Hvordan siger man fra over for en veninde uden dårlig samvittighed?
Ja det er virkelig et godt spørgsmål; hvordan man siger fra over for en veninde uden dårlig samvittighed?
For det er ikke kun selve det at sige noget, der er svært.
Det er det, der følger med.
Følelsen.
Når hun bliver lidt stille.
Eller siger “Hvad mener du?” på den der måde, når hun er blivet ramt.
Og du kan mærke det med det samme.
Som om du lige kom til at gøre noget forkert.
Selvom du bare sagde fra.
Du tror, du burde kunne gøre det bedre
Når den følelse rammer, begynder tankerne hurtigt at køre.
“At jeg kunne have sagt det anderledes.”
“At jeg var for hård.”
“At jeg burde have taget mere hensyn.”
Eller også…
“At jeg burde kunne rumme hende bedre.”
“At det ikke burde påvirke mig så meget.”
“At jeg burde kunne være en bedre veninde i det her.”
For du vil jo gerne være en god veninde.
En, der er der.
En der lytter.
Og forstår.
Så når det bliver for meget…
så føles det forkert, at det overhovedet er et problem for dig.
Så når det bliver for meget…
så føles det forkert, at det overhovedet er et problem for dig.
Du har sikkert også prøvet at “arbejde med dig selv”
Måske du har fået at vide eller selv tænkt:
“jeg skal bare være bedre til at stå i mig selv”
“jeg må arbejde med mit selvværd og min energi”
“jeg skal blive bedre til at sætte grænser og prioritere mig selv”
“jeg skal bare sige det mere klart og tydeligt”
Eller måske:
“jeg skal lære at være ligeglad med, hvad hun tænker og føler”
Og det giver mening.
For det er det, man læser meget af rundt omkring.
Men du er slet ikke problemet.
Din samvittighed er slet ikke problemet.
Fordi det er nemlig sådan…
at du godt kan gøre alt det her, og stadig stå med den samme følelse bagefter.
For det er ikke dér, det går galt
Du kan godt sige det pænt.
Du kan godt tage hensyn.
Pakke det ind.
Holde det på din egen banehalvdel.
Og du kan også godt arbejde med dig selv og prøve igen.
Men alligevel…
så ender du det samme sted.
For det er ikke der, det går galt.
Det, du gør, virker måske i det øjeblik, du siger det, du har forberedt.
Den perfekte formulering, du har øvet.
Den gode grund, du har gennemtænkt.
Men så fortsætter samtalen.
Hun reagerer.
Siger noget.
Kigger på dig på en bestemt måde.
Og så sker der noget i dig.
Noget der får det hele ud af et sidespor.
Du begynder at justere.
Forklare.
Trække lidt i land igen.
Ikke fordi du vil.
Men fordi det føles nødvendigt i situationen.
Og derfor er det ikke kun det, du siger, når du siger fra, der afgør, hvad der sker.
Det er alt det, der sker bagefter.
Og derfor er det ikke kun det, du siger, når du siger fra, der afgør, hvad der sker.
Det er alt det, der sker bagefter.
Det handler ikke om at sige det mere rigtigt
Det handler ikke om at sige det mere rigtigt
Det giver god mening, at du leder efter den rigtige måde at sige det på.
Men det er ikke dér, forskellen ligger.
For selv hvis du siger det pænt.
Tydeligt.
Hensynsfuldt.
Så er det ikke slut der.
Samtalen fortsætter.
Hun reagerer.
Eller også gør hun ikke.
Og begge dele kan være svære at være i.
For hvis hun reagerer, så begynder du at mærke det.
Og hvis hun ikke gør, så begynder tankerne.
Hvad tænker hun?
Er hun sur?
Burde jeg sige mere?
Forklare det bedre?
Og så sker der noget i dig.
Du begynder at justere.
Tænke videre.
Prøve at få det til at lande rigtigt.
Og det er dér, det går galt.
For det handler ikke kun om det, du siger.
Det handler om det, der sker imellem jer bagefter.
Det, I siger.
Og det, I ikke får sagt.
Det er dér, hele forskellen ligger.
Når den dårlige samvittighed ikke er en forhindring
Det er også derfor, det ikke ændrer sig bare ved at sige det pænere.
Eller ved at arbejde mere med dig selv.
For du kan godt gøre alt det…
og stadig få dårlig samvittighed.
Ikke fordi der er noget galt med dig.
Men fordi du står midt i en samtale der er vigtig for dig.
For jeres relation.
Det der ændrer sig, er når du ikke bliver trukket med på samme måde.
Når du kan blive i det, du sagde.
Også når hun reagerer.
Også når der bliver stille.
Du begynder ikke at forklare videre.
Eller gøre det mindre.
Og du slipper også lidt den der følelse af, at du burde gøre det bedre.
Når du har et andet fokus for samtalen – der for samtalen er det rigtige spor.
Så sker der noget andet.
Den dårlige samvittighed fylder ikke på samme måde.
Den kan godt være der…
men den styrer ikke det, du gør.
Og relationen?
Den bliver ikke ødelagt.
Den bliver mere tydelig.
Mere ærlig.
Mere rolig at være i.
Det er det der sker i samtalen, der afgør hvordan det ender.
Hvordan det ender med at føles for dig.
Og for hende.
Det er den forskel, jeg arbejder med i mit kursus.
Det er det, der sker i samtalen, der afgør hvordan det ender.
Hvordan det ender med at føles for dig.
Og for hende.
Vil du kunne sige fra – uden at stå tilbage med den følelse?
Hvis du kan genkende det her…
og hvis det giver mening for dig, at det ikke kun handler om at sige fra.
Men om at kunne være i det, der sker bagefter.
Så mit kursus det rigtige for dig at tage fat i.
Der lærer du helt konkrete og simple teknikker til, hvordan du kan blive i det, du siger.
Også når den anden reagerer.
Så du ikke bliver trukket ind i at forklare, justere eller gøre det om.
Så du kan sige fra og sætte dine grænser på en måde, der passer på både dig – og din relation.