Hvordan håndterer man dårlig samvittighed som people pleaser?
Kender du følelsen af at ville sige nej eller have sagt nej…
og så bruge resten af dagen på at tænke over det?
Måske ved du godt, at du havde brug for at sige nej.
Måske ved du godt, at det var den rigtige beslutning.
Alligevel føles det ikke særlig godt.
Tankerne bliver ved med at dukke op.
Blev de mon kede af det?
Burde jeg have gjort det anderledes?
Var jeg for hård?
Kunne jeg have fundet en anden løsning?
Hvis du ser dig selv som people pleaser, er det ofte en meget velkendt følelse.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt med dig.
Tværtimod.
Dårlig samvittighed opstår ofte hos mennesker, der oprigtigt bekymrer sig om andre.
Mennesker, der ønsker deres relationer det godt.
Mennesker, der gerne vil være ordentlige.
Omsorgsfulde.
Hensynsfulde.
Og som ikke har lyst til at såre andre unødigt.
Det er i virkeligheden nogle rigtig fine egenskaber.
Dårlig samvittighed er ikke nødvendigvis et tegn på, at du gjorde noget forkert
Mange people pleasers kommer til at bruge følelsen som en slags bevis.
Hvis jeg har dårlig samvittighed…
så må jeg have gjort noget forkert.
Så kunne jeg have gjort noget andet.
Men sådan fungerer følelser ikke nødvendigvis.
For dårlig samvittighed fortæller ikke altid sandheden om situationen.
Nogle gange fortæller den bare noget om dig.
At du er et menneske, der tager relationer alvorligt.
At du tænker over konsekvenserne af dine handlinger.
At du bekymrer dig om andre menneskers trivsel.
Problemet opstår først, hvis følelsen får lov til at bestemme alle dine handlinger.
Hvis den får dig til at trække i land.
Forklare dig igen og igen.
Eller tilsidesætte dine egne behov hver eneste gang.
For så bliver dårlig samvittighed ikke længere bare en følelse.
Så bliver den styrende.
For dårlig samvittighed fortæller ikke altid sandheden om situationen.
Nogle gange fortæller den bare noget om dig.
Mange prøver at overbevise sig selv om, at de ikke burde have dårlig samvittighed
Der findes mange råd til people pleasers.
Du skal bare vælge dig selv.
Du skal stå stærkere i dig selv.
Du er ikke ansvarlig for andres følelser.
Du skal være mindre optaget af, hvad andre tænker.
Og selvom der kan være noget rigtigt i de råd…
oplever mange stadig, at den dårlige samvittighed bliver hængende.
For det, de fleste længes efter, er ikke at blive mere ligeglade.
Mere hårde.
De længes efter at vide, at relationen mellem dem og den anden stadig er okay.
At der stadig er tryg kontakt.
At de ikke har ødelagt noget.
At de godt kan sige nej og samtidig være et kærligt menneske.
Det er blandt andet derfor, jeg har lavet mit kursus.
For det handler ikke om at blive mindre omsorgsfuld.
Det handler om at lære, hvordan man kan stå ved sine grænser og samtidig passe på relationen.
Dårlig samvittighed handler ofte om relationen mellem jer
Når people pleasers får dårlig samvittighed, handler det ikke kun om dem selv.
Det handler ofte om dem selv i forhold til relationen.
Altså ikke kun om den anden person.
Men om det, der er imellem dem.
Kontakten.
Stemningen.
Trygheden.
Forbindelsen.
Man begynder måske at tænke:
Er der nu blevet afstand mellem os?
Er stemningen blevet mærkelig?
Føler den anden sig afvist?
Burde jeg have sagt det på en anden måde?
Og så kan man komme til at gennemgå samtalen igen og igen inde i hovedet.
Ikke nødvendigvis fordi man fortryder sin grænse.
Men fordi man bekymrer sig om relationen og det sted, samtalen landede eller der hvor den udeblev.
