Virker det, at sætte en hård grænse for at blive taget seriøst?
Du har sagt fra.
Du har måske endda sagt det helt tydeligt.
Men alligevel føles det ikke, som om den anden tager din grænse alvorligt.
Så kommer tanken måske:
Skal jeg være mere bestemt?
Skal jeg sige det hårdere næste gang?
Skal jeg vise, at jeg virkelig mener det?
For måske har du været rolig.
Måske har du forsøgt at forklare dig.
Måske har du sagt det på en pæn måde, fordi det er en person, du gerne vil have en god relation til.
Og alligevel blev din grænse ikke taget, som du havde håbet.
Så det kan være fristende at tænke, at løsningen er at skrue op.
At være mere skarp.
Mere kontant.
Mere hård.
For hvis den anden ikke tager dig alvorligt, må du vel vise, at du mener det.
Men hvad sker der egentlig, når du gør det?
Når du bliver mere bestemt, og den anden bliver bestemt tilbage
Det kan give god mening at tænke, at du skal være mere bestemt, hvis din grænse ikke bliver respekteret.
Men hårdhed møder ofte hårdhed.
Du siger måske:
“Nu har jeg altså sagt nej.”
Og den anden svarer:
“Jeg er altså rolig nu.”
Eller:
“Du behøver ikke tale sådan til mig.”
Pludselig handler samtalen ikke længere om den grænse, du prøvede at sætte.
Nu handler den om din tone.
Om hendes tone.
Om hvem der er mest bestemt.
Om hvem der får det sidste ord.
Og måske ender samtalen med, at I begge prøver at få den anden til at give sig.
Det kan være langt fra det, du egentlig ønskede.
For når det er en person, du gerne vil bevare eller opbygge en god relation til, er målet jo ikke at vinde samtalen.
Du vil gerne kunne stå ved din grænse uden at gøre relationen til en kampplads.
For når det er en person, du gerne vil bevare eller opbygge en god relation til, er målet jo ikke at vinde samtalen.
Når rådet bliver, at du bare skal stå fast og være ligeglad med den andens reaktion
Når man taler om grænser, møder man ofte rådet om, at man skal stå fast.
Du skal ikke give efter.
Du skal være tydelig.
Du skal være bestemt.
Og du skal måske også være mere ligeglad med, hvad den anden tænker eller føler.
For den anden har ansvar for sine egne følelser.
Du kan ikke gøre alle tilfredse.
Og du skal ikke ændre din grænse, bare fordi den anden bliver utilfreds med den.
Der er noget vigtigt i det.
Du skal kunne stå ved din grænse.
Men hvis rådet bliver omsat til, at du skal skrue op for hårdheden, kan samtalen hurtigt komme til at handle om noget andet end din grænse.
For at være bestemt er ikke det samme som at være hård.
Og at stå fast er ikke det samme som at angribe eller bide fra sig.
Det er netop den forskel, vi arbejder med i mit onlinekursus.
For i kurset handler det ikke om at lære dig at blive hårdere, når du siger fra. Det handler om at kunne stå ved din grænse og samtidig navigere den samtale, der opstår omkring den.
Styrken i tonen er ikke det samme som styrken i grænsen
Det er her, den vigtige forskel kommer.
Det er ikke nødvendigvis styrken i tonen, der afgør, om din grænse bliver taget alvorligt.
Du kan tale meget hårdt og stadig ende i en samtale, hvor den anden går i forsvar.
Og du kan være rolig og samtidig være helt urokkelig i det, du siger.
En stærk grænse behøver derfor ikke at lyde hård.
For hvis du begynder at måle din grænses styrke på, hvor bestemt du lyder, kan du hurtigt komme til at tro, at du skal skrue endnu mere op, når den anden ikke reagerer, som du ønsker.
Så bliver målet at være mere bestemt end den anden.
Men det er ikke nødvendigvis det, der får samtalen til at føre et godt sted hen.
For det, du egentlig har brug for, er ikke at vinde over den anden.
