Hvordan siger man nej til at hjælpe familien hele tiden?
Kender du det? Familien spørger hele tiden om du kan hjælpe – og det begynder at fylde.
Men det er svært at sige nej.
Det er mange små ting.
Hele tiden.
Kan du lige…
Vil du ikke…
Har du tid til…
Og det kan være alt fra børnepasning…
til praktisk hjælp…
til små opgaver, der hele tiden dukker op.
Hente noget. Aflevere noget.
Og hver gang føles det måske som en lille ting.
Men tilsammen begynder det at fylde.
Og tage noget fra dig.
Du vil gerne hjælpe – men ikke hele tiden
Det gør det ekstra svært.
For du vil jo gerne være hjælpsom.
Være en, man kan regne med.
Men samtidig kan du mærke…
at det ikke fungerer, hvis det er hele tiden.
At du har brug for at kunne sige nej.
Uden at det føles forkert.
Eller som om du svigter.
Det gør det ekstra svært.
For du vil jo gerne være hjælpsom.
Men samtidig kan du mærke at det ikke fungerer, hvis det er hele tiden.
Du vil gerne finde en balance – men det glider hurtigt
Måske siger du ja lidt for ofte.
Eller nej – og får dårlig samvittighed bagefter.
Eller prøver at forklare, hvornår du kan og ikke kan.
Men alligevel…
så fortsætter det.
De spørger igen.
I nye situationer.
Og så står du der igen.
Fordi det er svært at sige nej for dig.
Det er netop de situationer, jeg arbejder med i mit kursus.
Hvordan du kan være i dem…
og så du kan sige nej på en god måde – en måde der også passer på relationen.
Det handler ikke om at stoppe dem i at spørge
Det kan være fristende at tænke:
“De må stoppe med at spørge hele tiden”
Men det er sjældent realistisk.
For i familier hjælper man hinanden.
Eller fordi de er vandt til at spørge.
Og hvordan skal de vide, hvad du vil hjælpe med og ikke?
Så de vil blive ved med at række ud.
Med mindre de trækker sig.
Men det afgørende er ikke, om de spørger.
Det afgørende er ikke at de skruer ned eller stopper.
Men hvad der sker…
hvad du gør…
når de spørger.
Hvordan samtalen bliver taget.
Men det afgørende er ikke, om de spørger.
Men hvad der sker når de spørger.
Du skal ikke have faste regler – men kunne være i situationerne
Det er en lettelse, når du ikke behøver lave en regel om, at de ikke må spørge eller kun må spørge om noget.
Når du ikke behøver forklare det hele på forhånd.
Når du trygt kan tage det i situationen.
Men det kræver, at du ved, hvad du gør dér.
At du kan mærke efter.
Sige til.
Sige fra.
Og blive i det.
Uden at forklare dig væk.
Uden at skabe afstand.
Og at drukne i dårlig samvittighed.
Og det er præcis det, jeg lærer dig en helt konkret metode til i mit kursus.
Hvordan du kan have et fokus i samtalen, der gør det muligt, at se nej på en god måde.
Når det bliver naturligt at sige til og fra
Der sker noget andet, når du ikke overvejer det hele på forhånd.
Men tager det i situationerne.
Du siger ja, når du kan.
Nej, når du ikke kan.
Og bliver i det.
Uden at gøre det større, end det er.
Eller mindre.
Og det gør noget.
For så bliver det tydeligt.
For både dig og dem.
Og det bliver ikke længere noget, der skal gættes af dem eller overstås af dig.
Det bliver noget, der bliver sagt.
En naturlig del af relationen.
Og det bliver ikke længere noget, der skal gættes af dem eller overstås af dig.
Det bliver noget, der bliver sagt.
En naturlig del af relationen.
Du kan godt hjælpe – uden at det går ud over dig
Det handler ikke om at stoppe med at hjælpe.
Men om at kunne være i det på en måde, der også fungerer for dig.
Sige nej når du mener nej.
Det er det, du lærer i mit kursus.
Hvordan du kan navigere de her situationer.
Så du ikke føler dig presset.
Men heller ikke lukker ned.
Og i stedet får en relation, hvor det er naturligt at sige til og fra.