Hvordan siger man fra over for familie, der ikke respekterer ens grænser?
Kender du til, at du siger fra over for din familie… men at det alligevel ikke bliver respekteret?
At du har sagt det.
Måske flere gange.
Men det sker igen.
På en lidt anden måde.
Eller på præcis samme måde.
Og du kan mærke det med det samme.
“Vi har jo været her før…”
“Det er typisk..”
“Det er ikke okay…”
Og det er netop det, der gør det så svært.
For det er ikke bare én situation.
Det er noget, der gentager sig.
Du begynder at tvivle – er det dig, eller er det dem?
Når det sker flere gange, kan du begynde at tænke:
“Siger jeg det ikke tydeligt nok?”
“Skal jeg være mere direkte?”
Eller det modsatte:
“Hvorfor forstår de det ikke?”
“Hvorfor lytter de ikke?”
Og så bliver det uklart.
Om det er dig, der skal gøre noget anderledes.
Eller dem, der bare ikke respekterer det.
Og det gør det endnu sværere at stå fast.
For hvor findes der en løsning?
“Hvorfor forstår de det ikke?”
“Hvorfor lytter de ikke?”
Du kan ikke ændre på dem - du kan kun ændre din egen tilgang
Måske har du sagt noget.
Flere gange.
Måske mere tydeligt.
Eller mere direkte.
Måske endda helt surt og bestemt.
Eller prøvet at forklare det bedre.
Og måske har du efter flere forsøg nu tænkt…
“At det er dem der er respektløse…”
At det i hvert fald handler om, at de burde ændre sig.
Lytte.
Forstå.
Men alligevel…
så sker det igen og igen.
De gør det samme.
Spørger igen.
Presser lidt.
Neglisere det.
Og så står du der igen.
I en situation du ikke synes er særlig rar.
En samtale du ikke synes er særlig nem.
Og det er netop de samtaler, jeg arbejder med i mit kursus.
Hvordan du kan være i dem…
så det ikke bare gentager sig – men begynder at ændre sig.
Det handler ikke kun om din grænse – men om alt det, der sker i situation
Det handler ikke kun om din grænse og heller ikke kun om dem.
I hvert fald ligger løsningen ofte et andet sted.
I det, der sker efter du har sat din grænse og de reagerer – eller ignorerer.
I samtalen.
Og hvis den udebliver – så i dynamikken mellem jer.
For hvis det, du siger, ikke bliver stående i det, der følger…
så glider det.
Og så ender I tilbage i det samme.
Ikke fordi du burde sætte din grænse på en anden måde.
Men fordi det ikke blev holdt i samtalen.
I hvert fald ligger løsningen ofte et andet sted.
I det, der sker efter du har sat din grænse og de reagerer - eller ignorerer.
I samtalen.
Du kan ikke tvinge dem til at respektere det – men du kan ændre, hvad der sker
Du ved det godt, men jeg siger det lige igen; du kan ikke styre, om de respekterer din grænse.
Du kan ikke styre om de lytter.
Hvordan de reagerer.
Men du kan gøre noget andet.
Du kan være i situationen.
På en måde, hvor du står fast på din grænse.
Uanset hvad de gør.
Uden at trække det tilbage.
Uden at acceptere de overhører det.
Uden at få i forsvar.
Uden at angribe.
Og det er præcis det, jeg lærer fra mig i mit kursus – der giver dig alle de redskaber du skal bruge til at sætte grænser og stå ved dem.
Du lærer, hvordan du kan have et fokus i samtalen, der gør, at det ikke glider.
Når du står fast i situationerne – begynder det at ændre sig
Der sker noget andet, når du ikke kun siger det…
men også bliver i det.
Hver gang det opstår.
Når du bliver i det, du har sagt.
Så gør det noget ved situationen.
For over tid begynder det at ændre dynamikken mellem jer.
Samtalen bliver tydeligere.
De bliver tvunget til at høre hvad du siger – uden at du tvinger dem.
Og det er netop det, mit kursus kan hjælpe dig med.
At blive i samtalerne – og føre på en god måde.
Føre dem et godt sted jeg.
At kunne gøre det i praksis – igen og igen.
Samtalen bliver tydeligere.
De bliver tvunget til at høre hvad du siger - uden at du tvinger dem.
Du kan godt blive respekteret – uden at skabe afstand
Det handler ikke om at kæmpe for din grænse eller for at blive respekteret.
Det handler heller ikke om at skubbe dem væk.
Men om hvordan du er i relationen.
I samtalerne.
Det er det, du lærer i mit kursus.
Hvordan du kan stå ved dine grænser.
Også når de bliver udfordret.