Hvordan siger man fra over for en veninde, der ikke respekterer ens grænser?
Hvis du har en veninde, der ikke respekterer dine grænser, så har jeg nogle brugbare input til dig her.
For du har måske sagt det til hende.
Flere gange.
Og alligevel sker det igen.
Hun spørger igen.
Gør det samme igen.
Og du kan mærke det med det samme.
Den der irritation.
Det kan da ikke passe.
“At hun ikke forstår det…”
Du bliver irriteret – og det giver mening
Når det gentager sig, kan du næsten ikke lade være med at blive irriteret.
For du har jo sagt fra.
Du har forklaret det.
Måske endda flere gange.
Og alligevel…
så virker det ikke.
Så du begynder måske at tænke:
“Hører hun ikke efter?”
“Er hun ligeglad med mig?”
“Eller vælger hun bare at ignorere det?”
Og det er ikke bare en lille ting.
For det føles som om, det du siger… ikke rigtig tæller.
Og ja – jeg forstår godt, det er irriterende.
Men…
Når det gentager sig, kan du næsten ikke lade være med at blive irriteret.
For du har jo sagt fra.
Du prøver at stå mere fast – men det skaber bare mere modstand
Når det bliver ved, prøver du måske noget andet.
Du bliver mere tydelig.
Mere fast.
Siger det, som det er.
“Jeg har jo sagt det.”
“Det der vil jeg faktisk ikke have.”
Og denne gang mener du det.
Du prøver virkelig at stå ved det.
Men så sker der noget.
Stemningen ændrer sig.
Der kommer en tone.
En irritation.
Måske en lille diskussion.
Hun svarer igen.
Eller bliver kort.
Og så står I pludselig i noget, der føles tungere.
Ikke bare den samme situation igen…
men også en dårlig stemning imellem jer.
Og bagefter står du tilbage med følelsen af…
at det heller ikke rigtig virkede.
At det bare gjorde det sværere mellem jer.
Og du blev mere irriteret.
Det er noget der sker mellem jer
Problemet er, at det ikke stopper med din grænse.
Det stopper ikke ved at du siger fra.
Hverken første eller flere gange.
For relationen fortsætter.
Der kommer nye situationer.
Nye små øjeblikke.
Nye følelser.
Nye samtaler.
Og det er dér, det bliver afgjort.
For hvis det, du sagde, ikke bliver stående i samtalerne…
Hvis der ikke bliver holdt oppe og prioriteret.
så glider det.
Så ryger I i gamle mønstre igen.
Og så ender I tilbage i det samme.
Ikke fordi du sagde det forkert.
Men fordi der ikke bliver holdt fast i det, i det der sker bagefter.
I samtalen.
I relationen.
Det stopper ikke ved at du siger fra.
Hverken første eller flere gange.
For relationen fortsætter.
Det handler ikke om at få hende til at forstå
Det kan ellers nemt komme til at føles sådan.
At hvis bare du siger det rigtigt…
så vil hun forstå.
Så vil hun ændre sig.
Men det er ikke noget, du kan styre.
Du kan ikke få hende til at lytte.
Du kan ikke få hende til at huske det.
Du kan ikke få hende til at gøre noget anderledes.
Og det er netop derfor, det bliver så frustrerende.
For du prøver igen og igen…
og alligevel sker det samme.
Så det, der faktisk gør forskellen, er ikke om hun snart hører efter.
Om hun snart forstår det.
Om hun snart husker det.
Men hvad der sker i samtalen, når det opstår igen og igen.
Og det er præcis det, jeg arbejder med i mit kursus.
Når du ikke bliver trukket med i irritationen
Der sker noget andet, når du ikke længere forsøger at få hende til at forstå.
Når du ikke går ind i forklaringerne igen.
Ikke gentager det på nye måder.
Ikke bliver trukket med af irritationen.
Men bliver i det, du allerede har sagt.
Også næste gang.
Og næste gang igen.
Så begynder det at ændre sig.
Ikke nødvendigvis med det samme.
Men tydeligt.
Det bliver sværere for det at glide.
Samtalen falder anderledes.
Mere roligt.
Mere klart.
Og du står et andet sted bagefter.
Ikke med irritation.
Men med en følelse af, at det du sagde… faktisk stod fast.
Fordi du stod stærkt.
Og du står et andet sted bagefter.
Med en følelse af, at det du sagde…
faktisk stod fast.
Vil du kunne stå i det – også når det gentager sig?
Hvis du kan genkende det her…
at det ikke bare er én gang…
men noget der gentager sig…
så giver det mening, at du bliver irriteret.
For det er trættende.
Men måske giver det også mening for dig nu, at du ikke skal finde en bedre, tydeligere eller mere bestemt måde, at sige det på.
Men at du skal holde fast i det, der sker bagefter.
Mellem jer.
I samtalen.
I situationerne.
I det, der gentager sig.
Det er det, mit kursus hjælper med.
At kunne være i det.
Så det, du siger, ikke forsvinder igen.
Men bliver stående.
Også næste gang.
Kurset er online og kan tages i dit eget tempo.
Og mange oplever, at det netop giver en metode, der gør, det ændrer sig.
Ikke fordi de pludselig kan ændre på sen anden.
Men fordi de kam ændre på samtalen.