Hvordan stopper man med at være konfliktsky?
Hvis du gerne vil kunne sige fra og sætte grænser, men ofte holder dig tilbage, fordi du er bange for, hvad der sker bagefter, er du måske begyndt at se dig selv som konfliktsky.
Du ved godt, hvad du gerne vil sige.
Måske vil du sige nej til noget, du egentlig ikke har lyst til.
Måske er der nogen, der bliver ved med at spørge om noget, du ikke ønsker at diskutere.
Måske er der en måde, nogen taler til dig på, som du gerne vil sige fra overfor.
Eller måske er der en grænse, du har haft lyst til at sætte længe.
Du kan mærke, at du faktisk gerne vil sige fra.
Men så begynder du at tænke på, hvad der sker bagefter.
Hvad hvis den anden bliver sur?
Hvad hvis de bliver skuffede?
Hvad hvis de bliver kede af det?
Hvad hvis de synes, du er egoistisk?
Hvad hvis de begynder at diskutere?
Hvad hvis der kommer dårlig stemning?
Og jo mere du tænker over det, jo sværere bliver det at få sagt det, du egentlig gerne vil sige.
Så måske siger du ja.
Selvom du helst ville sige nej.
Måske lader du være med at sige din mening.
Måske finder du en anden løsning, så du slipper for at tage snakken.
Måske får du sagt fra, men bruger bagefter lang tid på at tænke over, om du sagde det rigtigt.
Og måske oplever du, at du allerede inden samtalen er begyndt, kan mærke nervøsiteten.
Du ved, hvad du gerne vil.
Men du ved ikke, hvad der sker, når du siger det højt.
Det kan gøre det svært at sætte den grænse, du egentlig gerne vil sætte.
Og når du oplever det igen og igen, begynder du måske at tænke:
Jeg er konfliktsky.
Når du gerne vil sige fra, men allerede på forhånd tænker på den andens reaktion
Det kan være mærkeligt at ville noget så enkelt som at sige nej, og samtidig opleve, at det føles så svært.
For du ved jo godt, hvad du mener.
Du ved godt, hvad du har lyst til.
Du ved godt, hvad du ikke har lyst til.
Det er ikke nødvendigvis selve grænsen, der er svær at finde.
Det er situationen omkring den.
Du ved, at den anden kan reagere.
Og måske har du allerede erfaringer med, hvad der sker, når du siger fra.
Måske bliver der diskuteret.
Måske bliver den anden ked af det.
Måske bliver stemningen dårlig.
Måske bliver personen vred.
Måske bliver de tavse.
Eller måske begynder du selv at tvivle på, om du overhovedet har ret til at sige nej.
Så begynder du at forklare dig.
Du prøver at få den anden til at forstå.
Du tænker over, om du kunne have sagt det på en anden måde.
Du overvejer, om du bare skulle have sagt ja.
Og nogle gange ender du med at give efter, selvom du egentlig var sikker på din grænse, da samtalen begyndte.
Det kan være enormt frustrerende.
For du vil jo ikke nødvendigvis undgå mennesker.
Du vil ikke nødvendigvis gå rundt og sige nej til alting.
Du vil bare gerne kunne sige fra, når der faktisk er noget, du ikke ønsker.
Og du vil gerne kunne gøre det uden at skulle være bange for, hvad der kommer bagefter.
Det er her, mange begynder at lede efter en løsning på deres konfliktskyhed.
For hvordan bliver man mere modig?
Hvordan lærer man at sige sin mening?
Hvordan bliver man bedre til at sige fra?
Og hvordan lærer man at være mindre påvirket af andres reaktioner?
Du vil bare gerne kunne sige fra, når der faktisk er noget, du ikke ønsker.
De råd om konfliktskyhed, du ofte møder, handler om at ændre dig
Når man gerne vil stoppe med at være konfliktsky, er der mange råd, man kan støde på.
Du skal være mere modig.
Du skal være mere direkte.
Du skal være mere selvsikker.
Du skal lære at sige din mening.
Du skal lære at være ligeglad med, hvad andre tænker.
Du skal stå mere fast.
Du skal tro mere på dig selv.
Og nogle af de råd kan da også lyde logiske.
For hvis du er konfliktsky, må du vel bare lære at blive mindre konfliktsky?
Men prøv at se på, hvad der egentlig mangler, når du står midt i situationen.
Du står overfor et menneske.
Du skal sige noget, du ved kan skabe en reaktion.
Du mærker måske nervøsiteten.
Du er måske usikker på, hvordan den anden reagerer.
Og så skal du vide, hvad du gør lige dér.
For selv hvis du bliver mere selvsikker, står du stadig med samtalen.
Selv hvis du bliver bedre til at sige din mening, står du stadig med den andens reaktion.
Selv hvis du bliver mere modig, skal du stadig vide, hvordan du fører samtalen videre, når den ikke går, som du havde håbet.
Det er dér, jeg synes, mange af de klassiske råd stopper lidt for tidligt.
De fortæller dig, hvordan du skal være.
Men de fortæller dig ikke nødvendigvis, hvordan du navigerer samtalen.
