Hvordan siger man fra over for en kritisk forælder?
Står du i situationer, hvor din forælder kommer med kommentarer, råd eller kritik af det, du gør?
At der altid lige er noget, der kunne gøres anderledes.
Noget, der bliver rettet på.
Og at du hurtigt ender med at forklare dig…
forsvare dine valg…
eller begynde at tvivle på, om du gør det rigtigt.
Og det er netop det, der gør det så svært.
For det er ikke bare en enkelt kommentar.
Det er noget, der gentager sig i jeres relation.
Det er noget, du gerne vil sige fra over for.
Du ved godt, at I ser forskelligt på tingene
Når det er dine forældre, er der ofte forskel på perspektiver.
Generationer.
Erfaringer.
Måder at gøre tingene på.
Og det giver egentlig mening.
Men når deres perspektiv kommer som kritik…
kan det føles som om, det er dig, der er forkert.
Som om du skal forklare dig.
Forsvare din måde.
Eller overbevise dem.
Og hvis det ikke lykkedes – hvis de argumenterer og debaterer.
Så kan det være rigtig svært at blive stående i det, du selv ved eller tror på.
Men når deres perspektiv kommer som kritik…
kan det føles som om, det er dig, der er forkert.
Du prøver at forklare dig – men det ændrer ikke rigtig noget
Måske forklarer du dine valg.
Dine tanker.
Din måde at gøre tingene på.
For at få dem til at forstå.
Eller for at undgå, at det udvikler sig.
Men ofte sker det samme.
De holder fast i deres synspunkt.
Og så havner du måske et sted, hvor du skal forklare endnu mere.
Eller måske endda diskutere.
Eller give dig.
Og acceptere at blive kritiseret.
For samtalen – den fortsætter.
Men det er præcis de samtaler, jeg arbejder med i mit kursus.
Hvordan du kan være i dem…
uden at ende i forsvar.
Samtalen går som den plejer - ender i diskussion eller forsvarstale
Når kritik mødes med forklaringer…
eller forsvar…
så sker der sjældent det, du håber.
Samtalen bliver tungere.
Mere fastlåst.
Og I ender ofte i de samme mønstre.
Ikke fordi du er forkert.
Og faktisk heller ikke fordi dine forældre er.
Selvom kritik selvfølgelig ikke er konstruktivt.
Men fordi samtalen får lov at følge det spor, den plejer.
Og så ændrer det sig ikke.
Og I ender ofte i de samme mønstre.
Ikke fordi du er forkert.
Og faktisk heller ikke fordi dine forældre er.
Du behøver ikke overbevise dem – men du skal vide, hvad du gør i stedet
Det kan være en lettelse at opdage, at det ikke er din opgave at få dem til at forstå.
Eller være enige.
De må gerne se tingene forskelligt.
Du må gerne mene noget andet end dem.
Det afgørende er, hvad du gør i samtalen.
Når kritikken kommer.
At du kan blive i det.
Uden at gå i forsvar.
Uden at forklare dig væk.
Uden at havne i diskussioner.
Og det er præcis det, jeg lærer fra mig i mit kursus.
Hvordan du kan have et fokus i samtalen, der holder den på sporet.
Så den ender godt.
Når du bliver i det – uden at gå i forsvar
Der sker noget andet, når du ikke går i forsvar.
Når du ikke ryger i angrib.
Men heller ikke trækker dig og bliver stille.
Når du bliver i samtalen.
I det, du mener.
I det, du gør.
Så ændrer det sig.
Samtalen bliver roligere.
Mindre dramatisk.
Mindre fastlåst.
Og du går ikke derfra med følelsen af…
at skulle forklare dig selv igen og igen.
Men med følelsen af, at du stod ved dig selv.
Og du går ikke derfra med følelsen af…
at skulle forklare dig selv igen og igen.
Men med følelsen af, at du stod ved dig selv.
Du kan godt håndtere kritik – uden at miste fodfæste
Det handler ikke om at blive ligeglad.
Eller hård.
Men om at vide, hvad du gør i samtalen, når det sker.
Det er det, du lærer i mit kursus.
Hvordan du kan være i de svære samtaler.
Også når der kommer kritik.
Så du kan stå ved det, du gør – uden at gå i forsvar.
Jeg lærer dig at holde det rigtige fokus i samtalen, så du kan føre den et godt sted hen – også når I ser helt forskelligt på tingene.