Skal man ignorere andres reaktioner, når man siger fra?
Du har måske sagt fra og oplevet, at den anden reagerer.
Hun bliver ked af det.
Hun bliver skuffet.
Hun bliver vred.
Eller hun bliver stille og trækker sig.
Og så kan du stå med et råd, du måske har hørt mange gange:
Lad være med at tage det på dig.
Det er hendes følelser.
Du skal ikke bekymre dig om, hvordan andre reagerer på dine grænser.
Luk af og stå fast.
Men hvad gør du egentlig, når du står midt i samtalen?
For det kan være nemt nok at tænke, at den anden selv må tage ansvar for sin reaktion.
Det svære er at stå over for et menneske, du holder af, og mærke, at hun bliver ked af det, uden at du samtidig kommer til at tænke, at du skal gøre noget ved det.
Måske begynder du at tvivle på dit nej.
Måske får du lyst til at forklare dig mere.
Eller måske prøver du at lukke helt af, så hendes reaktion ikke skal påvirke dig.
Men så er spørgsmålet:
Skal du virkelig bare ignorere den anden, når hun reagerer på din grænse?
Når du prøver at lukke af, men samtalen stadig står mellem jer
Det kan give mening at ønske, at den andens reaktion ikke skal få dig til at give efter.
Du vil gerne kunne stå ved dit nej.
Men når du prøver at lukke helt af over for den anden, kan noget andet ske.
Du holder måske op med rigtigt at lytte.
Du tænker:
Det er hendes problem.
Hun må selv finde ud af det.
Jeg har sagt mit. Nu er det hendes ansvar.
Og måske får det dig til at føle dig mere sikker på din grænse.
Men samtalen kan samtidig komme til at stå stille.
For I er stadig to mennesker, der står over for hinanden.
I behøver ikke være enige.
I behøver ikke have samme behov.
Og den anden behøver heller ikke være glad for din grænse.
Men der kan stadig være en samtale, der skal føres videre.
Det er noget andet end at tage ansvar for hendes følelser.
For du kan godt lade hende have sin reaktion og samtidig være til stede i samtalen.
Du vil gerne kunne stå ved dit nej uden samtidig at skulle lukke helt af over for den person, du taler med.
Når rådet er, at du bare skal lade den andens reaktion prelle af
Når man taler om grænsesætning, kan man møde mange råd om netop dette.
Du skal ikke tage andres reaktioner på dig.
Du skal ikke lade dig påvirke af, om andre bliver vrede eller skuffede.
Du kan ikke gøre alle tilfredse.
Og den anden har selv ansvar for sine følelser.
De råd kan komme fra et godt sted.
De kan komme fra et ønske om, at du ikke skal opgive dine egne grænser, bare fordi en anden reagerer på dem.
Men i selve samtalen fungerer det ikke altid så enkelt.
For hvis du omsætter det til, at du skal lukke af eller lade den anden reaktion prelle af på dig, kan du også komme til at lukke samtalen ned.
Og det er ikke nødvendigvis det, du ønsker.
Især ikke når det er en relation, du gerne vil bevare og opbygge.
I mit onlinekursus arbejder vi derfor ikke med, at du skal lære at være ligeglad med andres reaktioner.
Du arbejder med, hvad du kan gøre i samtalen, når den anden reagerer på din grænse.
Du kan møde den andens reaktion uden at tage ansvar for den
Her er den forskel, som kan ændre meget i en samtale:
Du behøver ikke tage ansvar for den andens reaktion for at møde den anden og lade samtalen fortsætte i et fælles spor.
Hun må gerne være skuffet.
Du må gerne stadig sige nej.
Hun må gerne have et andet behov end dig.
Du behøver ikke ændre dit behov af den grund.
Og I behøver ikke være enige, for at samtalen kan fortsætte.
Du kan godt lytte til det, hun siger, uden at det betyder, at du giver efter.
