The post Hvordan siger man fra over for en veninde uden dårlig samvittighed? first appeared on Lær at sætte grænser uden konflikt og dårlig samvittighed.
]]>Ja det er virkelig et godt spørgsmål; hvordan man siger fra over for en veninde uden dårlig samvittighed?
For det er ikke kun selve det at sige noget, der er svært.
Det er det, der følger med.
Følelsen.
Når hun bliver lidt stille.
Eller siger “Hvad mener du?” på den der måde, når hun er blivet ramt.
Og du kan mærke det med det samme.
Som om du lige kom til at gøre noget forkert.
Selvom du bare sagde fra.
Når den følelse rammer, begynder tankerne hurtigt at køre.
“At jeg kunne have sagt det anderledes.”
“At jeg var for hård.”
“At jeg burde have taget mere hensyn.”
Eller også…
“At jeg burde kunne rumme hende bedre.”
“At det ikke burde påvirke mig så meget.”
“At jeg burde kunne være en bedre veninde i det her.”
For du vil jo gerne være en god veninde.
En, der er der.
En der lytter.
Og forstår.
Så når det bliver for meget…
så føles det forkert, at det overhovedet er et problem for dig.
Så når det bliver for meget…
så føles det forkert, at det overhovedet er et problem for dig.
Måske du har fået at vide eller selv tænkt:
“jeg skal bare være bedre til at stå i mig selv”
“jeg må arbejde med mit selvværd og min energi”
“jeg skal blive bedre til at sætte grænser og prioritere mig selv”
“jeg skal bare sige det mere klart og tydeligt”
Eller måske:
“jeg skal lære at være ligeglad med, hvad hun tænker og føler”
Og det giver mening.
For det er det, man læser meget af rundt omkring.
Men du er slet ikke problemet.
Din samvittighed er slet ikke problemet.
Fordi det er nemlig sådan…
at du godt kan gøre alt det her, og stadig stå med den samme følelse bagefter.
Du kan godt sige det pænt.
Du kan godt tage hensyn.
Pakke det ind.
Holde det på din egen banehalvdel.
Og du kan også godt arbejde med dig selv og prøve igen.
Men alligevel…
så ender du det samme sted.
For det er ikke der, det går galt.
Det, du gør, virker måske i det øjeblik, du siger det, du har forberedt.
Den perfekte formulering, du har øvet.
Den gode grund, du har gennemtænkt.
Men så fortsætter samtalen.
Hun reagerer.
Siger noget.
Kigger på dig på en bestemt måde.
Og så sker der noget i dig.
Noget der får det hele ud af et sidespor.
Du begynder at justere.
Forklare.
Trække lidt i land igen.
Ikke fordi du vil.
Men fordi det føles nødvendigt i situationen.
Og derfor er det ikke kun det, du siger, når du siger fra, der afgør, hvad der sker.
Det er alt det, der sker bagefter.
Og derfor er det ikke kun det, du siger, når du siger fra, der afgør, hvad der sker.
Det er alt det, der sker bagefter.
Det handler ikke om at sige det mere rigtigt
Det giver god mening, at du leder efter den rigtige måde at sige det på.
Men det er ikke dér, forskellen ligger.
For selv hvis du siger det pænt.
Tydeligt.
Hensynsfuldt.
Så er det ikke slut der.
Samtalen fortsætter.
Hun reagerer.
Eller også gør hun ikke.
Og begge dele kan være svære at være i.
For hvis hun reagerer, så begynder du at mærke det.
Og hvis hun ikke gør, så begynder tankerne.
Hvad tænker hun?
Er hun sur?
Burde jeg sige mere?
Forklare det bedre?
Og så sker der noget i dig.
Du begynder at justere.
Tænke videre.
Prøve at få det til at lande rigtigt.
Og det er dér, det går galt.
For det handler ikke kun om det, du siger.
Det handler om det, der sker imellem jer bagefter.
Det, I siger.
Og det, I ikke får sagt.
Det er dér, hele forskellen ligger.
Det er også derfor, det ikke ændrer sig bare ved at sige det pænere.
Eller ved at arbejde mere med dig selv.
For du kan godt gøre alt det…
og stadig få dårlig samvittighed.
Ikke fordi der er noget galt med dig.
Men fordi du står midt i en samtale der er vigtig for dig.
For jeres relation.
Det der ændrer sig, er når du ikke bliver trukket med på samme måde.
Når du kan blive i det, du sagde.
Også når hun reagerer.
Også når der bliver stille.
Du begynder ikke at forklare videre.
Eller gøre det mindre.
Og du slipper også lidt den der følelse af, at du burde gøre det bedre.
Når du har et andet fokus for samtalen – der for samtalen er det rigtige spor.
Så sker der noget andet.
Den dårlige samvittighed fylder ikke på samme måde.
Den kan godt være der…
men den styrer ikke det, du gør.
Og relationen?
Den bliver ikke ødelagt.
Den bliver mere tydelig.
Mere ærlig.
Mere rolig at være i.
Det er det der sker i samtalen, der afgør hvordan det ender.
Hvordan det ender med at føles for dig.
Og for hende.
Det er den forskel, jeg arbejder med i mit kursus.
Det er det, der sker i samtalen, der afgør hvordan det ender.
Hvordan det ender med at føles for dig.
Og for hende.
Hvis du kan genkende det her…
og hvis det giver mening for dig, at det ikke kun handler om at sige fra.
Men om at kunne være i det, der sker bagefter.
Så mit kursus det rigtige for dig at tage fat i.
Der lærer du helt konkrete og simple teknikker til, hvordan du kan blive i det, du siger.
Også når den anden reagerer.
Så du ikke bliver trukket ind i at forklare, justere eller gøre det om.
Så du kan sige fra og sætte dine grænser på en måde, der passer på både dig – og din relation.
The post Hvordan siger man fra over for en veninde uden dårlig samvittighed? first appeared on Lær at sætte grænser uden konflikt og dårlig samvittighed.
]]>The post Hvordan siger jeg nej til en veninde uden dårlig samvittighed? first appeared on Lær at sætte grænser uden konflikt og dårlig samvittighed.
]]>Er du på udgik efter input til, hvordan man siger nej til en veninde uden dårlig samvittighed?
Så læs endelig med her.
For det er jo ikke fordi det er svært at sige ordet nej.
Men fordi det føles svært bagefter.
Når hun bliver lidt stille.
Eller siger: “Er du sikker?”
“Ej, det havde jeg virkelig håbet…”
“Det forstår jeg ikke…”
Og så kan du mærke det.
Den der følelse.
Som om du gjorde noget forkert.
Så hvis du kan genkende det her…
så er du det rigtige sted.
Når den dårlige samvittighed rammer, begynder du måske at tænke:
At du burde have sagt det anderledes.
At du var for hård.
At du kunne have pakket det mere ind.
Eller at du bare burde have sagt ja.
For det føles ikke rart at mærke, at hun bliver skuffet.
Eller lidt afvisende.
Eller at stemningen ændrer sig.
Og så begynder du at vende det indad.
Som om det er dig, der har gjort noget forkert.
At du ikke er en god nok veninde.
At du burde kunne gøre det bedre.
