Hvordan sætter man grænser over for en veninde?
Mange går og tænker over, hvordan man sætter grænser over for en veninde.
Måske er der noget, der er begyndt at fylde mellem jer?
Hun snakker, og snakker. Og du får aldrig rigtig sagt noget selv.
Eller hun spørger igen, om du kan hjælpe med noget, du egentlig ikke har overskud til.
“Det tager jo ikke så lang tid,” siger hun.
Og du kan mærke det med det samme.
Du får lyst til at sige noget.
Sige fra.
Sætte en grænse.
Men du får det ikke gjort. Eller også gør du – men så reagerer hun.
Det kan være, du ser dig selv som en, der ikke helt kan finde ud af det der med at sætte grænser.
Eller også frygter du, at det vil ødelægge noget mellem jer.
Hvis du kan genkende det her, så giver det god mening, at du også leder efter en måde at håndtere det på.
Du tror, det er dig, den er gal med - eller måske hende
Når det bliver ved med at føles svært, begynder du måske at tænke, at problemet er dig.
At du er for konfliktsky.
For følsom.
Eller bare ikke særlig god til at sige den slags ting.
Du tænker måske, at hvis du bare kunne finde de rigtige ord eller den rigtige formulering, så ville det gå bedre.
Hvis du bare kunne sige det pænt nok.
På den bedste måde.
Men tankerne går også den anden vej.
For hvad nu hvis hun ikke tager det så godt?
Hvad nu hvis hun tager det personligt og bliver sur? Eller ked af det?
Hvad nu hvis stemningen ændrer sig?
Eller der kommer afstand mellem jer?
Så det føles pludselig ikke bare som en lille ting, du skal sige.
Det føles som noget, der kan få betydning for hele jeres relation.
Og det er netop derfor, at det ikke bare handler om at finde de rigtige ord i det øjeblik.
Hvad nu hvis hun tager det personligt og bliver sur? Eller ked af det?
Nogle gange siger du ikke noget - andre gange forsøger du
Mange ender med slet ikke at sige noget.
Måske det er dig?
Du lytter videre.
Nikker.
Lader hende tale færdig.
Selvom du egentlig har lyst til at afbryde og sige: “Jeg vil også gerne lige fortælle noget.”
Eller du lader hende bare låne dine ting igen. Selvom du godt ved, at du nok ikke får dem tilbage lige foreløbig. Måske endda slet ikke.
Eller du lader hende bestemme.
Eller lader hende presse dig.
Eller hvad det nu er, du egentlig har brug for at sige fra over for.
Det kan også være du prøver at sige noget.
Så pænt du overhovedet kan.
Du pakker det måske ind.
Og havner pludselig i lange forklaringer og forsvarstaler.
Eller også vælger du en lidt anden vej.
Små hentydninger.
En kommentar her og der.
Eller en undskyldning næste gang hun spørger. “Jeg har også bare virkelig travlt lige for tiden…”
Selvom det ikke helt er det, der er grunden.
Og så håber du lidt, at det løser sig af sig selv – eller at du kan rumme det igen, efter en lille pause fra hende.
Det kan også være du har fået nogle gode råd om, at du bare skal sige det tydeligt og direkte.
At du skal sige det kort og klart.
Og gentage om nødvendigt.
At du skal lade være med at gå så meget op i, hvordan hun reagerer.
At det er hendes ansvar.
Og måske har du allerede prøvet noget af det og mærker at det ikke er vejen frem for dig – at det ikke virker for dig i praksis.
Det er der en helt særlig årsag til – og det er den jeg arbejder med i mit kursus.
Det er nemlig fordi…
Men det går sjældent godt i praksis
Problemet er, at det ikke stopper dér.
Det stopper ikke med din planlagte formulering.
Det gode råd du valgte.
Eller den forklaring du kommer med.
Det er først dér, det begynder.
For selv når du siger det på den pæneste måde…
eller følger det bedste råd du fik…
så er det ikke kun dét, der afgør, hvordan det går mellem jer.
For når du pakker det ind… så bliver det uklart, hvad du egentlig mener.
Når du forklarer dig… så flytter fokus sig fra det, du prøver at sige.
Og når du bruger undskyldninger… så bliver stemningen let lidt skæv.
Og uanset hvad — så reagerer hun.
Siger noget tilbage.
Stiller spørgsmål.
Måske på en måde, du ikke havde regnet med.
Og så er du pludselig midt i noget, du ikke helt ved, hvordan du skal stå i.
