Hvordan stopper man med at være people pleaser?
Hvis du beskriver dig selv som people pleaser, er der sikkert nogle situationer, du kender alt for godt.
Du siger ja, selvom du egentlig havde lyst til at sige nej.
Du tager lidt ekstra ansvar.
Giver lidt ekstra plads.
Tilpasser dig lidt mere.
Du tænker over, hvordan andre har det.
Hvordan de vil reagere.
Om de bliver skuffede.
Sårede.
Irriterede.
Eller føler sig afvist.
Måske er du også ofte den forstående.
Den rummelige.
Den fleksible.
Den der prøver at se sagen fra flere sider.
Og måske har du hørt mange gange, at du skal passe bedre på dig selv.
Sætte flere grænser.
Tænke mere på dine egne behov.
Men hvis du er som mange andre, føles det ikke helt så enkelt.
For du ønsker jo ikke at blive mere ligeglad med andre mennesker.
Du ønsker ikke at blive hård.
Du ønsker ikke at stoppe med at være omsorgsfuld.
Tværtimod.
Mange tror, at problemet er, at de tænker for meget på andre
Derfor handler mange råd om people pleasing også om at skrue ned for hensynet til andre.
Du skal vælge dig selv.
Du skal sætte dig selv først.
Du skal være mindre optaget af andres mening.
Du skal være mindre konfliktsky.
Du skal stoppe med at gøre alle glade.
Du skal lære at prioritere dig selv.
Og igen…
der er bestemt noget vigtigt i noget af det.
Men hvis du spørger mig, rammer de ikke helt kernen af problemet.
For de fleste people pleasers ønsker ikke at blive mere egoistiske.
De ønsker ikke at blive mindre omsorgsfulde.
De ønsker ikke at stoppe med at tage hensyn.
Det er faktisk nogle af deres fineste egenskaber.
Noget afledt der gør dem, til dem de er.
Noget de kan være stolte af.
Og problemet er sjældent, at de tænker på andre.
Problemet er heller ikke, at de er for søde.
Eller for rummelige.
Eller for omsorgsfulde.
Problemet ligger et helt andet sted.
For de fleste people pleasers ønsker ikke at blive mere egoistiske.
De ønsker ikke at blive mindre omsorgsfulde.
Problemet opstår, når dine behov og andres behov støder sammen
Hvis du spørger mig, er omsorg ikke problemet.
Empati er ikke problemet.
Hensyn er ikke problemet.
Problemet opstår ofte i de situationer, hvor dine egne behov, ønsker eller grænser støder sammen med andres behov, ønsker eller forventninger.
For hvad gør du så?
Hvordan siger du nej?
Hvordan siger du fra?
Hvordan står du ved det, du mærker?
Hvordan passer du på dig selv?
Og samtidig passer på relationen?
Samtidig passer på kontakten mellem jer?
Samtidig passer på den anden?
Det er ofte her, mange people pleasers bliver usikre.
Ikke fordi de ikke ved, hvad de har brug for.
Men fordi de ikke ved, hvordan de skal være i situationen omkring det.
Hvordan de skal navigere i samtalen.
Hvordan de skal håndtere det, der opstår mellem relationer.
Det er blandt andet derfor, jeg har lavet mit kursus.
For det handler ikke kun om at sætte en grænse.
Det handler også om, hvordan du håndterer samtalen omkring den.
Det føles ofte som om, man er bange for grænsen
Mange beskriver det som om, de har svært ved at sige nej.
Svært ved at sætte grænser.
Svært ved at sige fra.
Og det kan bestemt også føles sådan.
Men hvis vi mærker lidt nærmere efter, opdager mange af os…
at det ofte ikke er selve grænsen, der føles farlig.
Det er alt det, der måske kommer bagefter.
Alt det der kan risikere at ske.
Skuffelse.
Den dårlige stemning.
Konflikt.
Afvisning.
Den akavede tavshed.
Diskussion.
Det er frygten for at såre nogen.
Frygten for at miste forbindelsen.