Som om det er dig, der har gjort noget forkert. At du ikke er en god nok veninde.
For at undgå den dårlige samvittighed, prøver du måske:
At sige det pænt.
Meget pænt.
At forklare.
Uddybe.
Give gode grunde.
Så hun kan forstå det.
Så hun ikke bliver ked af det.
Eller du siger ja.
Selvom du egentlig ikke har lyst.
Bare for at slippe for følelsen bagefter.
Men selv når du siger nej “rigtigt”…
så kommer den alligevel.
Den dårlige samvittighed.
Den sidder i kroppen.
Og fylder.
Måske også bagefter, når du ligger i sengen og tænker:
“Skulle jeg bare have gjort det?”
Der findes også måder at være i de her situationer på, hvor den følelse ikke fylder på samme måde.
Det er noget af det, jeg arbejder med i mit kursus.
Problemet er ikke, hvordan du siger nej.
Ikke om du siger det pænt nok.
Eller rigtigt nok.
For den dårlige samvittighed opstår ikke i selve nejet.
Den opstår i det, der sker bagefter i situationen.
I samtalen.
Eller i tankerne om den.
Når hun reagerer.
Siger noget.
Kigger på dig.
Måske med skuffelse.
Måske med undren.
Og så sker der noget i dig.
Du mærker hende.
Tankerne flyver.
Og du begynder at justere.
Forklare lidt mere.
Blødgøre det.
Trække lidt i land.
Og så vokser følelsen.
Ikke fordi du sagde nej.
Men fordi du står midt i noget, du ikke helt ved, hvordan du skal være i.
Den dårlige samvittighed opstår ikke i selve nejet.
Den opstår i det, der sker bagefter i situationen.
I samtalen.
Eller i dine tanker om dén.
Så det giver faktisk god mening, at det føles svært.
For det handler ikke kun om at sige nej – eller hvorvidt du burde have sagt ja.
Det handler om alt det, der sker mellem jer.
I jeres samtale.
Det er dér, du mærker hende.
Og reagerer på det.
Og det er dér, den dårlige samvittighed vokser.
Ikke fordi du gør noget forkert.
Men fordi situationen udvikler sig.
Og du står i den.
Derfor hjælper det ikke bare at finde en bedre formulering.
Eller en bedre grund til at sige nej.
Fordi forskellen ikke ligger i ordene.
Men i hele samtalen.
Og det er præcis den del, jeg arbejder med i mit kursus.
Der sker noget andet, når samtalen føles anderledes.
Når du ikke længere prøver at få hende til at forstå.
Eller få det til at føles rigtigt for hende.
Når du ikke begynder at forklare og forklare.
Eller rette dig ind.
Men i stedet for et andet fokus.
Et fokus der støtter dig – og jeres bånd.
Så falder noget.
Presset.
Du kan stadig mærke hende.
Men det vælter dig ikke.
Den dårlige samvittighed larmer ikke på samme måde.
Du sidder ikke bagefter og gennemgår det hele.
Hvad du sagde.
Om du var for meget.
Eller for lidt.
Du bliver i det, du sagde.
Og samtalen bliver roligere.
Mere enkel.
Og relationen, den bliver ikke dårligere.
Den bliver mere ærlig.
Mere lige.
Mere tryg at være i for jer begge.
Og relationen, den bliver ikke dårligere.
Den bliver mere ærlig.
Mere lige.
Mere tryg at være i for jer begge.
Hvis du kan genkende det her…
at den dårlige samvittighed fylder mere end du ville ønske den gjorde…
så giver det måske mening nu, at det ikke bare handler om, hvordan du siger nej.
For det svære opstår bagefter.
I det, der sker mellem jer.
Og det er netop det, jeg arbejder med i mit kursus.
Her lærer du ikke bare at sige nej – men hvordan du kan være i samtalen med din veninde omkring det.
Så du ikke ender med at forklare dig.
Eller justere dig.
Eller sidde tilbage med den følelse bagefter.
Kurset er online.
Du kan tage det hjemme på sofaen.
I dit eget tempo.
Og mange oplever, at næste gang de står i en situation og vil sige nej til en veninde…
så føles det anderledes.
Fordi de har et andet fokus for samtalen.
Fordi de er i samtalen på en anden måde.
The post Hvordan siger jeg nej til en veninde uden dårlig samvittighed? first appeared on Lær at sætte grænser uden konflikt og dårlig samvittighed.
]]>The post Hvordan siger man nej til en veninde uden at såre hende? first appeared on Lær at sætte grænser uden konflikt og dårlig samvittighed.
]]>Er du i en situation, hvor du gerne vil sige nej til en veninde – uden at såre hende?
Det kan være en fødselsdag, du ikke kan komme til.
En barnedåb, et bryllup eller noget, der betyder noget for hende.
Og du ved det godt allerede.
Hun bliver skuffet.
Og ked af det.
Så du ville ønske, du kunne komme udenom – men du er nødt til at få sagt nej.
Når du står i det, tænker du måske, at du burde kunne finde en måde at sige det på, så hun ikke bliver ked af det.
Så hun forstår.
At hvis du bare siger det rigtigt, så tager hun det bedre.
Du vender det måske i hovedet flere gange.
Hvordan du skal formulere det.
Hvornår du skal sige det.
Hvor meget du skal forklare.
Og samtidig ligger der noget andet under det hele:
Følelsen af, at du gør noget forkert ved at sige nej.
Selvom du godt ved, at du har en grund.
Og at du ikke bare kan sige ja.
Du vender det måske i hovedet flere gange. Hvordan du skal formulere det. Hvornår du skal sige det.
Du prøver at gøre det så skånsomt som muligt
Så du gør det, de fleste gør.
Du forsøger at gøre det blødt.
Pakker det ind.
Forklarer lidt ekstra.
Du prøver at tage hensyn.
Prøver at gøre det lettere for hende at høre.
Men ofte sker der alligevel noget bagefter.
Hun reagerer.
Bliver stille.
Eller skuffet.
Og så står du dér.
Med det, du prøvede at undgå:
Følelsen af at have såret hende.
Problemet er, at det ikke slutter, når du siger nej.
Det er faktisk dér, det begynder.
For når du siger nej til noget, der betyder noget for hende, så reagerer hun.
Og den reaktion er ikke noget, du kan kontrollere med de rigtige ord.
Hun kan blive ked af det.
Skuffet.
Stille spørgsmål.
Og så handler det ikke længere om, hvordan du fik sagt de første ord.
Nu handler det om en hel samtale.
Hvor noget skal håndteres.
Og når du forsøger at undgå at såre hende, begynder du ofte at justere dig i den samtale.
Forklare mere.
Gøre det mindre.
Glatte ud.
Og så sker der det, du egentlig ikke ønskede:
Det hele bliver lidt uklart.
Det hele bliver lidt tungt.
Og du føler dig forkert bagefter.
Og så handler det ikke længere om, hvordan du fik sagt de første ord.
Nu handler det om en hel samtale.
Så det giver god mening, at det føles svært.
For det handler ikke kun om, hvordan du siger nej.
Og det handler heller ikke kun om, hvorvidt hun bliver såret.
Det handler om, hvad der sker imellem jer bagefter.
I samtalen.
Når hun reagerer.