Så du begynder at justere dig.
Forklare lidt mere.
Trække lidt i land.
Glatte ud.
Og det er dér, du tydeligt kan mærke, at det ikke går som du håbede.
Og måske kan du se, hvad jeg mener, når jeg siger, at det ikke kun er det, du siger når du siger fra, der afgør, hvordan det hele udvikler sig og ender.
Det er alt det, der sker bagefter.
...måske kan du se, hvad jeg mener, når jeg siger, at det ikke kun er det, du siger når du siger fra, der afgør, hvordan det ender.
Det er alt det, der sker bagefter.
Det er ikke din grænse – det er det, der sker imellem jer
Så det giver faktisk rigtig god mening, at det bliver svært.
For det handler ikke kun om at få sat din grænse.
Det handler om alt det, der sker imellem jer bagefter.
I jeres samtale.
I jeres relation.
For det er dér, det hele bliver afgjort.
Det er dér, hun reagerer.
Og du reagerer på hendes reaktion.
Og så er det ikke længere bare noget, du skal sige og hun måske kan acceptere.
Det er noget, du skal være i.
Og ofte mere end én gang.
For vi reagerer alle sammen.
Vi har vores egne behov.
Vores egne vaner.
Vores egne måder at forstå ting på.
Og det betyder også, at det er umuligt at sige noget én gang… og så forvente, at det bare står klart for den anden fremover.
Det er derfor, det ikke fungerer som en enkelt grænse, du sætter.
Det er noget, der bliver til i det, der sker imellem jer.
Og det er også derfor, det ikke handler om at finde den rigtige formulering eller den bedste undskyldning.
Men om at kunne blive i det, der opstår.
Blive i samtalen.
I relationen.
Og være tryg i den.
Hver gang.
Det er dét, jeg arbejder med i mit kursus.
Når det lykkes at have en god samtale
Når du ved, hvad du gør i samtalen, ændrer det hele sig – det kan du mærke det med det samme.
Ikke fordi du har fundet de perfekte ord.
Men fordi samtalen føles anderledes.
Du behøver ikke længere forklare og forklare.
Du kan sige det, der er vigtigt.
Og stå ved det.
Også når hun reagerer.
Også når du bliver usikker.
Fordi du har det rigtige fokus.
Og det gør noget ved stemningen.
Den falder mere til ro.
Der er ikke den samme spænding.
Ikke den samme usikkerhed.
Du sidder ikke bagefter og gennemgår samtalen igen og igen for fejl og fiasko.
Hvad du fik sagt, ikke fik sagt og burde have sagt.
Du slipper for den der følelse af at have gjort noget forkert.
Og du slipper også for at gå og være irriteret på hende.
For du ved, hvad du gør, når noget opstår.
Og det gør, at det ikke føles så stort længere.
Det bliver ikke sådan en situation, du skal tage dig sammen til.
Det bliver bare noget, der er en del af jeres relation.
Noget I kan være i sammen.
Og det er ofte dér, der sker noget ret overraskende.
At det ikke skaber mere afstand.
Men faktisk mere tryghed.
Og mere tillid imellem jer.
Du sidder ikke bagefter og gennemgår samtalen igen og igen for fejl og fiasko.
Og du slipper også for at gå og være irriteret på hende.
Vil du kunne være i de her samtaler – uden at det føles så svært?
Hvis du kan genkende det her, så giver det måske mening for dig nu, at det ikke bare er nok at tænke dig frem til, hvad du skal sige for at sige fra.
For det svære er det, der sker, når du står i det.
Når hun reagerer.
Når samtalen udvikler sig.
Når du mærker dig selv begynde at tvivle.
Og det er netop det, jeg arbejder med i mit kursus.
Her lærer du ikke en masse sætninger udenad.
Og du skal heller ikke finde den perfekte formulering.
Du lærer at have et andet fokus i samtalen.
Et fokus, der gør, at du kan blive i det, der opstår — og føre samtalen i en retning, der både passer på dig og relationen.
Så du ikke behøver at trække dig, forklare dig eller glatte ud.
Kurset er online og kan tages hjemme i dit eget tempo.
De fleste bruger omkring et par timer på det.
Og mange oplever, at de allerede næste gang, de står i en situation med en veninde, gør noget anderledes.
Ikke fordi de har lært en bestemt sætning. Men fordi de har et andet fokus — og derfor også får samtalen et andet sted hen.