Hvordan undgår man at føle sig som en dårlig veninde, når man siger fra?
Mange sidder tilbage med en følelse af at være en dårlig veninde, efter de har sagt fra.
Ikke fordi de ved, at de gjorde noget forkert.
Men fordi de ikke ved det.
For hvad nu hvis det var for hårdt?
For direkte?
For meget?
Og den usikkerhed begynder at fylde.
I tankerne.
I kroppen.
I alt det, du begynder at gennemgå bagefter.
Du begynder at tvivle på det, du sagde
Når den følelse rammer, begynder tankerne at løbe løbsk…
“Var det for meget?”
“Kunne jeg have sagt det anderledes?”
“Ramte det hende forkert?”
Du gennemgår det hele igen.
Sætningerne.
Tonen.
Hvordan hun reagerede.
Og langsomt begynder det at føles som om…
du gjorde noget forkert.
Ikke fordi du ved det.
Men fordi du ikke kan være sikker.
Du ville i hvert fald gerne have gjort det bedre.
Når den følelse rammer, begynder tankerne at løbe løbsk…
Du prøver at finde svar – men bliver mere i tvivl
Måske prøver du at regne det ud.
Tænker det igennem igen og igen.
Eller forestiller dig, hvad hun tænker.
Du overvejer også, hvad du burde have gjort.
Sagt det blødere.
Forklaret det mere.
Og måske har du også hørt, at du bare skal hvile i dig selv.
Stå stærkere.
Ikke tage det så tungt.
Men det ændrer ikke så meget.
For næste gang står du der igen.
Med den samme usikkerhed.
Og den samme følelse af…
ikke helt at vide, om du gjorde det rigtigt.
Det er ikke kun det, du sagde – men det, der skete bagefter
Det kan føles som om, det handler om dine ord, da du sagde fra.
Hvordan du sagde det.
Men ofte er det noget andet.
Det er mere alt det, der skete bagefter.
Hvordan samtalen udviklede sig.
Hvordan den landede.
Om der blev sagt det, der skulle siges.
Eller om noget blev hængende.
For hvis samtalen ikke rigtig faldt på plads…
så efterlader den noget uafklaret.
Og det er ofte dér, usikkerheden vokser.
Ikke fordi du nødvendigvis gjorde noget forkert.
Men fordi det ikke blev tydeligt, hvad der faktisk skete imellem jer.
For hvis samtalen ikke rigtig faldt på plads…
så efterlader den noget uafklaret.
Det handler ikke om at være sikker – men om at kunne være i samtalen
Det handler ikke om at blive helt sikker.
Eller selvsikker.
Eller finde den perfekte måde at sige det på.
Det handler om at kunne være i det der sker mellem jer.
I samtalen.
Også når den bevæger sig.
Også når hun reagerer.
Så det ikke stopper midt i noget.
Men får lov at lande.
Når du ved, hvad du gør der…
så bliver det mindre vigtigt for dig at analysere det bagefter.
Og det er præcis det, jeg arbejder med i mit kursus.
At give dig noget konkret at stå i.
Når du ikke længere behøver gennemgå det hele bagefter
Der sker noget andet, når samtalen gik godt og føles afsluttet.
Når du ikke går derfra med en følelse af…
at noget mangler.
Eller blev misforstået.
Du slipper for at gennemgå det hele.
Igen og igen.
Du bliver ikke i tvivl på samme måde.
For det føles tydeligt.
Ikke perfekt.
Men klart.
Og følelsen af at være en “dårlig veninde”…
fylder mindre.
Ikke fordi du har overbevist dig selv.
Eller fået mere selvværd.
Men fordi det ikke længere føles uklart.
Utrygt.
Og det gør noget ved relationen.
Den bliver mere rolig.
Mere ærlig.
Mere tryg og let at være i.
Der sker noget andet, når samtalen gik godt og føles afsluttet.
følelsen af at være en “dårlig veninde”…
fylder mindre.
Du behøver ikke finde det rigtige svar – du skal vide, hvad du gør i det
Det er ikke flere analyser, der gør forskellen.
Og det er heller ikke, fordi du skal blive mere sikker som person.
Forskellen ligger i, hvad du gør i selve samtalen.
Når noget opstår.
Når hun reagerer.
Og når det begynder at blive uklart.
Det er det, du lærer i mit kursus.
En konkret måde at være i de situationer på.
Kurset består af en lydfil og et arbejdshæfte – hvor du arbejder med dine egne oplevelser.
Og mange oplever, at det hurtigt ændrer noget i deres måde at føre de her svære samtaler på.
Ikke fordi de ikke længere tvivler på dem selv.
Men fordi de ikke længere bliver fanget i tvivlen.
Fordi de ved hvad de skal gøre i stedet.