Når du reagerer på hendes reaktion.
Det er dér, det hele afgøres.
Ikke i sætningen.
Men i det, der følger.
Og det er også derfor, det ikke er nok at finde en god måde at sige det på.
Det er den samtale, der opstår, der gør forskellen.
Og det er præcis den del, jeg arbejder med i mit kursus.
Når du ikke længere prøver at undgå at såre hende, men i stedet ved, hvordan du kan være i samtalen, så ændrer noget sig.
Du stopper med at lede efter den perfekte formulering.
Du siger det, der er nødvendigt.
Uden at pakke det ind i alt muligt ekstra.
Og når hun reagerer:
Går du ikke i panik
Begynder du ikke at forklare dig i et væk
Trækker du ikke i land
Du bliver i det.
Samtalen bliver roligere.
Mere ærlig.
Der er ikke den samme spænding.
Og du sidder ikke bagefter og gennemgår alt, du sagde.
Du kan mærke:
Jeg sagde det, jeg havde brug for.
Og jeg kunne være i det bagefter.
Og det gør noget ved relationen.
Det skaber ikke afstand.
Det skaber klarhed – og ofte også forståelse.
Og mere tryghed mellem jer.
Og det gør noget ved relationen.
Det skaber ikke afstand.
Det skaber klarhed - og ofte også forståelse.
Hvis du kan genkende det her, giver det måske mening nu, at det ikke kun handler om at finde en måde at sige nej på uden at såre hende.
For det svære er det, der sker bagefter.
Når hun reagerer.
Når samtalen udvikler sig.
Og det er netop det, jeg arbejder med i mit kursus.
Her lærer du ikke at huske den perfekte formulering udenad.
Du lærer, hvordan du kan være i samtalen.
Så du kan sige nej – også når det er noget, der betyder noget for hende – uden at skulle forklare dig, glatte ud eller trække i land.
Men gøre samtalen til stedet i kan mødes.
Kurset er online og kan tages hjemme i dit eget tempo.
De fleste bruger et par timer på det.
Og mange oplever, at de allerede næste gang, de står i en situation som den her, gør noget anderledes.
Fordi de har fået det rigtige fokus for samtalen.
Et fokus der gør en forskel.
Og det ændrer hele oplevelsen – du kan sige nej og passe på både dig og relationen.
The post Hvordan siger man nej til en veninde uden at såre hende? first appeared on Lær at sætte grænser uden konflikt og dårlig samvittighed.
]]>The post Hvordan siger man fra over for en veninde, der bliver ked af det? first appeared on Lær at sætte grænser uden konflikt og dårlig samvittighed.
]]>Hvis du går og tænker over, hvordan du siger fra over for en veninde, du ved, der vil blive ked af det…
så er du ikke alene.
Det kan være meget svært.
For det er ikke ligegyldigt.
Det er jo en veninde.
Hun betyder noget.
Og når man er sikker på, at det man vil sige, er svært for hende at høre…
Så er det svært at få sagt, det man gerne vil sige.
Du kender hende, og du vil kunne mærke det med det samme.
At hun bliver stille.
Kigger ned.
Eller siger: “Okay…” på den der måde.
Og det vil også ramme noget i dig.
For du har ikke lyst til at gøre hende ked af det.
Men du har også brug for at få sagt fra.
Så hvad gør du?
Du ved godt, hvad du gerne vil sige.
Men du ved også, hvordan hun er.
Hun vil helt sikkert tage det personligt.
Hun bliver ked af det.
Måske trækker hun sig.
Eller også siger hun “det er okay” på den der måde, hvor du godt kan mærke, at det ikke er okay.
Og det er det, der gør det svært.
For du har ikke lyst til at såre hende.
Du har ikke lyst til at være årsagen til, at hun sidder med den følelse.
Du har ikke lyst til at skabe afstand mellem jer.
Så du overvejer selvfølgelig, hvordan du siger det, uden at gøre hende ked af det.
Hvordan du kan formulere det på en bedre måde.
Det kan også være, du overvejer, om du skal vente lidt…
Eller bare lade være med at sige noget…
For det føles pludselig ikke bare som noget, du gerne vil sige fra over for.
Det føles som noget, der kan påvirke hele jeres relation.
Du har ikke lyst til at være årsagen til, at hun sidder med den følelse.
Du har ikke lyst til at skabe afstand mellem jer.
Du har måske forsøgt at trække den lidt.
Set om det ikke gik i sig selv.
Men der er noget, der ikke fungerer for dig.
Det kan være, hun bliver ved med at gøre noget, du egentlig ikke har det godt med.
Spørger ind til noget, du ikke har lyst til at dele.
Eller forventer noget af dig, du ikke kan blive ved med at give.
Så du kan mærke, at du er nødt til at sige noget.
Når du gør det, gør du dig umage.
Du vælger dine ord med omhu.
Siger det blidt.
Forsigtigt.
Prøver at få det til at lyde så lidt hårdt som muligt.
For du håber, at hvis du siger det rigtigt…
så bliver hun ikke ked af det.
Men alligevel sidder den der følelse i dig.
At det nok ikke helt kommer til at gå, som du håber.
At hun vil tage det personligt.
At det vil ramme hende.
Og at du så pludselig står midt i noget, der er større end det, du egentlig bare ville sige fra over for…
og det et er lige præcis det, jeg arbejder med i mit kursus.
For hvad nu hvis…
Når det går galt, er det ikke nødvendigvis fordi du sagde det forkert.
Det er mere sandsynligt, fordi det slet ikke er din grænse og hendes reaktion, der er det afgørende.
Det er alt det, der folder sig ud derfra.
Hun bliver ked af det.
Hun siger måske noget, du ikke helt ved, hvad du skal gøre med.
Og så sker der noget i dig.
Du mærker det med det samme.
Du begynder at blive i tvivl.
Om du sagde det rigtigt.
Om du kunne have gjort det anderledes.
Så du prøver at rette det.
Forklare lidt mere.
Bløde det op.
Måske endda trække lidt i land.
Eller også sker det modsatte.
Du bliver lidt skarpere i tonen.
Fordi du føler dig misforstået.
Eller presset.
Og pludselig handler det ikke længere kun om den situation, du egentlig ville sige fra over for.
I er midt i noget andet.
Noget, der handler om jer.
Om stemningen mellem jer.
Om hvad der blev sagt.
Og hvordan det blev sagt.
Om hvorfor noget ikke er blevet gjort.
Og hvordan andet kunne være anderledes.
Og det er dér, det virkelig bliver svært.
For så føles det ikke længere som en enkel ting.
Så føles det som noget, der kan påvirke hele jeres relation.
Det er mere sandsynligt, fordi det slet ikke er din grænse og hendes reaktion, der er det afgørende.
Det er alt det, der folder sig ud derfra.
Det giver rigtig god mening, at du prøver at undgå at gøre hende ked af det.
Men det er faktisk ikke det, om hun bliver ked af det eller ej der afgør, om det går godt.
For du kan ikke styre, hvordan hun reagerer.
Hun kan godt blive ked af det.
Også selvom du siger det pænt.
Også selvom du har tænkt dig om.
Det betyder ikke, at det går galt.
Det betyder bare, at der er noget på spil for hende.
