Hvordan håndterer man uenighed uden at trække sig?
Det er jo faktisk ikke kun selve uenigheden, der er svær.
Det er hele det her med at håndtere den i samtalen…
er det ikk?
Det er det øjeblik, hvor du mærker:
Åh jeg vil ikke det her.
Nu orker jeg ikke mere.
Du har sagt, hvad du mener.
Du har fortalt, hvad du har valgt.
Den anden er uenig.
“Men hvorfor gør I sådan?”
“Det synes jeg altså ikke er en god idé.”
“Hvis det var mig, ville jeg gøre noget helt andet.”
Og så begynder samtalen at føles som noget, du skal komme igennem med et godt forsvar og de bedste argumenter.
Du kan mærke behovet for at forklare dig.
For at få den anden til at forstå.
For at få dem til at se det fra din side.
Og hvis det ikke lykkes, kan det være fristende at trække sig.
Stoppe samtalen.
Gå væk.
Sige:
“Det gider jeg faktisk ikke diskutere.”
Det kan føles som den eneste måde at få ro på.
Men der findes en anden mulighed.
Når du føler, at du skal få samtalen til at ende et bestemt sted
Vi har alle sammen forskellige meninger.
Det er helt almindeligt.
Problemet opstår, når den andens mening begynder at føles som noget, du skal gøre noget ved.
Du siger for eksempel til din familie, at I har valgt at gøre noget på en bestemt måde.
De er ikke enige.
Så begynder du at forklare.
Du fortæller, hvorfor I har valgt sådan.
De kommer med deres synspunkt.
Du forklarer lidt mere.
De har stadig en indvending.
Og så kan du pludselig sidde med følelsen af, at samtalen ikke lykkes.
For du havde måske en forestilling om, hvor den skulle ende.
Den anden skulle forstå dig.
De skulle kunne se, hvorfor dit valg giver mening.
Måske skulle de endda acceptere det.
Når det ikke sker, føles det som om, samtalen er gået i stå.
Det er dér, du kan få lyst til at trække dig.
For hvis du ikke kan få den anden med, hvad skal du så stille op med samtalen?
Du kan blive så optaget af at få dit synspunkt igennem, at selve samtalen kommer til at føles som en kamp.
Og når samtalen føles som en kamp, er det ikke mærkeligt, at du får lyst til at gå ud af den.
Det svære er derfor ikke altid, at I er uenige. Det svære kan være følelsen af, at samtalen skal ende med, at den anden forstår eller accepterer dit valg.
Det svære er derfor ikke altid, at I er uenige. Det svære kan være følelsen af, at samtalen skal ende med, at den anden forstår eller accepterer dit valg.
Du kan både komme til at forklare for meget og lukke samtalen for hurtigt
Når man har sagt fra og møder modstand, får man tit nogle ret forskellige råd.
Det ene råd er:
“Forklar dig.”
Giv en god grund.
Fortæl, hvorfor du har valgt, som du har.
Så forstår den anden dig bedre.
Det kan da også virke oplagt.
Hvis de bare forstår din grund, tænker du måske, så falder det hele på plads.
Men så kommer der et:
“Ja, men…”
Og så forklarer du lidt mere.
“Jo, men…”
Så kommer der endnu en forklaring.
På den måde kan samtalen hurtigt blive til en lang række argumenter for og imod dit valg.
Et andet råd går i den modsatte retning:
“Du skylder ingen en forklaring.”
“Bare sig nej.”
“Nej er en hel sætning.”
Det kan være en god lettelse, hvis du plejer at forklare dig meget.
Men hvis du bruger det til at lukke en samtale, der egentlig har brug for at blive ført videre, kan du ende med at trække dig på en anden måde.
Du har måske fysisk ikke forladt samtalen.
Men du har lukket døren.
Og den anden står stadig med sin mening, sin reaktion og sine spørgsmål.
Ingen af delene hjælper dig særlig meget, hvis det egentlige ønske er at kunne blive i samtalen uden at ende i konflikt.
For problemet er ikke nødvendigvis, om du forklarer meget eller lidt.
Det er, hvad du forsøger at få samtalen til at gøre.
Hvis du gerne vil kunne blive i samtalen, når du siger fra, er det værd at se nærmere på selve samtalen og ikke kun på de ord, du bruger.
Det er også en del af det, jeg arbejder med i mit onlinekursus.
Samtalen skal ikke vindes, for at den bliver en succes
En samtale mellem to mennesker behøver ikke have en vinder.
I behøver ikke ende med den samme mening.
Du behøver ikke få den anden til at indrømme, at dit valg er det rigtige.
Og den anden behøver heller ikke overbevise dig om deres synspunkt.
Hvis det er det, samtalen skal føre til, bliver uenigheden et problem, der skal løses.
