Hvordan siger man fra uden at skabe skænderi i parforholdet?
Kender du til følelsen af, at en samtale hurtigt kan ændre stemning, så snart du prøver at sige fra?
At du egentlig starter roligt.
Måske vil du bare sige, at noget ikke fungerer for dig, at noget bliver for meget eller at du har brug for noget andet.
Men pludselig bliver energien mellem jer tung.
Stemningen strammer op.
Og inden du opdager det, er samtalen blevet til forsvar, argumenter og beskyldninger.
Et helt skænderi.
Og bagefter sidder man tilbage og tænker:
“Hvordan endte vi nu dér igen?”
Du prøver at sige det på en god måde – men samtalen glider hurtigt væk fra det, det handlede om
Når samtalerne igen og igen ender sådan, begynder mange at fokusere endnu mere på at forklare sig rigtigt.
Man prøver at være tydelig.
Præcis.
Rolig.
Få den anden til at forstå, hvor vigtigt det her faktisk er.
Eller hvad det nu kan være.
Men nærmest lige meget hvor meget man prøver at forklare det…
og hvordan…
så føles det som om, den anden stadig hører det som kritik eller et angreb.
I hvert fald begynder samtalen hurtigt at handle om alt muligt andet.
Gamle situationer.
Tidligere konflikter.
Hvem der gør hvad.
Hvem der ikke lytter.
Hvem der har ret.
Hvem der vil have fred.
Og pludselig er man meget langt væk fra det, man egentlig prøvede at sige fra over for til at starte med.
Men nærmest lige meget hvor meget man prøver at forklare det…
så føles det som om, den anden stadig hører det som kritik eller et angreb.
Du prøver måske at holde fast i din pointe – men samtalen kører alligevel af sporet
“Du skal bare kommunikere tydeligere.”
“Du skal stå fast i dine grænser.”
“Du skal sige det mere direkte.”
Siger de, og det giver også mening…
Men hvis du spørger mig…
så er det sjældent manglen på ord, der er problemet.
For mange prøver allerede virkelig meget.
De prøver at forklare deres behov.
Argumentere for hvorfor noget er vigtigt.
Beskylder den anden for noget der gør dem kede af det eller pressede.
Og sådan går det typisk når samtalen bliver følelsesladet; samtalen er pludselig blevet en kamp der kan vindes eller tabes.
Kender du det?
Det er ikke fordi nogen af jer er forkerte.
Det er fordi det er sådan, mange af os har lært at kommunikere, når noget bliver svært.
Og så kører samtalen hurtigt ud ad de samme gamle spor igen og igen.
Indtil vi får brolagt nogle nye.
Og der er præcis dét, jeg arbejder helt konkret med i mit kursus.
Hvordan man får og holder et andet fokus i samtalen, så den ikke hele tiden udvikler sig til konflikt.
Det er ikke grænsen i sig selv, der skaber skænderiet
Det er sjældent selve det at der bliver sagt fra, der vælter relationen.
Det er det, der sker bagefter.
I det der bliver sagt – eller ikke bliver sagt.
Når begge begynder at reagere på hinandens reaktioner.
For så bliver fokus hurtigt at forklare, at få ret eller at få den anden til at forstå én fuldstændigt.
Og så flytter samtalen sig længere og længere væk fra det, den egentlig handlede om.
Den kører af sporet og lander ikke er godt sted.
Ikke fordi nogen bare vil skændes.
Men fordi ingen rigtig har lært, hvordan man bliver i samtalen uden at ryge med ind i de gamle mønstre.
Det er sjældent selve det at der bliver sagt fra, der vælter relationen.
Det er det, der sker bagefter.
I det der bliver sagt - eller ikke bliver sagt.
Du kan ikke styre din partners reaktion – men du kan lære at holde fokus i samtalen
Vi kan ikke kontrollere, hvordan vores partner reagerer i øjeblikket.
Og vi kan heller ikke finde den perfekte formulering, der gør, at den anden aldrig bliver defensiv, ked af det eller vred.
Men vi kan lære noget andet.
Nemlig hvordan vi bliver i os selv og holder fokus på en måde, der gør det lettere at bevare roen i samtalen.
Hvor man ikke behøver gå i kamp eller bevise sin pointe.
Men hvor man kan stå ved og stå roligt.
Det er præcis dét, jeg lærer fra mig i mit kursus.
Ikke som store teorier eller lange psykologiske processer.
Men som helt konkrete redskaber, der hjælper dig med at navigere samtalen anderledes i praksis.
Når samtalerne ikke længere hele tiden ender de samme steder
Der sker noget rigtig fint i samtaler, når man ikke længere føler, at man skal kæmpe for at blive forstået eller for at få ret.
Når samtalen får et andet fokus.
Så bliver det lettere at sige ting tidligere, at mærke sig selv og at blive i kontakten, selvom noget er svært.
Mange oplever faktisk også, at der kommer mindre spænding ind i relationen fra ens partner.
Mindre forsvar.
Færre beskyldninger.
Og færre samtaler, der udvikler sig meget større, end de egentlig behøvede.
Når samtalen får et andet fokus.
Så bliver det lettere at sige ting tidligere, at mærke sig selv og at blive i kontakten, selvom noget er svært.
Du kan lære at sige fra – uden at det behøver ende i skænderi
At sætte grænser i et parforhold handler ikke om, at den ene skal vinde over den anden.
Det handler om, hvordan man er i samtalen, når noget er vigtigt.
I mit kursus lærer du helt konkret, hvordan du kan holde fokus i samtalen på en måde, der hjælper dig med at bevare roen, stå ved dine grænser og samtidig passe på relationen mellem jer.
Kurset kan både tages alene eller sammen med din partner.
Begge dele kan gøre en reel forskel for jeres samtaler fremover.
Svære samtaler behøver ikke ende i skænderier, når man lærer at navigere dem på en ny måde.