Det afgørende er ikke, om hun bliver ked af det.
Det afgørende er, hvad der sker imellem jer, når hun gør.
Når hun reagerer.
Og du reagerer på hendes teaktion.
For det er dér, samtalen enten lukker… eller åbner.
Og det er også derfor, det ikke kun handler om din grænse.
Eller hvordan du siger det.
Og om hun bliver ked af det eller ej.
Men om det, der sker bagefter.
I samtalen.
I relationen.
Det er præcis det, jeg arbejder med i mit kursus – de gode samtaler, når vi siger fra og sætter grænser.
Når du ikke længere prøver at styre hendes reaktion…
men i stedet kan være i det, der opstår…
så ændrer det noget.
Du kan sige fra.
Men uden at du frygter, at hun reagerer.
Du behøver ikke forklare og forklare.
Du behøver ikke rette på dig selv, glatte ud og fortryde.
Du kan blive i samtalen.
Også når hun bliver ked af det.
Og fører den, uden det hele vælter.
Og det gør noget ved jer.
Når samtalen falder mere til ro.
Bliver mere ærlig.
Mindre anspændt.
Så sidder du ikke bagefter og gennemgår det hele.
Hvad du sagde.
Hvordan hun reagerede.
Om du gjorde noget forkert.
Du slipper for at gå og fortryde.
Og du slipper for at være i tvivl om, hvad hun egentlig mente.
Og om du nu også fik sagt det ordenligt.
Fordi samtalen gik godt.
Og det er ofte dér, der sker noget ret overraskende.
At det ikke skaber afstand, at sige fra og sætte grænser.
Men faktisk mere forståelse.
Og mere tillid og ro imellem jer.
Og det er ofte dér, der sker noget ret overraskende.
At det ikke skaber afstand, at sige fra og sætte grænser.
Men faktisk mere forståelse.
Hvis du kan genkende det her, så giver det måske mening for dig nu… at det ikke kun handler om, hvordan du siger fra.
Men om alt det, der sker bagefter.
Når samtalen udvikler sig.
Og det er netop det, jeg arbejder med i mit kursus.
Her lærer du ikke kun, hvad du skal sige.
Du lærer, hvordan du kan være i samtalen.
Så du kan sige fra… og blive i det.
Også når hun bliver ked af det.
Uden at skulle forklare dig.
Uden at trække i land.
Og uden at det udvikler sig til noget, der skaber afstand imellem jer.
Kurset er online og kan tages hjemme i dit eget tempo.
De fleste bruger et par timer på det.
Og mange oplever, at de allerede næste gang, de står i en situation som den her… gør noget anderledes.
Ikke fordi de har fundet den perfekte formulering.
Men fordi de har fået et andet fokus i situationen.
Et fokus, der gør, at samtalen ikke vælter.
Men faktisk fører jer et bedre sted hen.
The post Hvordan siger man fra over for en veninde, der bliver ked af det? first appeared on Lær at sætte grænser uden konflikt og dårlig samvittighed.
]]>The post Hvordan siger man fra over for en veninde, der ikke lytter? first appeared on Lær at sætte grænser uden konflikt og dårlig samvittighed.
]]>Mange leder efter input til, hvordan man siger fra over for en veninde, der ikke lytter.
For det er ikke altid, hun presser.
Ikke altid hun går imod dig.
Det føles bare som om…
det ikke rigtig lander, det du siger.
Som om det du siger…
forsvinder lidt.
Som om hun ikke hører det.
Når det sker igen og igen, begynder du måske at tænke:
“Sagde jeg det tydeligt nok?”
“Var det for uklart?”
“Måske forstod hun det ikke helt…”
For du har jo sagt noget.
Måske sådan lidt forsigtigt.
Måske mest med et lille hentydning.
Eller måske så klart og tydeligt du kunne.
Men så næste gang…
spørger hun alligevel igen.
Som om det aldrig blev sagt.
Og så begynder tvivlen.
Om det overhovedet kom ud, som du mente det.
Eller om det er hende der ikke tager dig alvorligt?
Men så næste gang…
spørger hun alligevel igen.
Måske justerer du.
Siger det lidt tydeligere næste gang.
Eller prøver at forklare det bedre.
“Jeg mener det faktisk…”
“Jeg kan ikke…”
Eller du gør det endnu blødere.
Pakker det ind.
Gør det nemt at tage imod.
Men det ændrer ikke rigtig noget.
For samtalen glider videre.
Og det, du sagde…
bliver ikke stående.
Så du ender samme sted igen.
Skal sige det igen.
Måske lidt anderledes.
Måske lidt tydeligere.
Eller opgive…
Og sådan fortsætter det.
Der findes dog måder at være i de her samtaler på, hvor det bliver lettere at stå ved og blive forstået – det er noget af det, jeg arbejder med i mit kursus.
Det er nemt at tro, at det handler om formuleringen.
At hvis du bare siger det rigtigt…
så vil hun tage det ind.
Så vil hun forstå det.
Men det stopper ikke dér.
For selv når du siger det tydeligere…
så er det ikke kun det, der afgør, hvad der sker.
Det afgørende er det, der sker bagefter.
I samtalen.
Mellem jer.
For hvis det, du siger, ikke bliver holdt i samtalen…
så glider det.
Og så er det ikke, kun fordi hun ikke vil lytte.
Men også fordi det ikke rigtig får lov at stå.
Det afgørende er det, der sker bagefter.
I samtalen.
Mellem jer.
Du kan ikke tvinge hende til at høre dig.
Ikke få hende til at forstå det.
Ikke styre hendes reaktion.
Men du kan ændre det, der sker i samtalen.
Når det, du siger…
ikke bare bliver sagt…
men også bliver stående.
Også når hun spørger igen.
Også når hun fortsætter som hun plejer.
Og det er præcis det, jeg arbejder med i mit kursus.
Ikke at få hende til at lytte.
Men at få det, du siger, til ikke at forsvinde.
Der sker noget andet, når det ikke bare glider.
Når du ikke pakker det ind igen.
Ikke ændrer det.
Ikke gør det mindre.
Du siger det.
Og så bliver det der.
Også når hun ikke reagerer på det med det samme.
Også når hun spørger igen.
Og så ændrer noget sig.
For det bliver tydeligere.
Ikke skarpere.
Men mere fast.
Og pludselig begynder hun at forholde sig til det.
Stille spørgsmål.
Reagere anderledes.
Ikke fordi du sagde det én gang.
Men fordi det ikke forsvandt.
Og det gør noget ved relationen.
Den bliver mere klar.
Mindre flydende.
Mere ærlig.
Og pludselig begynder hun at forholde sig til det.
Hvis du kan genkende det her…
at du siger noget…
men alligevel skal sige det igen…
så giver det mening, at det føles frustrerende.
For det er ikke, fordi du ikke siger fra.
Men fordi det ikke rigtig bliver taget ind.
Og det er netop derfor, det ikke kun handler om at sige det.
Men om det, der sker bagefter.
I samtalen.
Når det enten glider…
eller bliver stående.
Det er det, mit kursus hjælper med.
At kunne blive i det.
Så det, du siger, ikke bare bliver sagt…
men også får lov at blive forstået.