Du behøver ikke blive en anden for at kunne håndtere konflikter
Det er her, jeg synes, der er en vigtig forskel.
Du behøver ikke blive en person, der elsker konflikter.
Du behøver ikke blive hårdere.
Du behøver ikke blive mere ligeglad.
Du behøver ikke vente på, at du en dag har så meget selvtillid, at du ikke længere bliver nervøs.
Og du behøver ikke først komme af med din konfliktskyhed.
Du kan lære at navigere samtalen præcis som den, du er.
Tænk på det som at lære at cykle.
Hvis du aldrig havde lært at cykle, ville det ikke være din personlighed, der var problemet.
Du ville bare mangle at lære, hvordan man holder balancen.
Og hvis du kun havde cyklet med støttehjul, ville det være helt naturligt, at det føltes usikkert, da de blev taget af.
På samme måde kan det være svært at stå i en uenighed, hvis du ikke har lært, hvordan du navigerer den.
Det kan være, at du aldrig har fået nogle gode redskaber til de samtaler.
Det kan være, at du har lært nogle andre måder at håndtere konflikter på gennem din opvækst eller dine tidligere relationer.
Eller det kan være, at du simpelthen aldrig har lært, hvad du konkret kan holde fokus på, når du skal sætte en grænse, og den anden reagerer.
Det betyder ikke, at du skal lave dig selv om.
Det betyder, at du kan lære noget nyt.
Du kan lære at navigere samtalen, selvom du stadig synes, at konflikter er ubehagelige.
Når du ved, hvordan du skal navigere samtalen, ændrer situationen sig
Det interessante er derfor ikke kun, hvordan du har det med konflikter.
Det interessante er, hvad du kan gøre, når du har det sådan.
For du kan godt være konfliktsky og stadig lære at sætte en grænse.
Du kan godt blive nervøs og stadig vide, hvad du skal holde fokus på.
Du kan godt være usikker på, hvad den anden tænker, og stadig føre samtalen videre.
Du kan godt ønske, at den anden bliver glad, uden at deres reaktion behøver at bestemme, hvad du gør.
Og du kan godt møde den anden i deres reaktion uden at give slip på din grænse.
Det er en vigtig forskel.
For så handler det ikke længere om at få følelsen til at forsvinde, før du kan tage samtalen.
Du har noget konkret at gøre, mens følelsen er der.
Det er også den vinkel, jeg selv arbejder ud fra i mit kursus Lær at sætte grænser.
Jeg har udviklet kurset med fokus på selve samtalen: Hvordan sætter du en grænse, hvordan håndterer du den andens reaktion, og hvordan fører du samtalen videre, så den kan ende et godt sted?
Og det er netop her, jeg synes, der ligger en stor forskel.
Du behøver ikke være perfekt til konflikter.
Du skal vide, hvordan du navigerer dem.
Hvad bliver muligt, når du faktisk kan tage samtalen?
Når du lærer at navigere de her samtaler, er gaven ikke, at du pludselig elsker uenigheder.
Gaven er, at du ikke længere behøver at undgå en samtale bare for at undgå den reaktion, du frygter.
Du kan tage snakken.
Selvom du er nervøs.
Du kan sige nej.
Selvom du ved, at den anden helst ville have haft et ja.
Du kan sætte en grænse.
Selvom den anden ikke forstår den med det samme.
Og når den anden reagerer, har du stadig noget at holde fast i.
Du kan møde reaktionen.
Du kan holde fokus på samtalen.
Du kan føre den videre.
Og du kan arbejde på, at den lander et godt sted for både dig og relationen.
Det kan gøre det lettere at sige fra næste gang.
Ikke fordi du pludselig er blevet en anden.
Men fordi du ved, hvad du skal gøre.
Det kan også gøre det lettere at tage de samtaler, du tidligere gik og frygtede.
For du ved, at en svær reaktion ikke betyder, at samtalen er slut.
Og du ved, at en uenighed ikke behøver at ende i konflikt.
Du kan lære at blive i samtalen og navigere den.
Du kan lære at blive i samtalen og navigere den.
Du kan lære at sætte grænser uden først at skulle ændre dig selv
Hvis du gerne vil kunne sige fra og sætte grænser, men altid har tænkt, at din konfliktskyhed står i vejen, så er der en anden vej at gå.
Du behøver ikke først blive mere modig.
Du behøver ikke først blive mere selvsikker.
Du behøver ikke lære at være ligeglad med, hvad andre tænker.
Du kan lære at navigere samtalen præcis som den, du er.
Det er det, Lær at sætte grænser er lavet til.
Du kan tage undervisningen hjemme hos dig selv, arbejde med materialet i dit eget tempo og bruge arbejdshæftet til at arbejde med det, du selv står i. Du kan vende tilbage til undervisningen, når du har brug for det, i stedet for at skulle kunne det hele på én gang.
Du lærer ikke at elske konflikter.
Du lærer at håndtere samtalerne.
Så du kan sige fra.
Sætte dine grænser.
Møde den andens reaktion.
Og føre samtalen et godt sted hen.
Du behøver ikke først blive en anden for at kunne gøre det.