Hvordan siger man fra over for en veninde, der manipulerer?
Læs med og få lidt input til, hvordan man siger fra over for en veninde, der manipulerer.
Måske ville du ikke selv bruge det ord.
Måske alligevel nogle gange.
For hun gør altså et eller andet ved dig, kan du mærke.
Den måde hun siger ting på.
Den måde du får det bagefter.
“Ej, jeg troede du ville…”
“Du plejer da ellers altid…”
“Det er da lige det, du skal…”
Og så sker der noget i dig.
Du begynder at tvivle.
På dig selv.
Dine grænser.
Og dine egne meninger.
Det er derfor, nogle begynder at opleve det som manipulation.
Ikke nødvendigvis fordi de ved, hvad den anden bevist vil manipulere.
Men fordi de igen og igen bliver trukket et sted hen, de egentlig ikke havde tænkt sig.
Du begynder at føle dig forkert og presset
Hun får dig til at sige ja, når du mener nej.
Og når det sker flere gange, begynder du måske at tænke:
“Er det mig, der er for følsom?”
“Burde jeg bare kunne gøre det?”
“Jeg vil jo ikke være egoistisk…”
For det hun siger… rammer.
Ikke nødvendigvis fordi det er rigtigt.
Men fordi det rammer noget i dig.
Noget du gerne vil være.
En god veninde.
Et godt menneske.
En der ikke skuffer.
Og så bliver det svært at stå fast på et nej.
For det føles pludselig ikke som et valg.
Men som noget, du burde.
Hun får dig til at sige ja, når du mener nej.
Når du prøver at sige fra – bliver du trukket tilbage igen
Måske prøver du faktisk.
Siger:
“Jeg kan ikke i dag.”
Eller:
“Det har jeg ikke overskud til.”
Men så kommer det.
Et lille skub.
En kommentar.
En tone.
Og så begynder det.
Du forklarer lidt mere.
Uddyber.
Prøver at få hende til at forstå.
Eller du trækker lidt i land.
Retter lidt ind alligevel.
Og pludselig…
“Altså… jeg kan måske godt lige…”
Og bagefter sidder du med følelsen.
Følelsen af at have givet mere, end du havde lyst til eller overskud til.
Ikke nødvendigvis fordi hun sagde det direkte.
Men fordi samtalen trak dig derhen.
Og det er netop de situationer og sådan nogle samtaler, jeg arbejder med i mit kursus.
Det er ikke kun det hun siger – det er det der sker imellem jer
Når du bliver påvirket af det hele og tænker det igennem, kan det nemt komme til at handle om hende.
At hun manipulerer.
At hun ved præcis, hvad hun siger.
Men det er sjældent kun dér, hos hende, udfordringen ligger.
For når hun siger noget…
så sker der noget i dig.
Og så reagerer du.
Ikke nødvendigvis på den måde, du ville ønske.
Men med det, der føles muligt i situationen.
Og så ændrer retningen sig.
Samtalen glider.
Bliver uklar.
Du begynder at forklare.
Justere.
Give efter.
Og pludselig står du et sted, du ikke havde tænkt dig at stå.
Og bagefter kan du mærke det.
At det ikke føltes rigtigt.
At situationen fløj afsted.
Og pludselig fik du sagt eller gjort noget, du egentlig ikke ønskede.
For grænser opstår mellem mennesker.
Og når vi siger fra i nære relationer, sker der ofte noget imellem os.
Det er ikke kun det, hun siger.
Det er heller ikke kun det, du ikke får sagt.
Det er alt det, der sker imellem jer, der føles udfordrende.
Det ikke kun er det, hun siger.
Det er heller ikke kun det, du ikke får sagt.
Det er alt det, der sker imellem jer, der føles udfordrende.
Det handler ikke om at “gennemskue hende”
Det giver mening, hvis du har prøvet at regne hende ud.
Tænkt:
“Hvad prøver hun på?”
“Hvordan gør hun det der?”
“Hvordan undgår jeg det her?”
Men det er sjældent dér, det bliver lettere.
Nogle mennesker bruger bevidst skyldfølelse, pres eller bestemte formuleringer for at få andre til at gøre, som de ønsker.
Andre er slet ikke klar over, hvordan deres ord eller reaktioner påvirker den anden eller relationen.
Og heldigvis er der flest veninder, der hører til den sidste gruppe.
Men uanset årsagen står du stadig tilbage med det samme spørgsmål:
Hvordan kan du være i samtalen på en måde, hvor du kan stå ved det, du mærker?
For det handler mindre om at regne hende ud…
og mere om at kunne være i det, der sker, når hun siger de ting, hun siger.
For hvis du kan være i det…
uden hele tiden at blive trukket med.
Hvis du kan stå ved dine grænser…
også når den anden reagerer.
Så får det, hun siger, ofte mindre greb i dig.
Det er netop det, jeg arbejder med i mit kursus.
Ikke at ændre hende.
Men at ændre samtalen omkring det, der sker mellem jer.
Når du ikke bliver trukket ind i det
Der sker noget andet, når du bliver i det, du selv mærker og fører samtalen i den retning, du ønsker den.
Du stopper med at forklare dig.
Du hopper ikke med på det, hun lægger op til.
Du prøver ikke længere at bevise noget.
Eller få hende til at forstå.
Fordi du ved, hvad du skal gøre i stedet.
Og så ændrer dynamikken sig.
Det, der før trak dig, gør det ikke på samme måde længere.
Samtalen falder anderledes.
Mere roligt.
Mere ligeværdigt.
Og det bliver tydeligere, hvad der er dit.
Og hvad der er hendes.
Og relationen?
Den kan faktisk blive bedre.
Fordi det, der før kørte lidt skævt…
nu ikke længere får lov til at styre retningen.
Du kan sige nej.
Og hun kan stadig reagere på det.
Men du kan blive i det.
Og stå ved det, du mærker.
Du kan sige nej.
Og hun kan stadig reagere på det.
Men du kan blive i det.
Vil du kunne stå fast – uden at blive trukket med?
Hvis du kan genkende det her…
at du igen og igen bliver trukket lidt væk fra det, du egentlig mærker…
så giver det mening, at det føles svært.
For det handler ikke kun om at sige fra.
Men om det, der sker lige efter.
I samtalen.
Når hun reagerer.
Og når du mærker det i dig selv.
Det er netop det, mit kursus hjælper med.
Hvordan du kan stå i de situationer.
Uden at blive trukket med.
Uden at skulle analysere hende.
Og uden at give efter.
Målet er ikke nødvendigvis at få hende til at ændre sig.
Målet er at kunne være i relationen på en måde, hvor der også er plads til dig.
Og hvor du kan stå ved dine grænser – også når den anden reagerer.
For det er ofte dér, det bliver lettere at være i relationer.
Og lettere at sige fra.
Faktisk, for jer begge.