Hvordan siger man sin mening, når man er konfliktsky?
Du har en mening, du gerne vil sige højt.
Du synes måske, at noget bliver gjort på en dårlig måde. Du er uenig i en idé. Eller der er en bestemt opførsel, du gerne vil sige fra overfor.
Du vil egentlig gerne sige, hvad du mener, fordi du gerne vil have, at noget bliver anderledes.
Men du er konfliktsky.
Og så kan det være svært at få sagt det.
For hvad sker der, når du siger din mening? Bliver den anden sur? Bliver der dårlig stemning? Kommer I til at diskutere?
Det er nemmere at holde mund end at risikere en reaktion, du ikke ved, hvordan du skal håndtere.
Kender du det?
Du har en mening, du gerne vil sige, men frygten for reaktionen får dig til at holde igen.
Når du er konfliktsky, er det nemmest at lade være med at sige det
Det bliver især svært, når det, du gerne vil sige, handler om en anden person eller om deres opførsel.
Din svigermor har en idé til, hvordan I skal gøre med børnene. Du har en klar mening om hendes idé, men også om det, at hun overhovedet blander sig.
Du vil gerne sige fra.
Men hvordan får du sagt, at du ikke synes, det er en god idé, uden at gøre relationen sværere?
Når man er konfliktsky, føles det nemmere helt at lade være med at sige noget. Du tænker måske, at det ikke er besværet værd…
Så slipper du også for den uenighed, der kan komme, når du fortæller en anden, hvad du synes om det, de gør eller den de er.
En mening om en anden persons handlinger eller idéer kan hurtigt blive noget, den anden kan være enig eller uenig i.
Og hvis I begge begynder at argumentere for hver jeres mening, er vejen til en ubehagelig diskussion ikke lang.
Det er ikke mærkeligt, at du holder igen, hvis du ikke ved, hvad du ellers skal gøre.
Du har en mening, du gerne vil sige, men frygten for reaktionen får dig til at holde igen.
Du kan finde mange råd om, hvordan du siger din mening
Du kan finde mange råd om, hvordan du skal sige din mening, også når du er konfliktsky.
Brug jeg-sprog.
Sig det direkte.
Vær tydelig.
Sig tingene roligt.
Formulér dig positivt.
Og det kan være brugbare råd – men der er noget der er meget vigtigere, hvis du spørger mig, især når du vil sige din mening.
Og det er at vi bliver på vores egen banehalvdel.
Der er forskel på:
“Jeg synes, det er en dårlig idé, du kommer med.”
og:
“Jeg kan mærke, at det ikke er det rigtige for mig.”
For der er en forskel på din mening og din grænse.
Den sidste formulering fortæller, hvad du selv mener eller ønsker og du kan bruge den til at sætte en tydelig grænse, hvor du bliver på din egen bane.
Den anden kommer hurtigt til at handle om den anden persons måde at være på, og kan hurtigt ende i en ubehagelig samtale om hvem der har ret.
Hvis du gerne vil blive bedre til at sige fra og blive på din egen banehalvdel under hele samtalen, kan Lær at sætte grænser være en hjælp.
Kurset giver konkrete redskaber til de situationer, hvor du gerne vil være tydelig og sige fra, og samtidig også gerne vil kunne håndtere det, der følger med; for eksempel reaktioner, spørgsmål og argumenter.
Din mening er ikke det samme som din grænse
Du må gerne have en mening om andre mennesker eller det de gør eller ikke gør.
Du må gerne synes, at din svigermor blander sig for meget. Du må gerne synes, at en kollegas idé er dårlig. Du må gerne synes, at en bestemt måde at tale til dig på er uforskammet.
Men din mening om den anden er ikke det samme som din grænse.
Din mening kan være:
“Hun blander sig for meget.”
Din grænse kan være:
“Jeg vil selv bestemme, hvordan vi gør med vores børn.”
Det er to forskellige ting.