Kurset er online og kan tages i dit eget tempo.
Og mange oplever, at det er her, forskellen ligger.
Ikke i ordene.
Men i det, der gør, at de bliver.
The post Hvordan siger man fra over for en veninde, der ikke lytter? first appeared on Lær at sætte grænser uden konflikt og dårlig samvittighed.
]]>The post Hvordan siger man fra over for en veninde, når man er konfliktsky? first appeared on Lær at sætte grænser uden konflikt og dårlig samvittighed.
]]>Mange søger svar på, hvordan man siger fra over for en veninde, når man er konfliktsky.
For du vil egentlig gerne.
Sige noget.
Sætte en grænse.
Men allerede inden du gør det…
kan du mærke det.
Uroen.
Tvivlen.
Frygten for det, der måske kan ske bagefter.
De fleste der har det sådan, tænke at det er dem selv der er noget galt.
“Jeg er bare konfliktsky.”
“Jeg er ikke god til sådan noget.”
“Jeg burde kunne finde ud af det…”
For det ser så let ud for andre.
Bare at sige det.
Stå fast.
Ikke tænke så meget over det.
Men for dig føles det ikke sådan.
For det er ikke bare noget, du skal sige.
Det er alt det, der kommer bagefter.
Reaktionen.
Stemningen.
Samtalen, du ikke ved, hvordan du skal være i.
De fleste der har det sådan, tænke at det er dem selv der er noget galt.
Nogle gange lader du være.
Lader det glide.
Tænker:
“Det er nok ikke så vigtigt…”
“Jeg kan godt lige holde det ud…”
Andre gange prøver du måske.
Siger noget.
Måske lidt forsigtigt.
Måske pakket pænt ind.
Men så sker der noget.
Hun reagerer.
Siger noget tilbage.
Spørger ind.
Og så står du midt i det.
Noget, der føles uforudsigeligt.
Som et lille stormvejr, du ikke helt ved, hvordan du skal stå i.
Så du justerer.
Forklarer lidt mere.
Glatter ud.
Eller trækker i land.
Og bagefter tænker du:
“Det var derfor, jeg ikke havde lyst…”
Der findes dog måder at være i de her situationer på, hvor det ikke føles sådan – det er noget af det, jeg arbejder med i mit kursus.
Det kan se ud som om, det handler om dig. Og din konfliktskyhed.
At du ikke kan lide konfrontation.
Men mere præcist er det ofte det uforudsigelige.
Ikke at vide, hvad der sker.
Ikke at vide, hvad du skal gøre, når hun reagerer.
Når du bliver usikker.
For når samtalen begynder.
Og når den udvikler sig.
Så er det ikke længere kun dit nej det handler om.
Det er noget, der udvikler sig mellem jer.
Noget du skal være i.
Og hvis du ikke ved, hvordan du skal stå i det…
så giver det rigtig god mening, at du undgår det.
Det er ikke fordi, du ikke kan sige fra.
Det er fordi, du ikke har noget at stå i, når det begynder at bevæge sig.
Men det kan du få.
Så er det ikke længere kun dit nej det handler om.
Det er noget, der udvikler sig mellem jer.
Noget du skal være i.
Det giver mening, hvis du har tænkt:
“Jeg skal bare blive bedre til konflikter.”
“Lære at være mere ligeglad.”
Men det er ikke dér, det ændrer sig.
For du behøver ikke blive en anden.
Du behøver ikke være en, der er hård.
Eller en, der ikke mærker noget.
Det handler om noget andet.
Om at kunne være i det, der opstår.
Når samtalen går i gang.
Som den man er.
Og det er præcis det, jeg arbejder med i mit kursus.
Ikke at ændre hvem du er.
Men hvad du gør i det, der sker.
Der sker noget andet, når du ved, hvad du gør i samtalen.
Når du ved hvad du skal sige.
Og når du ved hvordan du siger det, når noget opstår.
Når hun reagerer.
Når stemningen ændrer sig.
Så føles det ikke længere som noget, der vælter dig.
Du kan blive i det.
Uden at skulle forklare dig væk.
Uden at trække i land.
Og så ændrer noget sig mellem jer.
Samtalen bliver roligere.
Mere enkel.
Du sidder ikke bagefter og gennemgår det hele.
Hvad du sagde.
Hvad du burde have sagt.
Det fylder mindre – fordi det flyder bedre.
Og relationen?
Den bliver ikke mere konfliktfyldt.
Den bliver mere tydelig.
Mere lige.
Mere tryg.
Og meget lettere at være i for jer begge.
Og relationen?
Den bliver ikke mere konfliktfyldt.
Men meget lettere at være i for jer begge.
Det er ikke flere overvejelser, du mangler.
Og det er heller ikke, fordi du skal blive bedre til at “tage dig sammen”.
Forskellen ligger i, hvad du gør, når samtalen begynder at bevæge sig.
Det er det, du får i mit kursus.
En konkret måde at være i de samtaler på.
Så du ikke længere står og håber, det går godt.
Men faktisk ved, hvad du skal gøre, så det gør.
Kurset består af en lydfil og et arbejdshæfte og tager for de fleste to timer at komme igennem.
Du arbejder med dine egne situationer.
Trin for trin.
Simpelt og lige til.
Og mange oplever, at det hurtigt ændrer noget.
Ikke fordi de er blevet mindre konfliktsky.
Men fordi det ikke længere føles som noget, de behøver undgå, nu hvor de ved, hvad de skal gøre i samtalen.
The post Hvordan siger man fra over for en veninde, når man er konfliktsky? first appeared on Lær at sætte grænser uden konflikt og dårlig samvittighed.
]]>The post Hvordan siger man fra over for en veninde der presser en? first appeared on Lær at sætte grænser uden konflikt og dårlig samvittighed.
]]>Hvis du leder efter input til, hvordan man siger fra over for en veninde der presser en – så kommer her lidt fra mig.
For det er svært når veninder presser.
Især når man allerede har sagt nej nogle gange.
Og hun så alligevel spørger igen.
“Er du sikker?”
“Det tager jo ikke så lang tid.”
“Ej kom nu…”
Du kan mærke det.
Presset der stiger.
Og tvivlen.
For du har jo sagt nej. Men alligevel føles det ikke som om, det er nok.
Når det bliver ved, begynder du måske at tænke, at det er dig, der er noget galt med.
At du ikke sagde det godt nok.
At du burde sige det klarere.
Mere direkte.
Måske tænker du: “Hvorfor kan jeg ikke bare stå fast?”
“Hvorfor kan jeg ikke bare stå op for mig selv?”
Og det kan virkelig føles som om, der er noget galt med dig.
Men det er ikke dig, der er problemet. Du er ikke for blød.
Du er ikke for usikker.
Det kan også være, det føles som om, det enten er dig…
eller hende.
Hende der er for streng.
For dominerende.
Det kan være, du tænker: “Hvorfor bliver hun ved?”
“Hvorfor lytter hun ikke til mig?”
Og så vokser det til noget, der føles større end situationen.
Med tiden handler det ikke bare om et nej.
Det handler om noget, der sker mellem jer.
Om jeres relation til hinanden.
Men det er ikke dig, der er problemet. Du er ikke for blød.
Du prøver at være mere tydelig.