Så forsvarer du dit valg.
Den anden forsvarer sit.
Du argumenterer.
Den anden argumenterer.
Til sidst er der ikke meget samtale tilbage.
Der er to mennesker, der forsøger at få den anden til at flytte sig.
Og hvis du kan mærke, at du ikke kan få det til at lykkes, kan det være meget nærliggende at trække sig.
Men tænk på, hvad der sker, hvis samtalen ikke skal vindes.
Så behøver du ikke få den anden til at give dig ret.
Du behøver ikke finde det perfekte argument.
Du behøver ikke få den sidste bemærkning.
Du kan godt blive siddende, selvom I stadig mener noget forskelligt.
Samtalen kan godt være god, selvom uenigheden ikke forsvinder.
Det er måske den vigtigste forskel på at være uenig og på at ende i konflikt.
Uenigheden er ikke det, der får dig til at skulle trække dig. Det er forestillingen om, at samtalen skal vindes, der gør det svært at blive i den.
Uenigheden er ikke det, der får dig til at skulle trække dig. Det er forestillingen om, at samtalen skal vindes, der gør det svært at blive i den.
Når du bliver i samtalen, åbner der sig plads til mere end bare at forsvare dit valg
Hvis samtalen ikke skal vindes, kan du være i den på en anden måde.
Du kan høre den anden uden straks at skulle finde et svar.
Du kan fortælle, hvad du selv tænker, uden at gøre det til et argument, der skal slå den anden.
Og du kan blive ved med at være i samtalen, selvom I ikke ender samme sted.
Det gør en forskel.
For når du ikke hele tiden skal forsvare dit valg, bliver der plads til faktisk at høre, hvad den anden prøver at sige.
Det kan også gøre samtalen mere åben.
Pludselig er det muligt at opdage et synspunkt, du ikke selv havde tænkt på.
Du kan få en ny idé.
Den anden kan få en ny idé.
I kan undersøge noget sammen.
Det betyder ikke, at du skal ændre mening.
Og det betyder heller ikke, at det er målet at blive enige.
Men det er svært at lære noget nyt af hinanden, hvis hele samtalen går med at forsvare sin egen position.
Når der ikke står to forsvarstaler over for hinanden, bliver der mere plads til en rigtig samtale.
Det er netop den del af grænsesætningen, jeg arbejder med i Lær at sætte grænser. Du lærer ikke kun om selve grænsen, men om hvordan du kan navigere den samtale, der opstår, når den anden ikke ser tingene på samme måde som dig.
Du kan blive i samtalen og faktisk komme godt ud på den anden side
Du behøver heller ikke presse samtalen frem mod et bestemt resultat.
I kan tale om det.
Høre hinanden.
Være uenige.
Og så ende samtalen.
Ikke som vindere og tabere.
Bare som to mennesker, der ser forskelligt på noget.
Det giver en helt anden oplevelse bagefter.
Du behøver ikke gå hjem og tænke over, om du skulle have forklaret dig mere.
Du behøver ikke spekulere på, om du var for hård.
Og du behøver ikke have følelsen af, at du enten skulle give efter eller trække dig.
Samtalen kan faktisk have bragt jer tættere på hinanden, selvom I stadig er uenige.
For en god samtale kan give plads til forskellighed uden at skabe afstand.
Du kan stå ved dit valg.
Den anden kan stå ved sit.
Og relationen kan stadig være god.
Det er dét, der gør det muligt at blive i samtalen uden at trække sig.
For en god samtale kan give plads til forskellighed uden at skabe afstand.
Lær at blive i samtalen, når du siger fra
Hvis du genkender det her, er det måske ikke flere argumenter, du mangler.
Du har heller ikke brug for at lære at lukke samtalen hurtigere.
Du har brug for at kunne håndtere den samtale, der opstår, når du siger fra, og den anden ikke er enig.
For det er dér, det kan blive svært.
Du har taget dit valg.
Du har sagt, hvad du vil.
Og nu skal du kunne blive i samtalen uden at gøre den til en kamp om, hvem der har ret.
Det er en konkret færdighed, du kan lære.
I Lær at sætte grænser får du en konkret og enkel metode til at sætte grænser uden konflikt og dårlig samvittighed.
Kurset foregår online og består af cirka en times lyd samt et arbejdshæfte, som du kan bruge hjemme i dit eget tempo.
Det er til dig, der gerne vil kunne sige fra og samtidig passe på relationen omkring dig.
For hvis du i dag enten ender med at argumentere dig gennem uenigheden eller trække dig fra samtalen, er der en tredje mulighed.
Du kan lære at blive.
Du kan lære at navigere samtalen.
Og du kan opleve, at I ikke behøver være enige for at komme godt ud på den anden side.