Hvordan siger man fra uden at forklare sig som people pleaser?
Kender du det, at et simpelt nej hurtigt bliver til en lang forklaring?
Måske forklarer du, hvorfor du ikke kan alligevel.
Hvorfor du ikke kan nå det.
Hvorfor du er træt.
Hvorfor du har brug for en pause.
Hvorfor du ikke har lyst.
Eller hvorfor du gerne vil gøre noget anderledes.
Og jo vigtigere relationen er…
jo mere kan man komme til at forklare sig.
Ikke fordi man nødvendigvis skylder nogen en forklaring.
Men fordi man gerne vil have, at den anden forstår.
At de kan se, at man ikke siger nej for at være besværlig.
At der er en god grund.
At det giver mening.
Måske håber man også lidt, at hvis den anden virkelig forstår det…
så bliver de ikke så skuffede.
Ikke så frustrerede.
Ikke så kede af det.
Og så kan relationen måske lande et godt sted.
Og det er selvfølgelig helt okay lige at give en forklaring eller uddybe, hvis man bliver spurgt…
Men det er ikke så rart at forklare og forsvare sig selv af frygt.
Det er ofte dér, de lange forklaringer begynder.
Forklaringer kommer ofte fra et ønske om at passe på relationen
Hvis du ser dig selv som people pleaser, kommer forklaringerne sjældent fra et dårligt sted.
Tværtimod.
De kommer ofte fra omsorg.
Hensyn.
Og et ønske om at passe på relationen.
Man vil gerne undgå misforståelser.
Undgå at såre nogen.
Undgå dårlig stemning.
Og måske også undgå, at den anden tænker noget negativt om én.
Så man prøver at hjælpe samtalen lidt på vej.
Forklare sig lidt bedre.
Uddybe lidt mere.
Så den anden forhåbentlig kan forstå, hvorfor man gør, som man gør.
Det handler ofte om, at relationen betyder noget for dig.
Man vil gerne undgå misforståelser.
Og måske også undgå, at den anden tænker noget negativt om én.
Problemet er, at forklaringer hurtigt flytter samtalen væk fra det, du egentlig ville sige
Jo mere vi forklarer…
jo flere ting kan den anden begynde at forholde sig til.
Måske kommer der spørgsmål.
Forslag.
Løsninger.
Modargumenter.
Andre perspektiver.
Eller meninger om, hvorfor situationen måske ikke er helt, som vi beskriver den.
Og pludselig handler samtalen ikke længere om det, du egentlig ville sige.
Nu handler den om alle mulige andre ting.
Om detaljerne.
Om begrundelserne.
Om alternativerne.
Om hvorvidt dine grunde er gode nok.
Og hvis man ikke rigtig ved, hvad man ellers skal gøre i situationen…
kan man hurtigt komme til at forklare endnu mere.
Uddybe endnu mere.
Forsvare sig endnu mere.
I mit kursus arbejder jeg blandt andet med, hvordan man kan holde fast i det, man gerne vil sige, uden at føle, at man skal bære hele samtalen med flere og flere forklaringer.
Du har måske hørt, at du bare skal lade være med at forklare dig
Hvis du har læst om grænser eller people pleasing før, har du måske mødt råd som:
“Du skylder ingen en forklaring.”
“Nej er en hel sætning.”
“Du behøver ikke retfærdiggøre dine valg.”
Og der kan bestemt være noget rigtigt i de råd.
Men for mange people pleasers efterlader de også et stort spørgsmål:
Hvordan gør man så det i praksis?
For det er én ting at vide, at man ikke behøver forklare sig.
Det er noget helt andet rent faktisk at lade være.
Især når relationen betyder noget.
Når man gerne vil passe på kontakten.
Og når man kan mærke, at den anden reagerer på det, man siger.
Så selvom rådene lyder enkle, oplever mange stadig, at de falder tilbage i de lange forklaringer igen og igen.
For det er én ting at vide, at man ikke behøver forklare sig.
Det er noget helt andet rent faktisk at lade være.
Løsningen er ikke bare at stoppe med at forklare
Det er nemlig svært at stoppe med noget uden at begynde på noget andet.
Derfor handler løsningen sjældent om bare at beslutte sig for at forklare mindre.
For hvad skal du så gøre i stedet?
Hvordan skal du håndtere spørgsmålene?
Reaktionerne?
Skuffelsen?
Uenigheden?
Det er her, mange mangler noget konkret.
For når du ved, hvad du skal holde fokus på i samtalen…
bliver det langt lettere ikke at falde tilbage i de lange forklaringer.
Du behøver ikke hele tiden finde nye argumenter.
Du behøver ikke overbevise den anden.
Og du behøver ikke forsvare dine grunde igen og igen.
Det handler ikke om at trække sig ud af samtalen.
Det handler om at have et andet fokus i den.
Det er præcis det, jeg lærer fra mig i mit kursus.
Gode samtaler kræver ikke perfekte forklaringer
Mange people pleasers leder efter den perfekte forklaring.
Den formulering, som ingen kan misforstå.
Den begrundelse, som alle vil acceptere.
Den forklaring, der får den anden til at nikke og sige:
“Det giver mening.”
Mange kommer nemlig til at tro, at hvis bare forklaringen er god nok, så bliver samtalen også god.
Men sådan fungerer relationer sjældent.
For selv gode forklaringer kan møde modstand.
Selv gode begrundelser kan skabe skuffelse.
Og selv den mest gennemtænkte formulering kan blive mødt af en anden mening.
Det afgørende er derfor sjældent, om din forklaring er perfekt.
Det afgørende er ofte, hvordan du er i samtalen.
Hvordan du håndterer det, der opstår.
Og hvordan du holder fast i det, der er vigtigt for dig.
Det afgørende er derfor sjældent, om din forklaring er perfekt.
Det afgørende er ofte, hvordan du er i samtalen.
Du behøver ikke forklare dig til en god relation
Hvis du spørger mig, handler det ikke om at blive mere ligeglad.
Det handler heller ikke om at stoppe med at være omsorgsfuld.
Eller om aldrig at forklare sig.
Det handler om at vide, hvordan du skal navigere samtalen…
så bliver behovet for at forklare dig ofte mindre.
Ikke fordi du bliver en anden.
Men fordi du bliver mere tryg i det, når du ved hvad du skal gøre i stedet.
Du behøver ikke føle, at det er dit ansvar at få alle til at forstå, være enige eller reagere på en bestemt måde.
Du kan stadig være omsorgsfuld.
Stadig være hensynsfuld.
Stadig være dig.
Samtidig med at du står ved det, du mærker.
I mit kursus lærer du konkrete redskaber til netop det.
Så du kan få samtaler, der føles mere ærlige, mere trygge og lettere at være i – både for dig og for dem omkring dig.