Du prøver at have styr på din grund.
Din forklaring.
“Jeg kan ikke lige den dag.”
“Jeg tror ikke jeg kan nå det.”
Men så kommer der noget tilbage.
“Kan du så ikke en anden dag?”
“Det tager jo kun en time.”
“Jeg troede du ville…”
Og så begynder det.
Du forklarer lidt mere.
Uddyber.
Prøver at gøre det tydeligere.
Eller blødere.
Du håber hun vil forstå det.
Eller bare acceptere det.
Måske har du også fået at vide, at du bare skal skære igennem.
Sige det kort og bestemt.
Og måske har du prøvet det.
Men det er ikke sådan, du har lyst til, at det skal være.
Og det virker heller ikke sådan, som du håbede.
Der er også mange, der siger, man bare skal gentage sit nej.
Så du prøver at holde fast. Siger nej igen og igen.
Men så bliver stemningen lidt mærkelig.
Lidt tung.
Og du kan mærke det.
Så du begynder at justere.
Glatte ud.
Måske ender du med at sige ja alligevel. Ikke fordi du vil. Men fordi det føles nemmere end at blive i det, du er havnet i.
Og bagefter sidder du tilbage.
I tvivl.
Eller irriteret.
Der findes også måder at stå i de her situationer på, hvor samtalen ikke ender sådan – det er noget af det, jeg arbejder med i mit kursus.
Når vi siger nej til vores veninde, så er det sjældent dér samtalen slutter.
Medmindre den udebliver – men det kommer der heller ikke et bedre venskab ud af.
Der er med dit nej, at samtalen starter.
For hun reagerer.
Siger noget.
Spørger ind.
Presser lidt.
Stiller sig skeptisk.
Eller undrende.
Og så opstår der noget imellem jer.
Og det der opstår, er problemet.
Problemet er i samtalen.
For når du forklarer dig… så åbner du for modargumenter.
Når du beskylder… så bliver det til mudderkast.
Når du prøver at få hende til at forstå… så bliver det noget, I skal blive enige om.
Og så bliver dit nej ikke bare et nej længere.
Det bliver noget, der kan forhandles.
Noget, der kan diskuteres.
Noget, der kan skubbes til.
Og så giver det faktisk god mening, at hun bliver ved.
For måske vil hun virkelig gerne have dig med.
Måske betyder det noget for hende, at du siger ja.
Eller også er hun bare vant til, at du plejer at være med.
Så fra hendes side…
giver det muligvis god mening, at hun presser.
Og så opstår der noget imellem jer.
Og det der opstår, er problemet.
Problemet er i samtalen.
Så det giver mening, at det føles svært.
For det handler ikke kun om at kunne sige nej.
Om at kunne være tydelig og stå fast.
Det handler om alt det, der sker bagefter.
I samtalen.
Mellem jer.
For det er dér, hun presser.
Og det er dér, du reagerer på hendes pres.
Og så er det ikke længere bare et ord, du skal lykkes med at få sagt tydeligt og klart en gang.
Eller gentaget nok gange.
Det er noget, der udvikler sig.
Noget, du står i.
Og det er også derfor, det ikke handler om at sige det mere rigtigt.
Eller mere tydeligt.
Eller finde den perfekte formulering.
Det handler om hele samtalen.
Og det, der sker i den.
Det er præcis den del, jeg arbejder med i mit kursus.
Der sker noget andet, når samtalen får et andet fokus.
Når du stopper med at forklare dig.
Stopper med at uddybe.
Stopper med at prøve at få hende til at forstå.
Når du ikke længere tænker i beskyldninger eller måske endda får sagt noget, du forstyder.
Fordi du har et andet fokus.
Et fokus, der fører samtalen ad det rigtige spor.
Og så sker der noget med stemningen.
Presset falder.
Samtalen bliver roligere.
Der er ikke det samme frem og tilbage.
Ikke den samme forhandling.
Du bliver ikke i tvivl bagefter.
Du sidder ikke og gennemgår det hele igen. Hvad du sagde. Hvad du burde have sagt.
Det hele fylder mindre.
Fordi du kan være i samtalen – uden at den kører af sporet.
Og relationen?
Den bliver ikke dårligere.
Den bliver tydeligere.
Mere ærlig.
Mere rolig.
Mere lige.
Du sidder ikke og gennemgår det hele igen. Hvad du sagde. Hvad du burde have sagt.
Fordi du kan være i samtalen - uden at den kører af sporet.
Hvis du kan genkende det her…
at du bliver trukket ind i det igen og igen…
så giver det måske mening for dig nu, at det ikke bare handler om at sige nej på en bestemt måde.
For det svære opstår, mens hun presser.
Mens samtalen fortsætter.
Og det er netop det, jeg arbejder med i mit kursus.
Her lærer du ikke kun en bestemt måde at sige nej og sætte grænser på.
Du lærer også, hvordan du kan være i samtalen, der følger med.
Så dit nej ikke bliver til en diskussion.
Eller noget, du skal forklare igen og igen.
Kurset er online. Du kan tage det hjemme på sofaen. I dit eget tempo.
Og mange oplever, at de allerede næste gang, de står i en situation med en veninde, mærker en forskel.
Ikke fordi de pludselig er mindre bløde eller mere selvsikre.
Men fordi samtalen udvikler sig anderledes.
Vil du kunne sige fra – uden at blive trukket ind i det igen og igen?
The post Hvordan siger man fra over for en veninde der presser en? first appeared on Lær at sætte grænser uden konflikt og dårlig samvittighed.
]]>The post Hvordan sætter man grænser over for en veninde? first appeared on Lær at sætte grænser uden konflikt og dårlig samvittighed.
]]>Mange går og tænker over, hvordan man sætter grænser over for en veninde.
Måske er der noget, der er begyndt at fylde mellem jer?
Hun snakker, og snakker. Og du får aldrig rigtig sagt noget selv.
Eller hun spørger igen, om du kan hjælpe med noget, du egentlig ikke har overskud til.
“Det tager jo ikke så lang tid,” siger hun.
Og du kan mærke det med det samme.
Du får lyst til at sige noget.
Sige fra.
Sætte en grænse.
Men du får det ikke gjort. Eller også gør du – men så reagerer hun.
Det kan være, du ser dig selv som en, der ikke helt kan finde ud af det der med at sætte grænser.
Eller også frygter du, at det vil ødelægge noget mellem jer.
Hvis du kan genkende det her, så giver det god mening, at du også leder efter en måde at håndtere det på.
Når det bliver ved med at føles svært, begynder du måske at tænke, at problemet er dig.
At du er for konfliktsky.
For følsom.
Eller bare ikke særlig god til at sige den slags ting.
Du tænker måske, at hvis du bare kunne finde de rigtige ord eller den rigtige formulering, så ville det gå bedre.
Hvis du bare kunne sige det pænt nok.
På den bedste måde.
Men tankerne går også den anden vej.
For hvad nu hvis hun ikke tager det så godt?
Hvad nu hvis hun tager det personligt og bliver sur? Eller ked af det?
Hvad nu hvis stemningen ændrer sig?
Eller der kommer afstand mellem jer?
Så det føles pludselig ikke bare som en lille ting, du skal sige.