Det er ofte de konsekvenser, vi prøver at undgå.
Og når vi ikke ved, hvordan vi skal håndtere dem hvis de viser sig, bliver det nærliggende bare at lade være med at sætte grænsen.
Eller gøre den mindre tydelig.
Eller trække lidt i land igen.
Ikke fordi vi mangler vilje.
Men fordi vi mangler redskaber.
Men hvis vi mærker lidt nærmere efter, opdager mange af os...
at det ofte ikke er selve grænsen, der føles farlig.
Det er alt det, der måske kommer bagefter.
Grænser er ikke det modsatte af omsorg
Det er måske den største misforståelse omkring people pleasing.
At man tror, man skal vælge.
Enten passer jeg på andre.
Eller også passer jeg på mig selv.
Enten er jeg omsorgsfuld.
Eller også sætter jeg grænser.
Men sådan behøver det ikke være.
For grænser og omsorg er ikke modsætninger.
Tværtimod.
Grænser er en naturlig del af sunde relationer.
De opstår mellem mennesker.
Ikke fordi nogen gør noget forkert.
Men fordi mennesker er forskellige.
Vi har forskellige behov.
Forskellige ønsker.
Forskellige grænser.
Problemet er sjældent, at grænserne findes.
Problemet opstår ofte, når vi ikke ved, hvordan vi skal tale om dem.
Hvordan vi skal stå ved dem.
Og hvordan vi skal være i samtalen omkring dem.
Jeg hedder Sissi.
Jeg er mor til to, hjemmegående og underviser i svære samtaler og grænsesætning.
Og noget af det, jeg igen og igen ser, er, at mennesker ikke mangler omsorg.
De mangler konkrete redskaber til at håndtere de situationer, hvor relationer bliver svære.
Det er netop derfor, mit kursus handler så meget om samtalerne omkring grænserne.
Derfor oplever nogle, at people pleasing bliver mindre med tiden
Noget interessant sker nemlig, når mennesker bliver tryggere i de svære samtaler.
De bliver ikke mindre omsorgsfulde.
De bliver ikke mere kolde.
De bliver ikke mere ligeglade.
Tværtimod.
Hensynet er der stadig.
Empatien er der stadig.
Men den bliver mindre styret af frygt.
Mindre styret af bekymringer om reaktioner.
Mindre styret af behovet for at undgå enhver form for konflikt eller ubehag.
I stedet bliver omsorgen mere bevidst.
Mere målrettet.
Mere nuanceret.
For nu kan man både tage hensyn til andre og sig selv på samme tid.
Nu handler det ikke længere om at undgå alle reaktioner.
Men om at kunne være i dem, når de opstår.
Og det ændrer overraskende meget.
For hele relationen.
Empatien er der stadig.
Men den bliver mindre styret af frygt.
Nu kan man både tage hensyn til andre og sig selv på samme tid.
Hvordan stopper man så med at være people pleaser?
Hvis du spørger mig, stopper man ikke med at være people pleaser ved at blive et andet menneske.
Man stopper ikke ved at blive hårdere.
Mere ligeglad.
Mindre omsorgsfuld.
Eller mindre betænksom.
Du må gerne blive ved med at være omsorgsfuld.
Du må gerne blive ved med at tage hensyn.
Du må gerne blive ved med at være et menneske, der bekymrer sig om andre.
Det afgørende er, at du lærer at håndtere de situationer, hvor dine behov og andres behov støder sammen.
At du lærer at sætte grænser.
At stå ved dem.
At navigere reaktionerne.
Og blive i relationen samtidig.
Så du ikke længere føler, at du skal vælge mellem dig selv og andre.
I mit kursus lærer du helt konkrete redskaber til netop det.
Ikke hvordan du bliver mindre omsorgsfuld.
Men hvordan du bruger dine gode egenskaber på en måde, hvor der også bliver plads til dig.
Og mange oplever, at det ikke bare ændrer deres måde at sætte grænser på.
Men også deres oplevelse af, hvem de er i relationer.