Hvordan siger man fra over for en dominerende forælder?
Oplever du, at din forælder tager styringen, bestemmer eller har en mening om det meste – også når det handler om dit liv?
At det kan føles som om…
du ikke helt får plads.
At dine valg bliver kommenteret.
Eller rettet på.
Og at du enten ender med at tilpasse dig…
eller skal tage en kamp for at stå fast.
Og det er netop det, der gør det så svært.
For det er ikke bare en enkelt situation.
Det er noget, der sker igen og igen i jeres relation.
Du mærker det som kontrol – og det gør noget ved dig
Når en forælder er dominerende, kan det føles som kontrol.
Som om der ikke rigtig er plads til dig.
Dine valg.
Din måde at gøre tingene på.
Og det kan gøre dig frustreret.
Eller træt.
Måske også i tvivl.
For du vil jo gerne have relationen til at fungere.
Men ikke på den måde.
Hvor du hele tiden skal give lidt afkald på dig selv.
For du vil jo gerne have relationen til at fungere.
Men ikke på den måde.
Du prøver at sige fra – men det ender hurtigt i modstand
Måske har du prøvet at sige noget.
Små hentydninger.
Eller bevidste forklaringer.
Måske har du forsøgt at være tydelig.
Eller mere direkte.
Måske endda mere bestemt.
Men så sker der noget.
De holder fast.
Argumenterer godt.
Eller presser lidt igen eller tager ikke din grænse alvorligt.
Og så opstår der modstand.
En stemning mellem jer.
Måske en form for kamp om, hvem der bestemmer.
Og du ville ønske du i stedet kunne sige fra og stå fast på en god måde – uden konflikt.
Det er netop de situationer, jeg arbejder med i mit kursus.
Hvordan du kan være i de samtaler…
uden at det bliver en kamp.
Det bliver let en kamp – men det flytter ikke rigtig noget
Når man møder styring med modstand…
eller prøver at sætte sig igennem…
så sker der ofte det samme.
Den anden holder bare endnu mere fast.
Og så kører I rundt i det.
Samme mønster.
Samme dynamik.
Og selvom du måske får sagt fra i øjeblikket…
så ændrer det ikke rigtig noget senere i samtalen eller på længere sigt.
Det bliver ved med at være udfordrende.
Og selvom du måske får sagt fra i øjeblikket…
så ændrer det ikke rigtig noget senere i samtalen eller på længere sigt.
Det handler ikke om at “vinde” – men om hvordan du er i det
Det kan være en lettelse at opdage, at det ikke handler om at du skal kunne give igen.
Eller om at slå igennem en gang for alle.
Eller mere være mere bestemt.
Det handler om noget andet.
Om hvordan du er i samtalen.
Når de tager styring.
Når de presser.
At du så kan stå fast…
uden at gå ind i kampen.
Og det er præcis det, jeg lærer fra mig i mit kursus.
Hvordan du kan blive i det…
uden at det bliver en magtkamp – men en god overgang.
Når du står fast uden at kæmpe – ændrer dynamikken sig
Der sker noget andet, når du ikke går med ind i det.
Men heller ikke giver efter.
Du bliver i det.
I din grænse.
I samtalen.
Og det gør noget.
For den anden mærker det.
At du ikke flytter dig.
Men heller ikke angriber.
Og over tid…
begynder det at ændre sig.
Kontrollen mister sit greb.
Ikke fordi du tog kampen.
Men fordi du blev stående på en anden måde.
Stod fast.
Kærligt.
Og over tid begynder det at ændre sig.
Kontrollen mister sit greb.
Ikke fordi du tog kampen.
Du kan godt sætte grænser – og stadig bevare relationen
Det handler ikke om at afvise relationen.
Eller trække dig.
Men om at være i den på en ny måde.
Hvor du stadig er i kontakt…
men ikke giver slip på dig selv og dit eget.
Det er det, du lærer i mit kursus.
Hvordan du håndterer de her situationer i praksis.
Så du kan stå ved dine grænser – også over for en dominerende forælder.
Jeg lærer dig at holde det rigtige fokus i svære samtaler som disse, så du kan føre dem et godt sted hen – både for dig og for relationen.