Det føles som noget, der kan få betydning for hele jeres relation.
Og det er netop derfor, at det ikke bare handler om at finde de rigtige ord i det øjeblik.
Hvad nu hvis hun tager det personligt og bliver sur? Eller ked af det?
Mange ender med slet ikke at sige noget.
Måske det er dig?
Du lytter videre.
Nikker.
Lader hende tale færdig.
Selvom du egentlig har lyst til at afbryde og sige: “Jeg vil også gerne lige fortælle noget.”
Eller du lader hende bare låne dine ting igen. Selvom du godt ved, at du nok ikke får dem tilbage lige foreløbig. Måske endda slet ikke.
Eller du lader hende bestemme.
Eller lader hende presse dig.
Eller hvad det nu er, du egentlig har brug for at sige fra over for.
Det kan også være du prøver at sige noget.
Så pænt du overhovedet kan.
Du pakker det måske ind.
Og havner pludselig i lange forklaringer og forsvarstaler.
Eller også vælger du en lidt anden vej.
Små hentydninger.
En kommentar her og der.
Eller en undskyldning næste gang hun spørger. “Jeg har også bare virkelig travlt lige for tiden…”
Selvom det ikke helt er det, der er grunden.
Og så håber du lidt, at det løser sig af sig selv – eller at du kan rumme det igen, efter en lille pause fra hende.
Det kan også være du har fået nogle gode råd om, at du bare skal sige det tydeligt og direkte.
At du skal sige det kort og klart.
Og gentage om nødvendigt.
At du skal lade være med at gå så meget op i, hvordan hun reagerer.
At det er hendes ansvar.
Og måske har du allerede prøvet noget af det og mærker at det ikke er vejen frem for dig – at det ikke virker for dig i praksis.
Det er der en helt særlig årsag til – og det er den jeg arbejder med i mit kursus.
Det er nemlig fordi…
Problemet er, at det ikke stopper dér.
Det stopper ikke med din planlagte formulering.
Det gode råd du valgte.
Eller den forklaring du kommer med.
Det er først dér, det begynder.
For selv når du siger det på den pæneste måde…
eller følger det bedste råd du fik…
så er det ikke kun dét, der afgør, hvordan det går mellem jer.
For når du pakker det ind… så bliver det uklart, hvad du egentlig mener.
Når du forklarer dig… så flytter fokus sig fra det, du prøver at sige.
Og når du bruger undskyldninger… så bliver stemningen let lidt skæv.
Og uanset hvad — så reagerer hun.
Siger noget tilbage.
Stiller spørgsmål.
Måske på en måde, du ikke havde regnet med.
Og så er du pludselig midt i noget, du ikke helt ved, hvordan du skal stå i.
Så du begynder at justere dig.
Forklare lidt mere.
Trække lidt i land.
Glatte ud.
Og det er dér, du tydeligt kan mærke, at det ikke går som du håbede.
Og måske kan du se, hvad jeg mener, når jeg siger, at det ikke kun er det, du siger når du siger fra, der afgør, hvordan det hele udvikler sig og ender.
Det er alt det, der sker bagefter.
...måske kan du se, hvad jeg mener, når jeg siger, at det ikke kun er det, du siger når du siger fra, der afgør, hvordan det ender.
Det er alt det, der sker bagefter.
Så det giver faktisk rigtig god mening, at det bliver svært.
For det handler ikke kun om at få sat din grænse.
Det handler om alt det, der sker imellem jer bagefter.
I jeres samtale.
I jeres relation.
For det er dér, det hele bliver afgjort.
Det er dér, hun reagerer.
Og du reagerer på hendes reaktion.
Og så er det ikke længere bare noget, du skal sige og hun måske kan acceptere.
Det er noget, du skal være i.
Og ofte mere end én gang.
For vi reagerer alle sammen.
Vi har vores egne behov.
Vores egne vaner.
Vores egne måder at forstå ting på.
Og det betyder også, at det er umuligt at sige noget én gang… og så forvente, at det bare står klart for den anden fremover.
Det er derfor, det ikke fungerer som en enkelt grænse, du sætter.
Det er noget, der bliver til i det, der sker imellem jer.
Og det er også derfor, det ikke handler om at finde den rigtige formulering eller den bedste undskyldning.
Men om at kunne blive i det, der opstår.
Blive i samtalen.
I relationen.
Og være tryg i den.
Hver gang.
Det er dét, jeg arbejder med i mit kursus.
Når du ved, hvad du gør i samtalen, ændrer det hele sig – det kan du mærke det med det samme.
Ikke fordi du har fundet de perfekte ord.
Men fordi samtalen føles anderledes.
Du behøver ikke længere forklare og forklare.
Du kan sige det, der er vigtigt.
Og stå ved det.
Også når hun reagerer.
Også når du bliver usikker.
Fordi du har det rigtige fokus.
Og det gør noget ved stemningen.
Den falder mere til ro.
Der er ikke den samme spænding.
Ikke den samme usikkerhed.
Du sidder ikke bagefter og gennemgår samtalen igen og igen for fejl og fiasko.
Hvad du fik sagt, ikke fik sagt og burde have sagt.
Du slipper for den der følelse af at have gjort noget forkert.
Og du slipper også for at gå og være irriteret på hende.
For du ved, hvad du gør, når noget opstår.
Og det gør, at det ikke føles så stort længere.
Det bliver ikke sådan en situation, du skal tage dig sammen til.
Det bliver bare noget, der er en del af jeres relation.
Noget I kan være i sammen.
Og det er ofte dér, der sker noget ret overraskende.
At det ikke skaber mere afstand.
Men faktisk mere tryghed.
Og mere tillid imellem jer.
Du sidder ikke bagefter og gennemgår samtalen igen og igen for fejl og fiasko.
Og du slipper også for at gå og være irriteret på hende.
Hvis du kan genkende det her, så giver det måske mening for dig nu, at det ikke bare er nok at tænke dig frem til, hvad du skal sige for at sige fra.
For det svære er det, der sker, når du står i det.
Når hun reagerer.
Når samtalen udvikler sig.
Når du mærker dig selv begynde at tvivle.
Og det er netop det, jeg arbejder med i mit kursus.
Her lærer du ikke en masse sætninger udenad.
Og du skal heller ikke finde den perfekte formulering.
Du lærer at have et andet fokus i samtalen.
Et fokus, der gør, at du kan blive i det, der opstår — og føre samtalen i en retning, der både passer på dig og relationen.
Så du ikke behøver at trække dig, forklare dig eller glatte ud.
Kurset er online og kan tages hjemme i dit eget tempo.
De fleste bruger omkring et par timer på det.
Og mange oplever, at de allerede næste gang, de står i en situation med en veninde, gør noget anderledes.
Ikke fordi de har lært en bestemt sætning. Men fordi de har et andet fokus — og derfor også får samtalen et andet sted hen.
The post Hvordan sætter man grænser over for en veninde? first appeared on Lær at sætte grænser uden konflikt og dårlig samvittighed.
]]>The post Hvordan siger man fra over for en veninde uden at ødelægge venskabet? first appeared on Lær at sætte grænser uden konflikt og dårlig samvittighed.