Du behøver ikke have din svigermor til at forstå, at hun blander sig for meget – for at kunne sætte din grænse.
Hun må gerne have en mening om dig, dine valg og den måde, du gør tingene på.
Når du sætter en grænse, er det ikke hendes mening, du skal have ændret. Du skal være tydelig omkring, hvad du selv vil eller ikke vil være med til.
Det er det, der ligger i at holde sig på egen banehalvdel.
Og du skal selvfølgelig være tydelig og blive på din egen banehalvdel gennem hele samtalen.
Også når hun stiller spørgsmål, argumenterer eller på anden måde reagerer på din grænse.
Din mening er din vurdering af noget. Din grænse handler om, hvad du selv vil eller ikke vil være med til.
Når du ved, hvordan du bliver på egen banehalvdel, bliver det lettere at navigere samtalen
At holde sig på egen banehalvdel betyder ikke, at du skal holde dine meninger for dig selv.
Hvis nogen spørger dig, om du synes, deres idé er god, må du gerne sige nej.
Meninger har deres plads. De bliver først vanskelige, når de bliver brugt til at få den anden til at forstå, indrømme eller acceptere, at din vurdering er den rigtige.
Når du sætter en grænse, hjælper det at vide, hvad der faktisk er dit.
Den anden kan stadig være uenig. De kan spørge, protestere eller komme med deres egen mening.
Og sådan fortsætter samtalen.
Men når du ved helt konkret, hvordan du bliver på din egen banehalvdel, har du noget at holde fast i, når den anden reagerer – uanset hvordan de reagerer. Du kan høre, hvad den anden siger og stå ved det du selv mener, uden at samtalen behøver at blive til en diskussion om, hvis mening der er rigtig.
Det er her, du har brug for mere end en enkel god formulering. Du har brug for at kunne navigere i det, der sker, når den anden svarer, stiller spørgsmål, forsvare sig eller hvad samtalen nu byder på.
Det er også en del af det, du lærer i Lær at sætte grænser. Du får redskaber til at håndtere selve samtalen, så du kan stå ved din grænse, også når den anden ikke reagerer, som du havde regnet med eller håbet.
Du kan sige din mening uden at gøre uenigheden til en kamp
Du kan godt sige:
“Det synes jeg ikke er en god idé.”
Og den anden kan svare:
“Det synes jeg faktisk, det er fordi…”
Det behøver ikke betyde, at du nu skal bevise, hvorfor du har ret eller hvordan den anden tager fejl.
Hvis der samtidig er en grænse, kan du holde fast i den uden at kræve, at den anden skal være enig i din vurdering.
Det giver plads til, at I kan mene forskellige ting.
Du kan også sige fra over for noget, du ikke vil være med til, uden at skulle forklare alt, hvad du synes er forkert ved den anden persons måde at gøre tingene på.
Du kan godt have en anden mening end den anden og samtidig stå ved din egen grænse.
Forskellen ligger i, at uenigheden ikke behøver at bestemme, om du overhovedet tør sige fra.
Du kan godt have en anden mening end den anden og samtidig stå ved din egen grænse.
Du kan lære at sige til og fra, også når du er konfliktsky
Du behøver ikke holde op med at være konfliktsky for at begynde at sige din mening.
Du må gerne være uenig og usikker på samme tid.
Det afgørende er at kunne kende forskel på din mening og din grænse.
Derefter skal du kunne blive på egen banehalvdel og navigere samtalen, når den udspiller sig mellem dig og din relation.
Det er netop det, Lær at sætte grænser kan hjælpe dig med. Du lærer konkrete redskaber til at sige til og fra og til at føre samtaler om dine grænser, også når du på forhånd ved, at det ikke er den slags samtaler, du føler dig mest tryg ved.
Du skal ikke lære at vinde diskussioner.
Du skal lære at undgå reaktioner.
Du skal lære at kunne sige det, du mener, sætte dine grænser og blive i samtalen uden at lade frygten for uenighed bestemme det hele.