Hvorfor siger jeg ja, når jeg mener nej?
Hvis du ser dig selv som people pleaser, kender du måske situationen.
Du bliver spurgt om noget.
Og allerede inden du svarer, kan du mærke, hvad du egentlig har lyst til.
Måske bliver du bedt om en tjeneste.
Måske spørger nogen, om du vil hjælpe.
Måske forventer nogen noget af dig.
Eller måske bliver du inviteret til noget, du egentlig ikke har overskud til.
Og alligevel hører du dig selv sige:
“Ja, det kan jeg godt.”
“Det finder vi ud af.”
“Det skal nok gå.”
Selvom noget inde i dig egentlig havde lyst til at sige noget andet.
Og bagefter kan man sidde tilbage med følelsen af:
“Hvorfor sagde jeg egentlig ja?”
For ofte handler problemet ikke om, at du ikke ved, hvad du vil.
Ofte ved du det faktisk godt.
Mange tror, at problemet er, at de mangler selvværd eller mod
Når man igen og igen kommer til at sige ja, selvom man mener nej, begynder mange at lede efter forklaringen hos sig selv.
Mange people pleasers ender faktisk med at tro, at der er noget galt med dem.
Måske tænker man, at man mangler selvtillid.
At man er for konfliktsky.
At man skal blive bedre til at vælge sig selv.
At man skal stå stærkere i sig selv.
Og det er også nogle af de råd, man ofte møder.
At man skal lære at prioritere sig selv højere.
Være mere ligeglad med, hvad andre tænker.
Eller blive bedre til at stå fast.
Men hvis du spørger mig, forklarer det sjældent hele billedet.
For mange mennesker ved faktisk godt, hvad de har brug for.
De ved godt, hvor deres grænse går.
Det svære opstår ofte et lidt andet sted.
Måske tænker man, at man mangler selvtillid.
At man er for konfliktsky.
Det svære er ofte alt det, der kommer bagefter et nej
For mange people pleasers er ikke bange for ordet nej i sig selv.
De er bange for det, der kan komme bagefter.
Skuffelsen.
Spørgsmålene.
Den dårlige stemning.
Skyldfølelsen.
Frygten for at såre nogen.
Eller følelsen af, at relationen pludselig bliver anderledes.
Så når man står i situationen, kan et ja føles som den nemmeste løsning.
Ikke fordi man ikke mærker, at man mener nej…
men fordi man forsøger at undgå alt det, der kan opstå, hvis man siger det.
Det er netop de situationer, jeg arbejder med i mit kursus.
For når man ved, hvordan man skal håndtere samtalerne omkring sine grænser, bliver det ofte langt lettere at stå ved det, man egentlig mærker og mener.
Derfor føles et ja nogle gange lettere i øjeblikket
For mange people pleasers føles et ja som en måde at skabe ro på.
Ikke nødvendigvis fordi de har lyst til at sige ja.
Men fordi de slipper for at mærke ubehaget lige nu.
Så slipper man for den svære samtale.
Man slipper for risikoen for skuffelse.
Man slipper for at mærke usikkerheden.
Og derfor giver det god mening, at mange kommer til at sige ja.
Problemet er bare, at lettelsen ofte er midlertidig.
For senere kan der dukke andre følelser op.
Frustration.
Irritation.
Træthed.
Overbelastning.
Eller følelsen af endnu en gang at have tilsidesat sig selv.
Så det, der føltes lettere i øjeblikket, bliver ofte tungere senere.
Ikke nødvendigvis fordi de har lyst til at sige ja.
Så slipper man for den svære samtale.
Problemet er sjældent selve grænsen
Mange tror, at de skal blive mere modige eller mere robuste omkring deres grænser…
men ofte er problemet slet ikke selve grænsen.
Problemet er samtalen omkring den.
For hvad gør man, når nogen bliver skuffede?
Når de argumenterer imod?
Når de bliver frustrerede?
Når de ikke forstår?
Eller når man selv bliver ramt af dårlig samvittighed?
Eller dårlige vaner?
Det er her, mange mangler nogle konkrete redskaber.
For når man ved, hvordan man skal være i de samtaler, bliver det langt lettere at stå ved det, man mærker.
Det er præcis det, jeg lærer fra mig i mit kursus.
Ikke hvordan du bliver mere modig og robust.
Men hvordan du kan navigere de situationer på en måde, der passer på både dig selv og relationen.
Når du bliver mere tryg i samtalerne, ændrer noget sig
Noget interessant sker nemlig, når du ikke længere føler der er store konsekvenser ved at sætte dine grænser.
Når du ved, hvad du skal gøre.
Når du ved, hvad du skal holde fokus på.
Når du ved, hvordan du kan håndtere de reaktioner, der opstår.
Så bliver det ofte lettere at sige det, du faktisk mener.
Ikke fordi du bliver mere ligeglad.
Ikke fordi du bliver mere egoistisk.
Og ikke fordi du holder op med at tage hensyn.
Men fordi du bliver mere tryg.
Du opdager, at relationer faktisk godt kan holde til ærlighed.
At mennesker godt kan blive skuffede uden at relationen går i stykker.
At et nej ikke nødvendigvis skaber afstand.
Og det er derfor, mange oplever, at de helt naturligt begynder at sige mere til og fra.
Ikke fordi de har forandret sig.
Men fordi situationerne ikke længere føles så svære at stå i – når de har de rigtige redskaber til samtalerne.
Når du ved, hvordan du kan håndtere de reaktioner, der opstår.
Så bliver det ofte lettere at sige det, du faktisk mener.
Du magler ikke selvværd - du mangler redskaber til samtalerne
Hvis du spørger mig, er det vigtigste budskab i den her artikel måske netop dét.
At der ikke er noget galt med dig.
Du siger ikke altid ja, fordi du mangler mod.
Eller fordi du mangler selvværd.
Ofte siger du ja, fordi du prøver at passe på relationen.
Fordi du gerne vil være et ordentligt menneske.
Fordi du tager hensyn.
Og fordi du ikke ønsker at gøre andre kede af det.
Problemet er bare, at når dine behov og andres behov støder sammen, kan det være svært at vide, hvad man skal gøre.
Og det er heldigvis noget, man kan lære.
Du behøver ikke holde op med at være omsorgsfuld.
Du behøver ikke holde op med at tage hensyn.
Du skal bare lære, hvad du kan gøre, når dine behov og andres behov støder sammen.
I mit kursus lærer du konkrete redskaber til at håndtere de samtaler, der opstår omkring grænser og behov.
Så du ikke længere behøver vælge mellem dig selv og relationen.
Men kan passe på begge dele samtidig.