Du har brug for at kunne stå ved det, der er vigtigt for dig, uden at samtalen bliver en kamp om, hvem der kan være mest hård.
Det er ikke nødvendigvis styrken i tonen, der afgør, om din grænse bliver taget alvorligt.
Du kan være urokkelig uden at gøre samtalen hård
Hvis du ikke skal blive hårdere, hvad skal du så gøre, når du vil være sikker på, at din grænse bliver taget alvorligt?
Det handler om at kunne stå ved den på en tydelig måde uden hverken at angribe eller bide fra sig.
Du behøver ikke give efter.
Du behøver heller ikke skrue op for alvoren.
Du kan være tydelig og samtidig holde dig på din egen banehalvdel.
Det kræver, at du ved, hvad du skal gøre, når samtalen bliver svær.
For det er nemt nok at vide, at man skal stå fast.
Det svære er at vide, hvordan man gør det i den konkrete samtale.
Det er netop den del, du kan arbejde med i mit onlinekursus.
I stedet for bare at øve dig i at sige din grænse endnu mere bestemt, arbejder du med samtalerne omkring dine grænser og med de situationer, hvor du mærker, at du er ved at blive trukket ind i en kamp om at få ret eller blive hørt.
Du skal ikke lære at vinde samtalen.
Du skal lære at kunne stå ved din grænse, mens samtalen stadig kan bevæge sig et godt sted hen.
Når du ikke længere behøver blive hårdere for at stå fast
Når du ved, hvordan du kan stå ved din grænse i samtalen, behøver du ikke finde en hårdere version af dig selv, hver gang nogen ikke reagerer, som du håber.
Du kan være rolig og stadig urokkelig.
Du kan være tydelig uden at angribe.
Du kan stå fast uden at bide fra dig.
Og det gør noget både for dig og for relationen.
For dig, fordi du ikke længere behøver tvivle på, om du skal skrue op for hårdheden for at blive taget alvorligt.
Og for relationen, fordi samtalen ikke behøver udvikle sig til en kamp om, hvem der kan være mest bestemt.
Du kan tage din egen grænse alvorligt uden at gøre den anden til modstander.
Det betyder ikke, at den anden altid vil være enig.
Det betyder heller ikke, at den anden nødvendigvis reagerer, som du håber.
Men du ved, hvad du selv kan gøre i samtalen.
Og når du ved det, bliver det lettere at stå ved det, der er vigtigt for dig.
Du kan være rolig og stadig urokkelig.
Lær at stå ved dine grænser uden at gøre relationen til en kamp
Hvis du oplever, at du enten bliver for eftergivende eller får lyst til at blive hårdere, når dine grænser ikke bliver taget alvorligt, kan mit onlinekursus hjælpe dig med netop de situationer.
I kurset arbejder du med dine egne konkrete situationer og de områder i dit liv, hvor du gerne vil blive bedre til at sætte grænser.
Du kan tage udgangspunkt i de samtaler, hvor du bagefter tænker:
Burde jeg have sagt det tydeligere?
Skal jeg være mere bestemt næste gang?
Hvordan kan jeg stå fast uden at ende i en konflikt?
Det er ikke meningen, at du skal finde frem til en hårdere version af dig selv.
Du skal kunne arbejde med, hvordan du kan være tydelig og urokkelig i situationer, hvor relationen samtidig betyder noget for dig.
For du kan ikke styre, hvordan den anden reagerer.
Men du kan lære at vide, hvad du selv kan gøre, når samtalen bliver vanskelig.
Du kan arbejde med materialet i dit eget tempo og tage udgangspunkt i de relationer og situationer, hvor du selv gerne vil blive bedre til at sætte grænser.
For en god grænse behøver ikke at blive sagt med en hård stemme for at være en stærk grænse.
At være tydelig handler ikke nødvendigvis om at blive mere hård eller mere bestemt. Det handler om at være mere urokkelig og samtidig vide, hvordan man gør det i samtalen på en måde, der passer på både en selv og relationen.