Du kan godt være interesseret i, hvordan hun har det, uden at du skal sørge for, at hun får det anderledes.
Og du kan godt være tydelig om din egen grænse, mens du stadig er til stede i samtalen.
Det er ikke det samme som at tage ansvar for hendes følelser.
Det er at være med i den samtale, I faktisk står i.
Du kan godt lytte til det, hun siger, uden at det betyder, at du giver efter.
At blive i samtalen uden at give slip på din grænse
Når den anden reagerer på din grænse, behøver du derfor ikke vælge mellem at lukke af og at give efter.
Der er en tredje mulighed.
Du kan blive i samtalen.
Du kan høre, hvad den anden siger.
Du kan være tydelig om, hvad der er vigtigt for dig.
Og du kan lade den anden have sin reaktion uden at gøre den til noget, du skal løse.
Det kræver, at du ved, hvad du skal gøre, når samtalen bliver svær.
For det er ikke svært at sige:
“Hendes følelser er hendes ansvar.”
Det svære er at vide, hvad du så gør lige bagefter, når hun står foran dig og reagerer på dit nej.
Det er en af de ting, du kan arbejde konkret med i mit online kursus.
Du arbejder ikke med at blive bedre til at lukke af.
Du arbejder med dine konkrete samtaler omkring dine grænser, så du ved, hvordan du kan blive i samtalen uden at opgive det, du gerne vil stå ved.
Når du ikke længere behøver vælge mellem at lukke af og at give efter
Når du ved, hvordan du kan være i samtalen, bliver den andens reaktion ikke længere noget, du enten skal flygte fra eller overtage ansvaret for.
Du kan lytte.
Du kan være tydelig.
Du kan lade hende være skuffet.
Og du kan stadig stå ved dit nej.
Du behøver ikke have samme behov for at kunne tale sammen.
Du behøver ikke blive enige om, at din grænse er den rigtige.
Og du behøver ikke få den anden til at have det godt med din grænse, før du kan fortsætte samtalen.
Det betyder ikke, at du skal være ligeglad.
Det betyder, at du kan være åben over for den anden uden at opgive dig selv.
Du kan tage den anden alvorligt uden at tage ansvar for den andens følelser.
Og du kan føre samtalen videre, selvom I ikke føler eller ønsker det samme.
Det giver plads til noget vigtigt i en relation:
At man godt kan være forskellige og stadig finde et fælles spor i samtalen.
Du kan tage den anden alvorligt uden at tage ansvar for den andens følelser.
Lær at blive i samtalen, når andre reagerer på dine grænser
Hvis du ofte bliver usikker, når andre reagerer på dine grænser, kan mit onlinekursus hjælpe dig med at arbejde med netop de situationer, hvor det bliver svært.
I kurset arbejder du med dine egne konkrete situationer og de områder i dit liv, hvor du gerne vil blive bedre til at sætte grænser.
Det kan være situationer, hvor du mærker, at den anden bliver ked af det, vred eller skuffet.
Hvor du enten får lyst til at give efter eller får lyst til at lukke helt ned.
Eller hvor du bagefter tænker:
Hvad skulle jeg egentlig have gjort lige dér?
Det er netop den slags spørgsmål, du kan tage med ind i kurset.
For du behøver ikke lære at ignorere andres reaktioner.
Og du behøver heller ikke lære at tage ansvar for dem.
Du kan arbejde med, hvordan du selv kan være i samtalen, når den anden reagerer på din grænse.
Du kan arbejde med materialet i dit eget tempo og tage udgangspunkt i de relationer og situationer, der faktisk fylder hos dig.
For en god samtale kræver ikke, at I altid er enige.
Den kræver heller ikke, at ingen bliver skuffede.
Men du kan lære at blive i samtalen uden at opgive din grænse og uden at gøre den andens reaktion til dit ansvar.
At lytte er ikke det samme som at give efter. Og at lade den anden have sine følelser er ikke det samme som at lukke af.