]]>Mange tænker over, hvordan man siger fra over for en veninde uden at ødelægge venskabet.
For det er noget af det, der kan føles allersværest.
Tænk, hvis man fik gjort noget forkert.
Eller fik gjort det på en forkert måde.
Måske kender du det også.
At din veninde spørger om noget.
Vil ses.
Har brug for hjælp.
Eller gør noget, der påvirker dig.
Og du kan godt mærke… at du egentlig har lyst til at sige fra.
Sige nej tak.
Men du holder igen.
For hvad nu, hvis det ændrer noget mellem jer?
Når det er en tæt veninde, er der meget på spil.
Måske tænker du:
“Hvad hvis hun bliver ked af det?”
“Hvad hvis hun trækker sig?”
“Hvad hvis det ændrer vores relation?”
Og så begynder det hurtigt at handle om noget større end situationen.
Det handler pludselig om venskabet.
Og så begynder det hurtigt at handle om noget større end situationen. Det handler pludselig om venskabet.
Derfor prøver mange at sige det på en måde, der ikke fylder for meget.
Blødt.
Forsigtigt.
Eller også siger de ja, selvom de egentlig ikke har lyst.
Men det er heller ikke holdbart for relationen i længden.
Det kan du måske også mærke?
Det kan godt være, det føles tryggere at holde ud og følge med, end at sige fra og tage samtalen.
Men på den lange bane slider det på dit forhold til din veninde.
Men hvordan får du så sagt fra?
Det er sådan, at uanset hvordan du får sagt nej eller siger fra…
så stopper det sjældent der.
Din veninde reagerer måske.
Bliver skuffet.
Eller prøver at finde en løsning.
Presser måske på.
Eller bliver irriteret.
Og så står du i en samtale, hvor det bliver svært at stå fast.
Og svært at stå roligt.
For nu handler det ikke bare om dit nej.
Men om jeres relation.
Og så står du i en samtale, hvor det bliver svært at stå fast.
Og svært at stå roligt.
Det kan være en lettelse at opdage, at det ikke er din formulering af dit nej, der afgør, om venskabet holder.
Du kan sige det nok så pænt…
og samtalen kan stadig blive svær.
Det, der gør forskellen, er ikke, at du siger det perfekt.
Det er, hvordan samtalen bliver håndteret.
Når den udvikler sig.
Det der kan gøre en reel forskel for dig, din grænse og hele jeres relation, er samtalen.
Når man ved, hvordan man kan være i de samtaler, bliver det lettere at sige fra.
Også når den anden reagerer.
Eller når du selv bliver usikker.
Når du har de rigtige redskaber til at føre en svær samtale, kan du føre den på det rette spor.
Også når du siger fra.
Også når du står fast.
Og mange oplever faktisk, at relationen bliver stærkere.
Fordi der kommer mere ærlighed.
Og mere tryghed.
Når du har de rigtige redskaber til at føre en svær samtale, kan du føre den på det rette spor.
Også når du siger fra.
Også når du står fast.
Hvis du gerne vil lære, hvordan du konkret kan sige fra over for en veninde – uden at det skaber afstand eller usikkerhed mellem jer – så er mit online kursus det rigtige sted for dig.
Her lærer du, hvordan du håndterer de samtaler, der opstår, når du siger fra og sætter grænser.
Så du kan stå ved din grænse.
Og samtidig bevare en tæt relation til din veninde.
The post Hvordan siger man fra over for en veninde uden at ødelægge venskabet? first appeared on Lær at sætte grænser uden konflikt og dårlig samvittighed.
]]>The post Hvordan siger man nej til en veninde når man ikke har overskud? first appeared on Lær at sætte grænser uden konflikt og dårlig samvittighed.
]]>Mange søger ideer til, hvordan man siger nej til en veninde, når man ikke har overskud til det man bliver spurgt om eller inviteret til.
Måske kender du det også.
Du kan mærke, at du er træt.
Fyldt op.
At der egentlig ikke er mere at give af.
Men alligevel siger du ja.
For det føles ikke som en god nok grund, ikke at have overskud.
Som om man burde kunne klare det alligevel.
For mange er det ikke svært at mærke, at de ikke har overskud.
Det svære er at stå ved det.
For hvad er det egentlig, man siger?
“At jeg er træt?”
“At jeg ikke orker det?”
“At jeg har brug for ro?”
Det kan hurtigt føles som en dårlig forklaring eller som om man bare ikke gider prioritere det.
Som om det ikke er en rigtig grund.
Og derfor ender mange med bare at gøre det alligevel.
Eller finde på noget andet, de kan sige, der lyder bedre.
Det kan hurtigt føles som en dårlig forklaring eller som om man bare ikke gider prioritere det.
Når det føles sådan, begynder tankerne hurtigt at køre.
“Jeg burde kunne klare det.”
“Det er ikke så slemt.”
“Jeg er nok bare lidt svag.”
Og så bliver det ikke bare svært at sige nej.
Det bliver også svært at tage sig selv alvorligt.
For hvis grunden ikke føles gyldig…
hvordan skal man så kunne stå ved den over for andre?
Når man søger råd, får man ofte at vide:
At man skal prioritere sig selv.
At man skal sige nej.
At man skal mærke sine grænser.
Og huske, at et nej til andre er et ja til sig selv.
Og ja – det giver god mening.
Men det er stadig ikke nemt i situationen. For hvad gør man helt præcist der?
Når man står i det, handler det ikke bare om at sige nej.
Det handler om det, der kommer bagefter.
Når hun spørger:
“Er du sikker?”
“Det er jo bare lige hurtigt.”
“Kan du ikke bare denne ene gang?”
Og så står du der.
Og pludselig føles det ikke så simpelt længere.
Men det er stadig ikke nemt i situationen. For hvad gør man helt præcist der? Når man står i det, handler det ikke bare om at sige nej.
For det er sjældent kun det at sige nej der kan være svært.
Det er endnu mere det, der sker i samtalen bagefter.
Når du føler, du skal forklare dig.
Forsvare din grund.
Eller få din veninde til at forstå.
Og det er ofte dér, det bliver ubehageligt.
Og hvor mange ender med at trække i land – eller sige ja alligevel.
Når man ved, hvordan man kan være i den samtale, gør det en kæmpe forskel.
For så handler det ikke længere om at finde den perfekte grund.
Eller forklare sig rigtigt når man siger nej.
Så handler det om, hvordan man står i og fører samtalen der følger efter.
Og hvordan man passer på både relationen – og sig selv.
Også når den anden reagerer.
Og så bliver det pludselig muligt at sige nej – også når det er fordi man ikke har overskud.
Så handler det om, hvordan man står i og fører samtalen der følger efter. Og hvordan man passer på både relationen - og sig selv.
Når man får helt styr på det rigtige fokus for samtalen, så bliver det hele meget lettere.
Samtalerne bliver roligere.
Og relationerne føles ikke længere truet af et nej.
I mit kursus lærer du præcis, hvordan du håndterer de samtaler.
Så du kan sige nej – også når du ikke har overskud – uden at det skaber dårlig stemning eller pres i relationen.
The post Hvordan siger man nej til en veninde når man ikke har overskud? first appeared on Lær at sætte grænser uden konflikt og dårlig samvittighed.
]]>