Hvordan siger man fra over for familie uden at føle sig som et dårligt menneske?
Det rammer noget i dig – når du skal sige fra over for din familie.
Det er følelsen bagefter.
Skylden.
Tvivlen.
Tanken om…
om du var for hård.
For direkte.
Eller bare forkert.
For egoistisk.
Og pludselig handler det ikke kun om det, du sagde.
Men om hvem du er.
For du vil ikke være et dårligt menneske.
Du vil gerne være en god datter, søster eller familiemedlem
Den følelse kommer ikke ud af ingenting.
Den fortæller noget.
At du vil din familie det godt.
At du gerne vil være der.
Hjælpe.
Stille op.
Være en, man kan regne med.
Og det er ikke noget dårligt.
Det er en styrke.
Men når den følelse får lov at styre…
så bliver det svært at stå ved det, du egentlig har brug for.
Så bliver det svært at sige fra og sætte grænser.
Men når den følelse får lov at styre…
så bliver det svært at stå ved det, du egentlig har brug for.
Du begynder at forklare dig – eller trække i land
Måske forklarer du dig lidt ekstra.
Bløder det op.
Eller retter lidt i det, du sagde.
For at mindske følelsen.
Eller for at sikre, at de ikke tænker noget negativt om dig.
Men ofte gør det ikke situationen lettere.
For så argumentere de måske bedre.
Eller presser lidt på.
Og du står stadig tilbage med følelsen.
Og med en fornemmelse af, at din grænse ikke helt står fast.
Det er de situationer, jeg arbejder med i mit kursus – og kan lære dig at stå stærkt i.
Lære dig, hvordan du kan være i dem…
uden at gå på kompromis med dig selv.
Og med relationen.
Det er ikke følelsen, der er problemet – men hvad du gør med den
Det kan føles som om, den dårlige samvittighed er noget, du skal af med.
Men det er den ikke.
Den fortæller bare, at noget betyder noget for dig.
At relationen er vigtig.
At du gør dig umage.
Problemet opstår først…
når den begynder at styre, hvad du gør.
Det, du siger.
Eller trækker det tilbage, du har sagt.
For så bliver samtalen usikker.
Og ryger af sporet.
Det kan føles som om, den dårlige samvittighed er noget, du skal af med.
Men det er den ikke.
Du kan godt have den følelse – og stadig stå ved dig selv
Det kan være en lettelse at opdage, at du ikke behøver slippe følelsen.
At du ikke skal af med den for at kunne sige fra.
Du må gerne have den.
Samtidig med at du står ved det, du siger.
For det afgørende er ikke, hvordan du føler.
Men hvad du gør i samtalen.
Hvad siger, når samtalen udvikler sig.
Og når følelsen rammer dig.
Når du kan blive i det.
Uden at forklare dig væk.
Men føre en god samtale om din grænse.
Og det er præcis det, jeg lærer fra mig i mit kursus.
Hvordan du kan have et fokus, der gør det muligt at sige fra på en god måde.
Når du bruger det, du føler – i stedet for at blive styret af det
Der sker noget andet, når du ikke kæmper imod følelsen.
Men heller ikke lader den styre.
Du kan mærke, at relationen betyder noget.
Og samtidig stå ved din grænse.
Og det gør noget ved samtalen.
Den bliver mere ærlig.
Mere rolig.
Mindre anspændt.
Og du sidder ikke bagefter og slår dig selv i hovedet.
Du sidder i stedet med en følelse af, at du var i det på en god måde.
At samtalen gik godt.
Blev på sporet og endte et godt sted.
Du sidder i stedet med en følelse af, at du var i det på en god måde.
At samtalen gik godt.
Du er ikke et dårligt menneske – du mangler bare at vide, hvad du gør i samtalen
Det handler ikke om, at du skal ændre, hvem du er.
Eller blive mere ligeglad.
Men om at vide, hvordan du er i de situationer.
Hvordan du kan sige fra uden at føle, at du gør noget forkert.
Men i stedet opleve, at det styrker relationen.
Og det er netop det, mit kursus hjælper dig med – du lære en helt enkel metode til svære samtaler.