Hvordan siger man fra over for forældre, der ikke vil lytte?

Oplever du, at dine forældre ikke lytter, når du siger fra og sætter grænser?

At du faktisk har sagt noget…

men det ikke rigtig bliver taget ind?

Måske bliver det overhørt.

Forklaret væk.

Eller bare gjort alligevel.

Og så står du tilbage med følelsen af…

at det ikke rigtig betyder noget, det du siger.

Og det er netop det, der gør det så svært.

For det er ikke bare en enkelt situation.

Det er noget, der gentager sig.

Du tænke måske, at de ikke respekterer dig

Når det sker igen og igen, begynder det hurtigt at handle om dem.

At de ikke lytter.

Ikke forstår.

Ikke respekterer dig.

Og det giver god mening.

For det føles sådan.

Som om det, du siger, ikke lander.

Og så kan du begynde at tænke…

“Hvordan får jeg dem til at forstå det?”

“Hvordan får jeg dem til at lytte?”

Men det er sjældent dér, det rykker noget.

For vi kan ikke ændre på vores forældre.

Vi kan sige til og fra og stå ved – men vi kan ikke tvinge dem til at lytte.

Og så alligevel kan vi lidt.

“Hvordan får jeg dem til at lytte?”

Men det er sjældent dér, det rykker noget.

Du prøver at forklare det bedre – men det ændrer ikke noget

Måske prøver du at sige det igen.

Forklare det bedre.

Mere tydeligt.

Mere roligt.

Eller mere bestemt.

For du håber, at det så vil trænge igennem.

Men ofte sker det samme igen.

De lytter ikke rigtigt.

Og så står du der igen.

I den samme situation.

Med den samme følelse.

Du har måske tænkt, eller læst om, at du må skære igennem, sætte en klar grænse eller lade dem mærke en konsekvens.

Men der er en anden måde, der giver bedre relationer – det er den jeg arbejder ned i mit kursus.

Det handler ikke kun om, at de ikke lytter

Når det gentager sig, er det ikke kun et spørgsmål om at blive hørt.

Det er en dynamik.

Noget, der sker imellem jer.

En situation der udspiller sig.

En samtale, der fortsætter.

Hvor de gør, som de plejer.

Og du reagerer, som du plejer.

Og hvis ikke noget ændrer sig dér…

så fortsætter det.

Ikke fordi du siger det forkert.

Men fordi det følger det mønster, I kender.

Men du kan gøre noget andet.

Det er en dynamik.

Noget, der sker imellem jer.

En samtale, der fortsætter.

Du kan ikke få dem til at lytte – men du kan stå i det på en anden måde

Det kan være en lidt svært at indse, det ikke er din opgave at få dem til at lytte.

Du kan ikke tvinge det frem.

Men du kan gøre noget andet.

Du kan stå ved din grænse.

Også når de ikke tager den ind med det samme.

Også når det gentager sig.

At vide, hvad du gør i de situationer.

Hvordan du er i samtalen.

Så det ikke glider.

Men så du står ved din grænse og står roligt i det.

Det er præcis det, du får en enkel metode til i mit kursus.

Når du står fast – begynder noget at ændre sig

Der sker noget andet, når du ikke ændrer din grænse.

Eller ikke lader den glide.

Og heller ikke begynder at forklare dig igen og igen.

Men bliver i det.

Hver gang.

I samtalen.

I situationen.

Så ændrer det sig.

Måske ikke fra den ene dag til den anden.

Men over lidt tid.

De begynder at mærke det.

Forstå det.

Og ofte også lytte på en anden måde.

Ikke fordi du fik dem til det.

Men fordi noget i dynamikken ændrede sig.

Og det at du stod fast på den måde, tvang dem lidt – uden at tvinge dem.

Men fordi noget i dynamikken ændrede sig.

Og det at du stod fast på den måde, tvang dem lidt - uden at tvinge dem.

Du kan godt blive taget alvorligt – uden at skulle kæmpe for det

Det handler ikke om at sige det perfekt.

Eller få dem til at reagere rigtigt.

Det handler om, hvordan du er i det, der sker igen og igen.

Det er det, du lærer i mit kursus.

Hvordan du kan stå i de samtaler.

Også når du ikke bliver mødt, som du ønsker.

Så du kan stå ved din grænse, uanset hvad din familie gør eller ikke gør.

Jeg lærer dig at holde det rigtige fokus i samtalen,  så du kan føre den et godt sted hen – også når de ikke lytter.

Relaterede artikler