Hvordan siger man fra over for en veninde der presser en?
Hvis du leder efter input til, hvordan man siger fra over for en veninde der presser en – så kommer her lidt fra mig.
For det er svært når veninder presser.
Især når man allerede har sagt nej nogle gange.
Og hun så alligevel spørger igen.
“Er du sikker?”
“Det tager jo ikke så lang tid.”
“Ej kom nu…”
Du kan mærke det.
Presset der stiger.
Og tvivlen.
For du har jo sagt nej. Men alligevel føles det ikke som om, det er nok.
Du tror, det handler om dig – eller om hende
Når det bliver ved, begynder du måske at tænke, at det er dig, der er noget galt med.
At du ikke sagde det godt nok.
At du burde sige det klarere.
Mere direkte.
Måske tænker du: “Hvorfor kan jeg ikke bare stå fast?”
“Hvorfor kan jeg ikke bare stå op for mig selv?”
Og det kan virkelig føles som om, der er noget galt med dig.
Men det er ikke dig, der er problemet. Du er ikke for blød.
Du er ikke for usikker.
Det kan også være, det føles som om, det enten er dig…
eller hende.
Hende der er for streng.
For dominerende.
Det kan være, du tænker: “Hvorfor bliver hun ved?”
“Hvorfor lytter hun ikke til mig?”
Og så vokser det til noget, der føles større end situationen.
Med tiden handler det ikke bare om et nej.
Det handler om noget, der sker mellem jer.
Om jeres relation til hinanden.
Men det er ikke dig, der er problemet. Du er ikke for blød.
Du siger nej… men hun bliver ved
Du prøver at være mere tydelig.
Du prøver at have styr på din grund.
Din forklaring.
“Jeg kan ikke lige den dag.”
“Jeg tror ikke jeg kan nå det.”
Men så kommer der noget tilbage.
“Kan du så ikke en anden dag?”
“Det tager jo kun en time.”
“Jeg troede du ville…”
Og så begynder det.
Du forklarer lidt mere.
Uddyber.
Prøver at gøre det tydeligere.
Eller blødere.
Du håber hun vil forstå det.
Eller bare acceptere det.
Måske har du også fået at vide, at du bare skal skære igennem.
Sige det kort og bestemt.
Og måske har du prøvet det.
Men det er ikke sådan, du har lyst til, at det skal være.
Og det virker heller ikke sådan, som du håbede.
Der er også mange, der siger, man bare skal gentage sit nej.
Så du prøver at holde fast. Siger nej igen og igen.
Men så bliver stemningen lidt mærkelig.
Lidt tung.
Og du kan mærke det.
Så du begynder at justere.
Glatte ud.
Måske ender du med at sige ja alligevel. Ikke fordi du vil. Men fordi det føles nemmere end at blive i det, du er havnet i.
Og bagefter sidder du tilbage.
I tvivl.
Eller irriteret.
Der findes også måder at stå i de her situationer på, hvor samtalen ikke ender sådan – det er noget af det, jeg arbejder med i mit kursus.
Der er en anden grund til at det ikke virker
Når vi siger nej til vores veninde, så er det sjældent dér samtalen slutter.
Medmindre den udebliver – men det kommer der heller ikke et bedre venskab ud af.
Der er med dit nej, at samtalen starter.
For hun reagerer.
Siger noget.
Spørger ind.
Presser lidt.
Stiller sig skeptisk.
Eller undrende.
Og så opstår der noget imellem jer.
Og det der opstår, er problemet.
Problemet er i samtalen.
For når du forklarer dig… så åbner du for modargumenter.
Når du beskylder… så bliver det til mudderkast.
Når du prøver at få hende til at forstå… så bliver det noget, I skal blive enige om.
Og så bliver dit nej ikke bare et nej længere.
Det bliver noget, der kan forhandles.
Noget, der kan diskuteres.
Noget, der kan skubbes til.
Og så giver det faktisk god mening, at hun bliver ved.
For måske vil hun virkelig gerne have dig med.
Måske betyder det noget for hende, at du siger ja.
Eller også er hun bare vant til, at du plejer at være med.
Så fra hendes side…
giver det muligvis god mening, at hun presser.
Og så opstår der noget imellem jer.
Og det der opstår, er problemet.
Problemet er i samtalen.
Det handler ikke om dit nej – men om det, der sker i jeres samtale
Så det giver mening, at det føles svært.
For det handler ikke kun om at kunne sige nej.
Om at kunne være tydelig og stå fast.
Det handler om alt det, der sker bagefter.
I samtalen.
Mellem jer.
For det er dér, hun presser.
Og det er dér, du reagerer på hendes pres.
Og så er det ikke længere bare et ord, du skal lykkes med at få sagt tydeligt og klart en gang.
Eller gentaget nok gange.
Det er noget, der udvikler sig.
Noget, du står i.
Og det er også derfor, det ikke handler om at sige det mere rigtigt.
Eller mere tydeligt.
Eller finde den perfekte formulering.
Det handler om hele samtalen.
Og det, der sker i den.
Det er præcis den del, jeg arbejder med i mit kursus.
Når fokus ændrer sig og presset falder
Der sker noget andet, når samtalen får et andet fokus.
Når du stopper med at forklare dig.
Stopper med at uddybe.
Stopper med at prøve at få hende til at forstå.
Når du ikke længere tænker i beskyldninger eller måske endda får sagt noget, du forstyder.
Fordi du har et andet fokus.
Et fokus, der fører samtalen ad det rigtige spor.
Og så sker der noget med stemningen.
Presset falder.
Samtalen bliver roligere.
Der er ikke det samme frem og tilbage.
Ikke den samme forhandling.
Du bliver ikke i tvivl bagefter.
Du sidder ikke og gennemgår det hele igen. Hvad du sagde. Hvad du burde have sagt.
Det hele fylder mindre.
Fordi du kan være i samtalen – uden at den kører af sporet.
Og relationen?
Den bliver ikke dårligere.
Den bliver tydeligere.
Mere ærlig.
Mere rolig.
Mere lige.
Du sidder ikke og gennemgår det hele igen. Hvad du sagde. Hvad du burde have sagt.
Fordi du kan være i samtalen - uden at den kører af sporet.
Vil du kunne sige fra – uden at blive trukket ind i det igen og igen?
Hvis du kan genkende det her…
at du bliver trukket ind i det igen og igen…
så giver det måske mening for dig nu, at det ikke bare handler om at sige nej på en bestemt måde.
For det svære opstår, mens hun presser.
Mens samtalen fortsætter.
Og det er netop det, jeg arbejder med i mit kursus.
Her lærer du ikke kun en bestemt måde at sige nej og sætte grænser på.
Du lærer også, hvordan du kan være i samtalen, der følger med.
Så dit nej ikke bliver til en diskussion.
Eller noget, du skal forklare igen og igen.
Kurset er online. Du kan tage det hjemme på sofaen. I dit eget tempo.
Og mange oplever, at de allerede næste gang, de står i en situation med en veninde, mærker en forskel.
Ikke fordi de pludselig er mindre bløde eller mere selvsikre.
Men fordi samtalen udvikler sig anderledes.
Vil du kunne sige fra – uden at blive trukket ind i det igen og igen?