Hvordan siger man fra over for en veninde, der forventer for meget?
Hvis der er noget, der kan være udfordrende, så er det at sige fra over for en veninde, der forventer for meget.
For det kan snige sig ind.
Lidt efter lidt.
Hun skriver ofte.
Ringer.
Forventer svar med det samme.
Vil ses.
Vil snakke.
Har brug for dig.
Og du vil jo gerne være der.
Men noget begynder at fylde.
For du kan ikke helt følge med.
Måske forventer hun, at du altid er tilgængelig.
At du svarer hurtigt.
At du har tid.
At du kan rumme det hele.
Og du har brug for at sige fra – men på en god måde.
For du ønsker ikke at miste relationen.
Du ønsker bare, at der også skal være plads til dig i den.
Og måske har du allerede forsøgt.
Du tror, du bare skal være tydeligere
Du tænker måske, at du bare skal sige det klart og tydeligt.
At du skal være bedre til at sige fra.
Mere bestemt.
Mere fast.
At du måske er for dårlig til at sætte grænser i venskaber.
Du overvejer måske også:
Om det er dig, der er for lidt.
Om du burde kunne rumme det her.
For hun gør jo ikke nødvendigvis noget forkert.
Hun rækker bare ud.
Og så bliver det svært at sige stop.
For hvad siger man overhovedet?
Uden at det lyder som en afvisning eller et angreb.
Uden at skabe afstand.
For det er sjældent afstand, du ønsker.
Det er en god relation med plads til jer begge.
For hvad siger man overhovedet?
Uden at det lyder som en afvisning eller et angreb.
Uden at skabe afstand.
Du prøver at tilpasse dig – eller sige det pænt
Måske begynder du at trække dig lidt.
Svarer senere.
Ser beskeden… men venter.
Håber hun ikke lægger mærke til det.
Eller du siger noget forsigtigt:
At du har lidt meget for tiden.
At du er lidt træt.
At du ikke helt har overskud.
Du prøver at signalere det.
Uden at sige det direkte.
Andre gange prøver du at sige det mere tydeligt.
Men pakket ind.
Så det ikke bliver for hårdt.
Men så sker der ofte det samme.
Hun spørger igen.
Skriver igen.
Ringer igen.
Og det må hun måske også gerne – hvis du bare vidste, at det var okay at sige fra.
Men så står du der.
Midt i det igen.
Uden at få sagt det, du egentlig gerne ville sige.
Måske med en følelse af at være bagud.
Eller lidt fanget.
Og det begynder at påvirke jer.
Stemningen.
Din lyst til at svare.
Og din måde at være i relationen på.
For det er slet ikke det, du ønsker.
Du ønsker en god snak med hende om, at du oplever, at hun forventer mere, end du kan give.
Det er det, mit kursus tager udgangspunkt i – sådan en samtale.
Det stopper nemlig ikke bare ved det, du siger en gang
Små hentydninger eller enkeltstående formuleringer virker ofte ikke – fordi det ikke er dér, det slutter.
Det er dér, det begynder.
Med det der bliver sagt.
Og det der ikke bliver sagt.
For hun reagerer.
Måske undrer hun sig.
Måske spørger hun ind.
Måske fortsætter hun bare.
Og så opstår der noget imellem jer.
For grænser opstår mellem mennesker.
Og når vi siger fra over for en veninde, påvirker det relationen mellem os.
Ikke nødvendigvis fordi nogen gør noget forkert.
Men fordi relationer bevæger sig, når noget ændrer sig.
Du mærker det med det samme.
Du begynder at justere.
Forklare lidt mere.
Gøre det tydeligere.
Eller mildere.
Eller trække dig.
Og så glider det tilbage igen.
Det bliver ikke helt klart.
Ikke helt aftalt.
Og så fortsætter det.
Ikke nødvendigvis fordi hun vil overskride dig.
Men fordi det, der sker mellem jer, ikke falder på plads.
Små hentydninger, eller enkeltstående formuleringer, virker ikke - fordi det ikke er dér, det slutter.
Det er dér, det begynder.
Med det der bliver sagt - og ikke bliver sagt.
Det handler ikke om, hvor tydeligt du siger fra
Så det giver god mening, at det bliver ved med at føles svært.
For det handler ikke kun om at sige fra.
Og heller ikke om at sige det tydeligere.
Det handler om det, der sker bagefter mellem jer.
Når hun reagerer.
Når du mærker det.
Når samtalen bevæger sig videre.
Når relationen fortsætter.
For det er dér, det afgøres.
Om mønstret fortsætter.
Eller falder mere til ro.
Og det er også derfor, det sjældent hjælper at finde den perfekte formulering.
For forskellen ligger sjældent i ordene alene.
Men i hele samtalen.
I måden I kommunikerer sammen på i svære situationer.
Det er netop det, jeg arbejder med i mit kursus.
Når du kan stå ved din grænse uden at vælte
Der sker noget andet, når samtalen ændrer sig.
Du stopper med at justere dig hele tiden.
Stopper med at prøve at ramme det helt rigtige.
Du siger det, der er vigtigt.
Og ved, hvordan du kan blive i samtalen bagefter.
Også når hun reagerer.
Også når det er lidt uvant.
Fordi du ved, hvad du skal gøre i stedet.
Og så ændrer noget sig.
Der er ikke den samme frem og tilbage.
Ikke den samme usikkerhed.
Du føler dig ikke bagud.
Eller presset til at svare.
Relationen bliver lettere at være i.
Mere ligeværdig.
Mere rolig.
Og det føles ikke længere, som om du hele tiden skal være tilgængelig.
Samtalen bliver et sted, I kan mødes – og ikke længere noget, du skal frygte.
Samtale bliver et sted I kan mødes - og er ikke længere noget, du skal frygte.
Vil du kunne sige fra over for for mange forventninger?
Det er sjældent nok at sige det én gang.
For grænser er ikke kun noget, vi sætter én gang.
De er en naturlig del af relationer.
Og derfor kan der være behov for flere samtaler undervejs.
Ikke fordi du skal forsvare dig.
Eller trække i land.
Men fordi relationen nogle gange har brug for at lande et godt sted.
I mit kursus lærer du konkrete redskaber til netop de samtaler.
Så du ikke skal vælge mellem at skuffe din veninde eller leve op til noget, du ikke kan holde til.
Så du kan sætte grænser i venskaber og samtidig bevare det, der er vigtigt for dig.
For det er muligt at sige fra over for en veninde – uden at miste relationen eller dig selv.