Og det er en vigtig forskel.
For det betyder, at længslen ofte ikke handler om at tage nejet tilbage.
Den handler om at få relationen mellem jer til at føles tryg også under og efter et nej.
Når people pleasers får dårlig samvittighed, handler det ikke kun om dem selv.
Det handler ofte om dem selv i forhold til relationen.
Når du lærer at håndtere samtalerne, ændrer noget sig
Der sker nemlig noget interessant, når du bliver mere tryg i de samtaler, der opstår omkring grænser.
Når du ved, hvordan du kan stå ved det, du mærker.
Når du ved, hvordan du kan håndtere reaktionerne.
Når du ved, hvad du skal holde fokus på.
Så opdager du gradvist noget vigtigt.
At relationer faktisk godt kan holde til ærlighed.
At mennesker godt kan blive skuffede uden at relationen går i stykker.
At uenighed ikke nødvendigvis betyder afstand.
At et nej ikke behøver være en afvisning.
Og for mange bliver den dårlige samvittighed mindre, når de ikke længere føler sig alene med konsekvenserne af deres grænser.
For nu ved de, hvad de skal gøre bagefter hvis noget af det de frygter, sker.
Det betyder ikke, at den dårlige samvittighed forsvinder fra den ene dag til den anden.
Men den begynder ofte at fylde mindre.
Fordi du får flere erfaringer med, at relationen kan holde til de samtaler.
Det er præcis den type redskaber, jeg arbejder med i mit kursus.
Hvordan du kan passe på både dig selv og relationen samtidig via gode samtaler.
Gode samtaler føles anderledes
Noget af det, mange opdager undervejs, er, at gode samtaler faktisk føles anderledes.
De føles ikke nødvendigvis perfekte.
Men de føles ærlige.
Trygge.
Respektfulde.
Som om begge mennesker har plads til at være der.
Og noget af det mest befriende er måske, at samtaler ikke behøver lykkes perfekt første gang.
For mange people pleasers opstår den dårlige samvittighed netop, når de føler, at en samtale er landet forkert.
Men du må gerne tage en samtale op igen.
Du må gerne vende tilbage.
Du må gerne sige:
“Jeg har tænkt lidt mere over det.”
For samtalen er ikke nødvendigvis slut, bare fordi den stoppede.
Mange af de bedste samtaler opstår faktisk over flere omgange.
Når begge får tid til at tænke.
Mærke efter.
Og vende tilbage til hinanden.
Det gør ofte relationen mere ærlig.
Mere tryg.
Og lettere at være i for jer begge.
Noget af det, mange opdager undervejs, er, at gode samtaler faktisk føles anderledes.
De føles ærlige.
Dårlig samvittighed bliver lettere at være i, når du oplever, at relationen kan holde til det
Hvis du spørger mig, handler det ikke om at slippe af med dårlig samvittighed.
Det handler om at forstå den.
Se den med kærlige øjne.
Og om at få redskaber og erfaringer, der gør den mindre styrende.
For når du igen og igen oplever, at du godt kan sige nej…
og stadig bevare en god relation…
så sker der noget.
Du opdager, at grænser ikke ødelægger nærhed.
At ærlighed ikke ødelægger kærlighed.
At gode relationer faktisk bliver stærkere af, at begge mennesker kan være ærlige om deres behov.
Og så begynder den dårlige samvittighed langsomt at slippe sit greb.
Ikke fordi du bliver mere ligeglad.
Men fordi du oplever, at det faktisk er muligt at passe på både dig selv og relationen på samme tid.
Du behøver ikke vælge mellem at være et omsorgsfuldt menneske og et menneske med grænser.
Du kan være begge dele på én gang.
I mit kursus lærer du konkrete redskaber til netop det.
Så du ikke længere behøver vælge mellem omsorg og grænser.
Men kan lade dem arbejde sammen.