Hvordan siger man fra over for sin far – uden at falde tilbage i gamle roller?
Mange oplever, at de godt kan sige fra i andre relationer.
Men når det gælder deres far…
så er det noget andet.
For det er som om, der sker noget i det øjeblik.
Noget, der trækker dig tilbage.
Ind i den rolle, du altid har haft.
Hvor han ved bedst.
Og du lytter.
Selvom du egentlig er et helt andet sted i dit liv nu.
Det er svært, fordi relationen følger de gamle mønstre
Når det er din far, er det ikke en ny relation.
Det er en, der har været der altid.
Med roller, der er blevet gentaget igen og igen.
Måske har han altid haft en mening.
En måde at sige tingene på.
En måde at tage styring.
Og selvom du i dag er voksen…
så kan det føles som om, han stadig møder dig, som den, du var.
Ikke som den, du er blevet.
Og det gør det svært.
For det er ikke bare det, der bliver sagt.
Det er alt det, der ligger imellem jer.
Og selvom du i dag er voksen…
så kan det føles som om, han stadig møder dig, som den, du var.
Ikke som den, du er blevet.
Du prøver at sige fra – men falder hurtigt tilbage i det, du plejer
Måske prøver du.
Siger noget.
Retter lidt på det.
Sætter en grænse.
Men så sker der noget.
Han svarer.
På den måde, han plejer.
Og så mærker du det.
At du glider tilbage.
Bliver mindre tydelig.
Forklarer dig.
Eller lader det glide.
Ikke fordi du vil.
Men fordi det føles som det letteste i øjeblikket.
Og måske har du også tænkt, at du bare skal være tydeligere.
Stå mere fast.
Men det er ikke så enkelt, når det er din far.
Det er ikke kun det, du siger – men den rolle, der bliver aktiveret
Det kan se ud som om, det handler om dine ord.
Hvordan du siger det.
Men det er sjældent dér, det afgøres.
Det afgøres i samtalen mellem jer.
For når du siger noget til din far…
så bliver de gamle roller aktiveret.
Den måde, I plejer at være på.
Og hvis du ikke ved, hvad du gør i det…
så glider det hurtigt tilbage.
Ikke fordi du gjorde det forkert.
Men fordi det følger det mønster, I kender.
Det afgøres i samtalen mellem jer.
Det handler ikke om at “stå stærkere” – men om at holde fokus i samtalen
Det kan være fristende at tænke, at du skal være stærkere.
Mere tydelig.
Mere sikker.
Men det er ikke dér, det ændrer sig.
Det ændrer sig, når du ved, hvad du gør i samtalen.
Hvad du har fokus på.
Når han siger noget.
Når han reagerer.
Når det begynder at trække i det gamle.
For det er dét, der gør, at du bliver i din rolle.
Som voksen.
Ikke fordi du presser dig selv.
Men fordi du har noget at stå i.
Og det er præcis det, jeg arbejder med i mit kursus.
Når du ikke længere falder tilbage i de gamle roller
Der sker noget andet, når du kan blive i det med et bedre fokus.
Også når han svarer, som han plejer.
Du bliver ikke mindre.
Du begynder ikke at forklare dig selv væk.
Når du bliver i det, du sagde.
Og i samtalen.
Så ændrer det sig.
Måden, I taler sammen på.
Den bliver mere lige.
Mere rolig.
Mere voksen.
Og du går ikke derfra med følelsen af…
at være faldet tilbage i det gamle.
Måden, I taler sammen på.
Den bliver mere lige.
Mere voksen.
Du kan godt ændre din rolle – uden at ødelægge relationen
Det er ikke enten-eller.
Du behøver ikke give slip på relationen til din far…
for at stå ved dig selv.
Det handler om, hvordan du er i de situationer.
Når det gælder.
Det er det, du lærer i mit kursus.
Hvordan du kan stå i de samtaler.
Uden at falde tilbage i gamle roller.
Kurset består af en lydfil og et arbejdshæfte – hvor du arbejder med dine egne relationer.
Dine egne situationer.
Og mange oplever, at det er her, noget begynder at ændre sig.
Ikke fordi deres far ændrer sig med det samme.
Men fordi de selv har et klart fokus for samtalen – og derfor ikke længere falder tilbage i de gamle roller.