturligt for dig at sige fra.
Du kan lære at navigere samtalen, mens du stadig er den, der helst vil undgå konflikter.
Og når du kan det, bliver det lettere at sætte de grænser, du faktisk har brug for, samtidig med at du passer på den relation, du står i.